Sommerturen 2022

Blekingeskærgården

Edith har som sædvanligt været flittig til at skrive undervejs. Claus sætter op og tilføjer med kursiv.

I forbindelse med vores tur sidste år til den svenske kattegatskærgård, fik vi flere gange at vi høre at den grønne skærgård var meget smukkere. Man skelner mellem den brune mod Kattegat, som er præget af hovedsageligt ubevoksede klipper og den grønne i Østersøen som er meget grøn. Derfor skulle den grønne prøves.

At leve på en sten… Det kræver en særlig vilje. Det har den, og derfor er den grøn:

Om den brune fik vi også senere at vide at den først rigtigt begynder fra Marstrand og op til Oslofjorden, og vi kom kun til Marstrand og lidt til, og den grønne begynder først rigtigt fra Øland og op til Stockholm. ”Blekingeskærgården? Åh, det er bare en lille en” hørte jeg også. Og det kan jeg godt tilslutte mig, en lille - og delvist overbefolket en har Edith bemærket.

Inden turen sidste år havde jeg bekymringer med hensyn skærgårdssejlads og faren for at støde på skær. I år blev det klart at man skal være mere permanent opmærksom når man sejler i det sydfynske øhav med lange smalle passager mellem lavt vand. Der er langt mellem skærene, og når man med GPS ved hvor man er, så skal man være opmærksom så længe det varer. Og så kan man komme ret tæt på skærene. Her er brænding over to:

Men det er farligere at støde på et skær i det svenske end på en sandbanke i det sydfynske.

Vi havde en god tur hvor vi oplevede meget og meget forskelligt. I var langt væk og i en anden skærgård. Men vejret var en modstander lidt henad 2020. Mens det da var en konstant meget kold og blæsende juli med kun én sommerdag, så var juli i år også meget blæsende, men både kold og meget varm og med mange fine dage. I 2020 var der slet ingen dage med østenvind. I 2022 var der visse dage omkring månedsskiftet med østenvind. Men da skulle vi jo østpå.

En vigtig undtagelse: Jeg må alligevel takke vestenvinden for at jeg kunne gøre turen til Vordingborg på 2½ døgn. Jeg sejlede med spiler over halvdelen af vejen.

Det forkromende overblik:

Dag 1, torsdag d. 16/6. Sønderborg -> Marstal bugt

Efter spiseklub på Fyn d. 15.6. tog Edith toget 11.35 hjem, og jeg sejlede til Marstal bugt. Kedelig tur langs Kegnæs hvor jeg faktisk faldt i søvn med pinden i hånden.

Efter Kegnæs fyr kunne jeg sætte spiler og det holdt mig vågen.

Jeg kunne ikke holde pynten længe, men da jeg nærmede mig, drejede vinden så jeg gled lige ind i Marstal bugt og kastede anker.

Fin nat med gode dønninger at sove til.

Menu: Spaghetti bolognese

Dag 2, fredag d. 17/6. Marstal bugt -> Onsevig

Fin tur til Onsevig. Spiler til Keldsnor. Mente jeg skulle skifte halse og bjergede spileren for tidligt. Fik den heldigvis op igen og kunne føre den hele vejen til Onsevig. Faldet havde fundet på at hoppe om bag salinghornet, så ophalet sluttede dér. Jeg måtte kravle op på kahyttaget for at se hvad der var galt og hvordan det kunne rettes. Var lige ved at opgive, men fik den op og det resulterede i en god tur med høj fart og tidlig ankomst.

Undervejs passerede jeg Dovns Klint på Langelands sydspids.

Brusebad krævede en 10'er. Da havnefogeden kom for at høre om jeg havde betalt, svarede jeg ”ja” efterfulgt at et spørgsmål om en veksleautomat. En tier er ikke lige ved hånden nu om stunder. Vi fik en god snak som endte med at han sagde "nu går jeg over og åbner for det varme vand." Flink mand.

Sidste år skaffede jeg mig fjeldpløgger som forberedelse til skærgårdsturen. Jeg fik ikke brug for dem. Men takket være dem kunne jeg udnytte en plads som var ledig, nok fordi den var svær at bruge for ubemidlede.

Menu. Fiskefrikadeller med remoulade og vok.

Dag 3, lørdag d. 18/6. Onsevig -> Vordingborg

Jeg gav mig god tid og kom af sted i meget lidt vind. Kort efter mig gik en større tysker ud af Onsevig. Jeg satte spiler og øgede afstanden lige så stille. Da jeg skiftede kurs ved Vejrø, måtte jeg bjærge spileren og kapsejladsen mellem tyskeren og mig skiftede fortegn. Han vinkede smilende da han passerede mig, og jeg vinkede lige så smilende tilbage, for det var et venligt smil.

I overensstemmelse med meldingerne øgede vinden da jeg nærmede mig Vordingborg. Maksimum var varslet til kl. 16 og det var netop da jeg skulle starte motoren og have sejlene ned. Det var ret voldsomt i det begrænsede område med nok vand. Jeg fandt det heldigt at det forløb helt uden problemer.

Båden blev lagt, og jeg betalte for fire overnatninger.

Menu: Kalkunsnitsel med ost og vok.

Derefter skulle jeg jo have strøm, men fandt intet, hverken ved at prøve forskellige stik eller afprøve mine ledninger. Der var langt, og jeg måtte samle flere ledninger. Der var hverken telefonnummer eller mail til havnemesteren. Der var meget langt til havnekontoret med telefonnummer på. Jeg gad ikke flere skuffelser, så jeg opgav. Heldigvis kom en bådejer forbi Som heller ikke havde strøm. Han ville gå hen og ringe, og så kom der strøm.

Lørdag over middag tog jeg toget til København.

Dag 4, 5, 6, København

Overværede Københavns Bachkor dirigeret af Jan Scheerer som Edith har sunget under, deltog i en sølvbryllupsfejring af et par hvoraf halvdelen udgjordes af Ediths lillebror og deltog i maratonsangen i Vartov på årets længste dag.

Dag 7, onsdag d. 22.6. Vordingborg -> Møns Klint

Vi stod op hjemme i Rødovre kl. 5.30, spiste morgenmad, pakkede færdig, ryddede op, og så afsted med bil og bagage til bilværkstedet i Ballerup, hvor Thomas skal hente den om 4 dage og have den stående i Veksø mens vi er væk (fordi vores fortov skal renoveres, så bilen vil være spærret inde i to måneder)

S-tog fra Malmparken station og IC-tog til Vordingborg, hvor jeg fik en lur.

Sejlede af sted kl. 11.30 i god vind (>5 knob) men overskyet og koldt. Under den høje Farøbro, hvor det ser ud som om masten næsten støder på, men i virkeligheden er masten 11 m høj, mens der er 26 m op til underkanten af broen!

Forbi Bogø overfor Stubbekøbing, og videre mellem Møn og Falster. Passerede en nedlagt flintefabrik Daneflint. Der har man produceret  flintekugler (og som biprodukt flintepulver til sandpapir). Fabrikken blev solgt til at indrette ferielejligheder, men det projekt blev aldrig til noget, så nu henligger det som trøstesløse store grå bygninger uden glas i vinduerne.

Vejrudsigten havde lovet sol, men vi sejlede hele eftermiddagen under en tung sky og kunne se fjern blå himmel hele horisonten rundt. Og vinden lagde sig allerede efter Farøbroen, så det blev for motor. 

Men kl. 17 kom solen frem, og så meget vind bagfra, at vi kunne sætte spileren og igen få fart på.

Vi har lige passeret en katamaranfærge, som lavede store kølvandsbølger. Forude ligger vindmøllerne på Kriegers Flak badet i solskin, og om lidt kommer vi til Møns sydøstligste pynt og får udsigt til klinten. Lidt længere mod øst vil vi kaste anker og sætte vækkeuret så vi kan se solopgang med rødt lys på klinten. 

Nu ligger vi for anker foran klinten. Alle skyer er væk, men vi ligger selvfølgelig i klintens skygge. Mennesker går tur langs klintens fod og ser meget små ud foran de høje klinter. Vi kan kigge ud den anden vej til vindmøllerne på Kriegers Flak, der står i strålende sol. Det er et enormt område, og de bagerste møller har foden under horisonten. Vinden har lagt sig, havoverfladen er blank, men der kommer jævnlig en færge forbi, som giver store dønninger, der besværliggjorde madlavningen.

Dagens Menu: stegte rødfisk fileter med stegte rodfrugter og blandet grøn salat. Jordbær med fløde til dessert. Claus synes det er naturlig luksus

Dag 8, torsdag 23.6. Møns Klint -> Trelleborg, dvs. Gislövs läge

Claus var meget bekymret for om ankeret havde ordentlig fat. Så bekymret at han lå vågen i 1,5 time. Jeg sov bare helt ubekymret. Jeg tror jeg fik smidt det på kalkgrund. Det blev langsomt trukket videre indtil det fik fat i sand. Det er der mest af.

Vågnede første gang, da månen lige var stået op med Jupiter 15° længere mod syd. Næste gang jeg vågnede kunne jeg ligge i sengen og kigge ud gennem kahytsdøren og se skiftevis månen og Jupiter danse svarende til bådens gyngen. Jeg var blevet så vant til at båden rullede, at jeg følte det som om det var det jeg så på, der bevægede sig!

Stod op lidt over 4 for at se solopgangen kl. 4.32. Det var lidt en skuffelse, den stod op af en sæk, og klinten blev slet ikke farvet rød, som jeg havde forventet. Men højt over solen var der tynde perlemorsskyer, lige som høje lysende natteskyer. 

Gik i seng igen, blev vugget i søvn af de store dønninger, og sov til kl. 8. Isnende morgenbad i havet, alt for koldt til at svømme. Men hvor føler man sig dejlig varm bagefter.

Nu har vi spist morgenmad i sol og havblik, og klinten præsenterer sig på det smukkeste. Alle møllerne på Kriegers Flak står stille, og vejrudsigten lover vindstille, så det er nok mest vejr til at blive her. 

I løbet af formiddagen blæste det lidt op, og Claus diskuterede længe med sig selv om vi skulle sejle eller blive liggende. Endte med at beslutte sejlturen til Trelleborg, startede 11.45. 2,5 sømil øst for Trelleborgs store trafikhavn ligger Gislövs läge. Det er her man løber ind. I perioder er vinden fin, men undertiden løjer den af og så sejler vi for motor indtil vi bliver trætte af at høre på den.

I en af de motorfrie perioder fik vi følgeskab af et marsvin, som legede med os i 10 min. Den signalerede endda pænt farvel, da den vendte om.

Efter 2 timer var vi endelig nået ud til Kriegers Flak. Selv herude ved de forreste møller stod de bagerste stadig med tæerne under horisonten. Efter yderligere 1,5 time passerede vi de sidste møller. Vi kan stadig se Møns Klint, men nu står den blot som en silhuet ligesom Kullen set fra Dronningmølle. 

Ind imellem sejler vi gennem noget, der ligner olieforurening. Krusningerne bliver flade og vandet ser meget lysere ud. 

De sidste 18 sømil var der så lidt vind, at vi måtte sejle for motor hele tiden. Fremme ved 19-tiden, hvor vi fandt en ledig plads med forstavnen mod øst (hvorfra der kommer kraftig vind i morgen). Cockpittet i fuld sol til middagsmad i vindstille.

I morgen kommer der for meget blæst til at sejle, så vi planlægger at tage ind til byen og se den rekonstruerede ringborg (svarende til Trelleborg ved Slagelse). Den blev først opdaget i 1988.

Dagens Menu: Muslingesuppe (kogt hjemmefra) og kyllinge inderfilet med wok grønt. 

Dag 9, fredag d. 24.6. Gislövs läge

Hviledag, sol og varme, men alt for meget vind til at sejle.

Formiddag: jeg gik tur langs stranden, mens Claus ordnede forskellige ting ved båden.

Eftermiddag: tog bussen ind til Trelleborg, som var forbløffende stille. Det viste sig at alle butikker var lukket fra kl. 12 pga midsommer aften, som i Sverige altid falder på en fredag (så har man to dage til at sove den ud).

Vi kom først til Trelleborg Museum på Storatorget, som viste sig at have en særudstilling om Jan Troells film, men museet var lukket. Det var nu også "Trelleborgen" vi ledte efter, og fandt 1 km længere væk. Her var museet også lukket, men palisaden rundt om volden var tilgængelig, og det rekonstruerede langhus kunne ses udefra.

Anlægget blev opdaget i 1988 af arkæologer, og så har man rekonstrueret 1/4 af volden med palisader og et enkelt langhus, der stod boliger i vejen for resten. Det er oprindelig opført af Harald Blåtand i 980, samtidig med de danske ringborge (Trelleborg ved Slagelse, Fyrkat i Nordjylland, m.fl). Hans søn sløjfede alle borgene da han arvede riget få år senere.

På en af plakaterne fik vi også forklaringen på navnet Trelleborg: de halve tømmerstokke, der kanter volden, kaldes "treller". Så det har intet med trælle/slaver at gøre. 

Byen Trelleborg blev grundlagt omkring 1200, og på det tidspunkt eksisterede volden endnu, og navnet levede også. Derfor fik den nye by navnet Trelleborg. Men den forklaring fandt man altså først i 1988!

Bussen tilbage til vores havn. På vej fra stoppestedet kunne vi høre havefest ved mange huse, og vi mødte kvinder med smukke blomsterkranse i håret.

Aftentur langs stranden, men stadig for meget vind til at jeg kan holde varmen, hvis jeg går i vandet.

I morgen bliver det igen en dag med for lidt vind, men vi håber vi kan nå til Ystad for sejl alene, hvis vi tager tidligt af sted. I vores havn her er der kun diesel at tanke, og ingen benzinstationer nærmere end Ystad. Vi håber, at sommeren ikke bliver hverandendagsvejr ligesom sidste år med enten for meget eller for lidt vind.

Dagens Menu: tre resteretter, hvis navne fremgår af de sidste dagbogsnotater. (Spaghetti bolognese, stegte kyllingefileter og stegt rødfiskefilet).

Dag 10, lørdag 25.6. Gislövs läge -> Ystad

Vejrudsigten havde lovet svag østenvind formiddag og næsten vindstille i eftermiddag. Så vi stod tidligt op og sejlede kl. 8.30. Solen skinnede og vi krydsede os frem mod øst. Vi undrede os over at alle både sejlede for motor, hvorfor ikke udnytte den vind der var.

Det varede ikke så længe før vi blev overhalet af en sky, som blev over os hele dagen. Vi måtte sidde med uldtøj og vindtæt overtøj for at holde varmen, mens der var 25° inde på land.

Afstanden fra Trelleborg til Ystad er 21 sømil, men efter 4 timer manglede vi stadig 11 sømil. Så opgav vi sejlene og sejlede for motor resten af vejen.

Denne havn har også kun diesel, vi skulle kunne købe benzin i skepshandelen, men de har lukket indtil mandag kl. 10. Midsommer er virkelig en stor ting her i Sverige. Alt er lukket fra fredag kl. 12 til mandag kl. 10 - undtagen restauranter og cafeer og havnekontoret.

Den nærmeste almindelige benzintank er 1,2 km væk, og det er langt at gå med to tunge dunke. Havnene tror efterhånden at alle sejler på diesel. Men jeg har heldigvis min rullekuffert med.

Inden dagens menu må jeg af med en pinlig historie:

Vores aftentur startede ved isvognen, hvor vi købte is og satte os i to liggestole og snakkede hyggeligt med en dansk børnefamilie, der ventede på færgen til Bornholm. Da vi havde gået havnen rundt satte vi os på en bænk og nød aftenen. Et svensk par kom forbi og spurgte om vi talte svensk. Nogen havde fundet en sort tegnebog og afleveret den i iskiosken. Jeg følte efter i lommen, og ja, min tegnebog var der ikke. Tilbage til iskiosken, hvor issælgeren gav mig den med et stort smil!

Jeg gætter på at det har været danskerne, der fandt den ved min liggestol og beskrev min lilla joggingdragt, og så har svenskerne genkendt mig på beskrivelsen.

ALLE svenskere er bare utrolig søde og hjælpsomme 

Dagens Menu: stegte udbenede kyllingelår med kogte kartofler og grøn salat. Kartofler koges i elkedlen!

Dag 11, søndag 26.6. Ystad

Sol, vindstille og meget varmt, >25°

Vi startede dagen med at gå de 1,2 km til nærmeste tankstation, for at se om det overhovedet ville være muligt at gå med min rullekuffert fyldt med 2 benzindunke. Det ville i hvert fald være meget besværligt med toppede brosten i den smukke gamle bydel.

Da vi kom tilbage (med en flaske vand og to rundstykker fra tankstationen, som var den eneste butik vi mødte), ville vi lige se om der var et tlf nr til skipshandlen, for det tilfælde at de ikke åbnede kl. 10 mandag. Og hurra! Butikken var åben, for det er jo sommer! Og man kunne købe benzin i 5 liters dunke. Det var så en syntetisk, mindre forurenende benzin, der kostede det dobbelte af tankstationens. Men skønt at slippe for transporten. Og så lugter den tilmed ikke af benzin.

Jeg købte også en flot solhat, som jeg allerede har haft stor glæde af.

Efter frokost brugte vi et par timer på et interessant kommunikationsspil, og så gik turen til stranden til en dejlig svømmetur. Vandet var ikke længere koldt som ved Møn.

Dagens Menu: gryderet af de sidste kyllingefileter med gulerødder, løg og porrer serveret med ris kogt i vandkogeren. Det sidste viste sig at være så besværligt, at det ikke lønnede sig for at spare på gassen.

Dag 12, mandag 27.6. Ystad -> Kåseberga

I dag kommer rapporten fra Claus,

Rapporten for denne tur er præget af vind- og bølgeudsigten for turen og overraskelsen ved fremkomsten.

Kursen fra Ystad til Kåseberga var 104 grader. Og vinden var naturligvis 104+180 grader, altså stik imod. I går måtte vi opgive at nå frem krydsende for sejl, og motoren reddede os. Da der var varslet måske 8 m/s ved 12-tiden og store bølger, var det nærliggende at søge at komme hurtigt frem med motoren. Men vinden og bølgerne kom ude fra den store Østersø, og varslet lød på ½-1 m bølger. Det rejste to problemer. Kunne vi holde skruen i vandet, og ville indsejlingen til Kåseberga være problematisk. SØ ser ikke rar ud.

Anløb af havne i pålandsvind gør mig altid særlig opmærksom. Hvis vanddybden aftager lige inden indsejlingen, vil bølgerne i princippet(!) rejse sig og skrækken er at en bølge løfter hækken og tager magten.

Jeg ringede derfor til havnemesteren og spurgte til anløb af netop hans havn i netop det varslede vejr. Han var temmelig ligeglad med mine bekymringer. "Lige nu er havet helt glat. Hvordan det er om nogle timer, kan jeg ikke vide. Hvis ikke I vil sejle ind, må I jo fortsætte til næste havn."

Og hvad var det så for en havn vi  var på vej til?

På nettet læste vi at toilet og bad var meget forsømt med skimmelsvamp og manglende rengøring. Alligevel valgte vi at tage af sted. Vi skulle jo se de der sten.

Alt overraskede.

Først vejr og vind: Godt nok var vinden stik imod og bølgerne ret store. Farten var omkring 4 knob, undertiden under 3 knob når bølgerne rottede sig sammen. Kun yderst sjældent gik skruen over vandet. Men da vi kom frem aftog vinden og anløbet var helt uden problemer.

Så stedet: Først skød dog en lille grå, øde mole frem efter pynten. Men derefter rækker af hvide solparasoller og en tæt, varieret bebyggelse ved siden af havnen.

Og så bad og toilet: Et helt nyt servicehus med meget lækre tilbud til både det ene og det andet. Den negative omtale må være fjernet, og det er absolut rimeligt.

Vi lagde os med henblik på vind ændring fra øst til vest undervejs med nord samtidigt med kraftig vind. Men eftermiddagen var vidunderlig. For varm, kunne man mene, men det har vi endnu ikke haft for meget af.

Og så var vi rundt i havneområdet. Det var indrettet til mange turister, og ret mondænt. En fiskeforretning trumfede selv Juelsminde. Det er et meget søgt sted med to store restauranter, her den ene, med de hvide parasoller. Og så den sædvanlige. Ja, en masse mennesker. Men de kommer ikke fra søen.

Og så var vi naturligvis oppe ved Ales Stenar. Der er bred interesse for den nordiske oldtid. Vi var også nogle der kunne læse. Og så var der en fantastisk udsigt fra den meget lange ås langs vandet som stenene ligger på. Vi anede tydeligt Bornholm.

Det blæste op til aften. Men trods det at båden ikke var lagt gunstigt til østenvinden, lykkedes det at holde ild i Gasblussene og tilberede

Dagens menu: Kyllingeinderlår, råstegte kartofler og wokstegte grønsager. Det smagte prima.

Dag 13, tirsdag 28.6. Kåseberga -> Simrishamn

Vi havde netop fået sat cockpitteltet op i går aftes, da det begyndte at regne, og regnen fortsatte hele natten. I morges dryppede det stadig lidt og var helt overskyet.

Da vi kom tilbage fra morgenbadet, stod en af Claus' sejler venner, Claus Falck, og sagde god morgen. Han sejler også L23 og har foræret Claus det storsejl vi sejler med nu, og af ham har jeg købt den fine hvide spiler for kr. 1000,- meget billigt. Og så var han arrangør af den skitur til Andorra som Annamarie og jeg deltog i.

Mens Claus gjorde båden klar gik jeg lige en ekstra tur op på Ales Stenar og sagde farvel til kvierne. Derefter til fiskebutikken hvor jeg fik to lækre fisk til at grille i aften og pil-selv rejer til i morgen.

Vi sejlede afsted i fin medvind kl. 11 og kunne se den blå himmel bag os, men vi sejlede samme hastighed som skyen, så fortsat gråt. Hastighed 6 knob.

Da vi drejede nordpå ved Sydsveriges østligste punkt, fik vi sidevind og kunne stadig holde en god fart nordpå. Langt om længe nåede solen frem til os, men så var det også slut med vinden, og vi måtte sejle for motor den sidste halve time.

Simrishamn er en fin lille by. På vej til indkøb kom vi forbi St.Nicolai kirken fra 1100-tallet bygget i lyse kampesten. Der skal være koncert i morgen aften, og vi hørte en fin strygekvartet holde generalprøve med noget nyere svensk folkemusik, dejlig smukt og fint spillet. Da vi kom igen efter indkøb, var der stadig prøve, nu med en mezzosopran solist, fløjte og et lille kor sammen med kvartetten. Nu optrådte de med mikrofoner, og det var ødelæggende for musikken.

Måske kunne jeg se Bornholm i dag fra Ales Stenar, men på vejen til Simrishamn var vi slet ikke i tvivl om at vi så øen.

Claus havde i går fortalt at båden havde en grill, og det var derfor jeg havde valgt fisk som skulle grilles. Det blev virkelig kaotisk. Kulstøv overalt i cockpittet, så Claus måtte i gang med støvsugeren, og der var ikke rigtig plads til at jeg kunne komme i gang med forberedelserne.

Det lykkedes til sidst og blev meget lækkert, klokken 20+

Dagens menu: Grillstegt fisk fyldt med krydderurter og champignon, råstegte kartoffeltern og dampet broccoli.

Dag 14, onsdag d. 29.6. Simrishamn -> Hanø

Sol og næsten vindstille.

Jeg startede tidligt for hurtigt efter morgenbadet at komme i gang med rengøringen efter gårsdagens kulgril.

Derefter var der to væsentlige opgaver. Vi skulle have benzin, nu i 5 dunke, og jeg skulle til tops og montere den nye Vinddex. Vi kom af sted 10:50.

Det var som lovet vindstille. Men vidunderligt vejr. På land var det for varmt. På søen perfekt., kun tøj i nødvendigt omfang til at beskytte mod solen.

Nu blev klokken 2, og det er i stigende grad, for varmt også herude.

Efter morgenmaden sejlede vi hen til havnekontoret, hvor der var en høj stige med sikkerhedsbøjler. Den kravlede Claus op på for at montere sin nye Windex i toppen af masten. Den fungerer som en vejrhane og er god til at orientere sig efter, f.ex. når sejlet skal tages ned og man skal dreje helt op mod vinden.

Vi fik også fyldt vores benzindunke op - her var der endelig en havn som sælger benzin.

Kl. 10.50 var vi klar til at starte for motor. Dagens mål var Hanø, 31 sømil - efter anbefaling fra vores gode veninde Connie fra Sankt Annæ Gymnasium. Vi havde overvejet Åhus, som ligger et stykke inde i Helge Å, nær Kristianstad, men det bliver på hjemvejen.

De første timer var for motor. Kun en smule krusninger på havoverfladen, og senere helt havblik. Kl.14 begyndte det at blæse lidt, vi slukkede motoren og sneglede os afsted. Kl. 15 var der vind nok til at sætte spileren, og nu gik det rask derudaf, 4,5 knob +-

På vejen har vi tre gange set en død fugl ligge i vandoverfladen. Men vi har heldigvis også set tre levende. Helt hvid bug, ryg og vinger helt sorte, langt spidst næb. Senere så vi også en flok på 5, hvoraf de 4 pludselig dykkede, mens den sidste lettede og fløj lavt over vandet. Vi tror det var lomvier.

Ankom til Hanø kl. 18 og lagde til langskibs på ydersiden af en stor svensk båd. Havnemesteren var der straks og opkrævede 220 kr for en nat. Til gengæld er alt andet gratis, også vaskemaskine og tørretumbler. Bare ærgerligt at vi ikke har nok snavsetøj efter kun en uge.

Havnemesteren var en umådelig sød dame, der anbefalede os at flytte over til en anden kaj, som vi mente var til lokale, da vi kom. Og svenskeren som vi havde lagt til udenpå løb med for at hjælpe. Jeg fremhæver endnu engang at svenskere er utrolig søde og hjælpsomme (modsat mange danskere).

Aftentur langs vejen og tilbage samme vej. Man kan kun komme rundt, hvis man tager turen hele vejen rundt om øen, og det var vi lidt for trætte til. I morgen håber jeg vi kan nå turen op til fyret, inden vi sejler videre.

Dagens Menu: Forret pil-selv rejer på ristet brød. Hovedret resten af fisken fra i går med wokgrønt.

Dag 15, torsdag d. 30.6. Hanö

Sol, stille vejr.

Efter morgenmaden gik vi en tur op til fyret på nordsiden af øen. En spændende og smuk tur, og det var ikke så svært at overtale Claus til at vi skulle blive her og tage en nat mere. 

Som jeg har sagt er havnemesteren en utrolig sød dame, og hun holder alt så smukt på havnen. Fine borde og stole mange steder rundt omkring. Smukke blomsterbede i græsset. Masser af blomsterkrukker, og selv på alle toiletter og baderum er der små krukker med fine planter. I dag blev to af dem udskiftet med frisk afskårne roser. Tak til Connie for at anbefale denne havn.

Oppe ved fyret var der flere fæstningsøjer i klipperne - 60 m over havet. Jeg gætter på at det kan være til at lave topsikring for bjergklatring. Og der var også en flot udsigt – nok en gang.

Videre derfra ad en sti mærket med røde mærker. Lidt længere fremme gik en sti markeret med hvidt hen til 'fyrbrøndene'. Det viste sig at være to brønde, kun 2 m dybe, som kunne levere vand når brøndene nede i byen løb tør i regnfattige perioder. Disse to brønde kunne også tømmes på en dag, men næste morgen var de altid fulde igen. De to familier der boede heroppe bar vand med åg til huset for at koge vasketøjet. Bagefter bar de vasketøjet tilbage til brønden for at skylle det. Hvor må det have været besværligt at være husmor for 100 år siden.

Vi så også et sært fænomen på vandet - ikke en Tsunami, bare en lang kølvandsstribe efter færgen, der var sejlet forbi.

Dag 16, fredag d. 1.7. Hanö -> Karlshamn

Sol/havgus -> sol og meget varme -> torden

Kun 2 timers sejltur til havnen nærmest Karlshamn. Sejladsen var fin hertil den første time, men så løjede vinden af og vi måtte sejle for motor den sidste time. Var lidt utrygge ved en stor lastbåd, ville den nå foran os eller sejle bagom? Det viste sig at den lå for anker og bare drejede stævnen lidt frem og tilbage for vinden.

Den søde havnemester på Hanø ville ikke anbefale havnen i Karlshamn, og det kan jeg godt forstå. Her er totalt upersonligt, men god plads. Vi fandt en plads med stævnen mod vest i forventning om nattens kraftige blæst fra vest.

Betaling foregår med en app man skal installere, og man skal svare på et utal af spørgsmål og tilmed fotografere båden! Man kan betale på kontoret, men så koster det 60 kr. ekstra!

Frokost bag i båden i brændende sol, men Claus fandt en løsning til at skabe skygge på bordet med en paraply. Bagefter gik vi ind til byen for at købe ind.

Senere en tur til stranden, dvs nogle store runde klipper, som man kan bade fra. Vi måtte spørge de lokale om hvordan man gør: sæt jer på rumpen og glid ud i vandet. Klipperne er vanvittigt glatte der hvor de er våde. Man glider ud i friske levende tang planter, som ikke er spor ulækre. Til at komme ind igen fandt jeg en lille kløft, hvor stenene nærmest lå som trappetrin. Ikke til at gå på, men til at trække sig baglæns op.

Nåede tilbage til båden lige inden tordenvejret startede, så vi fik cockpitteltet op inden alt blev vådt.

Menu: gnocchi (kan ikke anbefales, det er små boller lavet af kartoffelmel) med lækre veggie-boller i pastasauce.

Dag 17, lørdag 2.7. Karlshamn -> Tjärõ

Det tordnede og regnede i stride strømme i nat, men da vi stod op var solen på vej, og vinden havde også taget af. Claus havde regnet med at vi måtte tage en nat ekstra i Karlshamn pga dårligt vejr og vind. Han var i øvrigt meget bekymret for om vi kunne nå hjem inden 7.august, hvor jeg skal på højskole. Hvis det sætter ind med kronisk vestenvind, vil det tage MANGE UGER at nå hjem.

Men vi havde let vestenvind, så vi besluttede at sejle mod øst mod Tjärõ, og det blev en skøn dag i sol gennem den grønne skærgård. Den er grøn fordi den er tæt bevokset med træer. Claus lagde på forhånd en rute på mobilen, og så er det bare at styre efter den.

Vi sejlede mellem 5 og 7 knob, så turen tog kun to timer. Vi startede med at kaste anker i en lille bugt, hvor vi spiste frokost. Derefter sejlede vi hen til havnen, som bare er en lang bro ud fra bunden af en lang naturhavn mellem klipperne. Stedet er meget velbesøgt sådan en lørdag eftermiddag - ikke af lystsejlere, men af familier der kommer med en turbåd som kommer hver anden time

Vi gik en dejlig tur inde på øen, som også har et vandrerhjem. Senere middagslur og læsning i solen i cockpittet, men nu kl. 20 blæser det koldt, og en stor nabobåd skygger for solen.

Dagens Menu: kartoffelomelet med pølsetern.

Dag 18, søndag d. 3.7. Tjärö -> Ekenäs ved Ronneby

Sol og varme.

Vejrudsigten lovede østenvind hele dagen, dvs modvind hvis vi ville længere ind i skærgården. Men kun svag vind om morgenen, kraftigere op ad dagen. Derfor stod vi op lidt over 6, spiste kun yoghurt og var klar til at sejle østpå før kl. 8.

Først for motor hvor skærene lå tæt og vinden lige imod. Senere skiftede vi kurs og kom ud i mere åbent vand, hvor vi fik en times dejlig sejlads for sejl. Vi så masser af fugle, fiskehejrer, skarver, måger, terner, ænder. Det har vi ikke set på havet før. Var det fordi vi var så tidligt ude? Og midt ude i dette frie område lugtede der tydeligt af fisk. Det må være efter de mange søfugles måltider. Da vi senere, Dag 26, sejlede forbi igen, genkendte jeg mig straks lugten. Sådan kan man også orientere sig.

Nåede frem til Ekenäs kl. 10. Der ligger to havne over for hinanden, den ene på en meget smuk ø, Karön. Her lagde vi til på en plads reserveret dagsgæster og spiste resten af morgenmaden. Derefter gik vi en skøn tur rundt i en skøn skov på en lille ø med store træer. Vi kom også op på en klippetop til et udsigtspunkt.

Derefter sejlede vi over strædet til havnen Ekenäs nogle km syd for byen Ronneby, der ligger midtvejs mellem Karlshamn og Karlskrona. Her spiste vi frokost, nød solen i båden og fulgte Tour de France ruten fra Vejle til Sønderborg. Højdepunktet var da vi så et glimt af Claus' hus mens rytterne cyklede forbi Sønderborg Slot.

Jeg fandt hele 7 flåter på mit venstre ben, de havde endnu ikke bidt sig fast og var nemme at fjerne med en pincet.

I morgen sejler vi med turbåden ind til Ronneby for at købe ind. Om sejladsen derefter fortsætter mod øst til Karlskrona, eller vi vender tilbage mod vest, kommer til at afhænge af langtidsvejrudsigten.

Dagens Menu: resten af Veggiekötbullarne stegt som små sprøde frikadeller med wokgrønt. Det var meget bedre end bollerne varmet i bolognesesauce.

Dag 19, mandag d. 4.7. Ekenäs

Mest sol, for meget vind fra vest.

Vi tør ikke rigtig sejle længere mod øst, for så langt vejrmeldingerne rækker, bliver det vestenvind, og vi skal jo også tilbage til Danmark.

I dag stod vi tidligt op og sejlede med rutebåden ind til Ronneby. Der er ca 5 km, og turen ad Ronneby åen tog ca 40 min. Båden ligner fuldstændig en kanalrundfart båd i Kbh. Skipperen var meget snakkesalig, følte sig som halv dansk, fordi han var født i Malmø. Det var hans første dag på denne båd, har tidligere bl.a. sejlet som lods og som isbryder for de lokale fiskere.

I Ronneby fandt vi frem til ICA Maxi, svarende til Bilka, hvor vi fik suppleret vores lager af yoghurt, brød, druer, frosset fisk og veggie samt konserves, så vi kan klare mange dage uden indkøbsmuligheder.

Tilbage i vores havn hjalp Claus en stor dansk båd med at lægge til to pladser fra os. Han inviterede dem senere over til en kold øl for at få lidt tips om skærgårdssejlads. De hedder Susanne og Per, og deres båd hedder SuPer. Den har bragt dem så langt væk som de kanariske øer, Madeira, Portugal og Frankrig. De var meget underholdende og vi fik da også lidt tips til flere forskellige vejrudsigter og nogle gode havne.

Vi havde overvejet at tage bussen til Karlskrona i morgen, men det ser ud til at blive helt umuligt at sejle på onsdag, så vi starter hjemrejsen mod vest i morgen, hvor det er svag modvind. Hvis vi kommer for tidligt tilbage til Danmark, kan vi jo sejle lidt rundt i det Sydfynske Øhav. Vi vil dog under alle omstændigheder prøve at sejle til Åhus og derfra komme ind til Kristianstad.

Dagens Menu: stegte fiskefileter med nye kartofler, wokgrønt og remoulade. Lækkert.

Dag 20, tirsdag d. 5.7. Ekenäs -> Karlskrona

Natten til mandag lå vi i østenvinden med bagenden mod vinden, og bølgerne bankede ind mod hækken som slag med et boldbræt hvert andet sekund. Claus hører det ikke, men jeg havde meget svært ved at sove fra det. Mandag aften kom vestenvinden ind forfra uden larm, så jeg fik indhentet det forsømte.

I dag besluttede vi alligevel at sejle med vestenvinden til Karlskrona. Onsdag bliver umulig at sejle pga vinden, og torsdag bliver det heldagsregn, som heller ikke duer, for så bliver mobilen våd og kan ikke fungere som søkort. Og i alle fald er det sjovere at blæse inde i Karlskrona end i Ronneby.

Claus havde valgt en rute ude i åbent vand. Det er for svært at navigere for sejl inde mellem skærene når vinden er kraftig. Det er bøvlet at skifte kurs hele tiden, og vinden er meget mere urolig mellem skærene.

Det første stykke var mod SV for bidevind, det var hårdt, men gav hastighed over 6 knob. Resten af turen havde vi vinden ind skråt bagfra eller helt medvind. Det sidste giver mindre fart!

Vi sejlede i fuld sol, men kunne se Cumulus skyerne inde over land hele vejen.

Før man når indsejlingen ligger der et vagttårn med navnet Godnat. Det fylder hele det lille skær, det er bygget på. På begge sider af indsejlingen ligger to store flotte fæstningsanlæg, dem skal man sejle ud til med havnefærger.

Fremme ved centralhavnen kl. 13, fik igen en god plads med snuden mod vinden. Spadseretur rundt i byen, som er på UNESCOs verdensarvsliste. Grundlagt af Karl XI i 1680, dels fordi flåden havde det med at fryse inde i Stockholm, dels for at beskytte sig mod danskerne.

I morgen har vi talt om at tage toget til Kalmar, mens torsdagsregnvejret kan bruges til museerne her i Karlskrona.

Dagens Menu: samme som i går, plus vandmelon til dessert.

Dag 21, onsdag d. 6.7. Kalmar med bus!

Mest sol og kraftig vestenvind.

Vi lod båden ligge i Karlskrona og tog bussen op til Kalmar, halvanden times køretur hver vej.

Kalmar slot er flot både udefra og indefra. Jeg har været i Kalmar to gange før, hvor vi aldrig har taget os tid til at gå indenfor. Det var meget turistet og så mange mennesker på rundvisning, at vi foretrak at gå på egen hånd. Det mest spektakulære var et middagsbord dækket til fest, pyntet med en svane og en påfugl!

Der var også en separatudstilling om Ølandsbroen, der har 50-års jubilæum i år. Men det mest spændende var en særudstilling om en svensk forfatterinde, journalist og eventyrer, som vi begge har glemt navnet på. Som barn (født i 1892) gjorde hun oprør over at skulle gå klædt som en fin pige, ville meget hellere lege med drenge. Som journalist har hun ladet sig ansætte som malkepige på en gård for at undersøge hvorfor pigerne ikke ville blive i pladsen. Senere har hun rejst i hele verden. Hun har skrevet børnebøger, som Astrid Lindgren er blevet inspireret af. Et meget viljestærkt menneske, hvis homoseksualitet fik hende til at forkaste alle den tids normer.

Døde allerede i 1948.

Efter slottet besøgte vi den meget smukke og overvældende store domkirke inde i centrum. Til sidst spiste vi lunch buffet på en kinesisk restaurant nær busholdepladsen.

I bussen hjem var visakortlæseren i udu, så vi fik lov at køre gratis hjem. Det er tredie gang vi oplever det i Sverige.

Dag 22, torsdag d. 7.7. Karlskrona

Dagen startede med tøjvask (gratis både vaskemaskine og tørretumbler) mens vi ventede på at regnen hørte op.

Derefter gik vi hen til marinemuseet, som også var gratis og vældig interessant. Især en stor hal med Sveriges første ubåd fra 1904 og en af de seneste fra slutningen af 1990'erne. Den nye var 3 gange så lang og bred som den gamle. Man kunne komme ind i den, men der var en kø på måske en time, og det gad vi ikke.

Der var også alt for mange mennesker i cafeteriet, så vi valgte at gå hjem til båden for at spise frokost. På vejen kom vi forbi verdens største krydstogtskib med sejl, som havde lagt til her i havnen. Et lidt andet koncept end vores. Det hedder Sea Cloud Spirit, er bygget i 2021, 138 m langt og 17 m bred, har plads til 136 passagerer og 85 besætningsmedlemmer og er i øjeblikket på vej fra Helsinki over Visby og Karlskrona til Polen. En tur på en uge koster op til 11.000 $

Kl. 21 så vi den sejle ud igen, men den sætter desværre først sejl når den er langt fra havnen.

Mens vi spiste frokost kom der endnu en byge. Da det klarede op, gik vi igen ud, denne gang til Admiralitetetskirken i sydenden af den gamle by. Meget stor og smuk trækirke. Nåede hjem igen lige inden næste byge.

I morgen skulle det blive tørvejr og ikke for meget vind. Vi har planlagt at sejle til Tromtö, 6 sømil vest for Karlskrona. Den skulle have en smuk og spændende natur, som vi får to dage til at udforske, da det bliver for stærk vind lørdag.

Dagens menu: spaghetti bolognese lavet med veggiefars, tomatsalat og til dessert nektariner.

Dag 23, fredag 8.7. Karlskrona -> Tromtö

Mest sol, 21°, svag vind fra vest

Tidligt op og afsted fra Karlskrona kl. 9. Kunne sejle uden motor hele vejen vest på, der var plads nok til at krydse mellem skærene. Vi mødte flere sejlbåde, der alle sejlede for motor.

Fremme kl. 11 og blev modtaget af en dejlig bornholmsk kvinde, der hjalp med at lægge til. Hun og hendes mand, Laila og Niels, har boet på Bornholm i 50 år. De har haft deres båd liggende i Grækenland i mange år, men nu ligger den i en hyggelig havn ved Karlskrona, for på Bornholm er der ikke mange muligheder for at sejle, men det er nemt at tage bilen med færgen til Ystad og sejle i skærgården her.

Havnen her på Tromtö har hverken el eller drikkevand, men et dejligt miljø med optimistjoller, en robåd og en vandcykel, som børnene frit muntrer sig med. Man kan kun betale med kontanter eller Swift (den svenske udgave af Mobilepay), men det hjalp Laila og Niels os også med. De havde svenske kontanter nok, og så kunne jeg betale dem med Mobilepay.

Efter frokost gik vi en lang tur rundt om øen, som i virkeligheden er en halvø. Den er dækket af en lys bøgeskov. Vi startede i solskin, men det blev hurtigt overskyet og vi frøs lidt. På et tidspunkt kom vi ud til nogle store flade klipper ved stranden. Nej, hvor er her dejligt varmt! Klipperne havde opsuget solvarmen i løbet af formiddagen og fungerede nu som varmeapparat.

Tilbage i båden varmede vi os i uldtøj og drak en romtoddy, og kort efter kom solen tilbage.

Dagens menu: Nye kartofler og wokgrønt med sprødstegte torskefileter.

Efter aftensmaden tog vi vores kaffe med hen til de borde og bænke, hvor resten af havnens gæster spiste sammen med havnemesterparret. Det blev en vældig hyggelig aften med grillbål og harmonikamusik.

Dag 24, lørdag d. 9.7. Tromtõ

Sol -> skyet, vindstille -> kraftig blæst

Vågnede til havblik og sol, der kom frem ved 7-tiden. Efter morgenmaden gik jeg en tur alene, mens Claus skrev mails. Denne gang gik jeg den anden vej rundt.

Hele Tromtö halvøen blev en del af et fideikommis i 1712, dvs. en ejendom, der ikke må sælges, deles eller pantsættes. Den kan kun gå i arv, og ejeren må kun bruge renterne, ikke kapitalen. Det har vi også haft i Danmark, men der blev det afskaffet med grundlovsændringen i 1919.

Dengang fideikommisset på Tromtö blev oprettet var hele halvøen græsmarker, men nu er det meste en dejlig lysåben bøgeskov, der får lov at passe sig selv. Væltede træer flyttes kun hvis de spærrer gangstierne - eller også laver man en ny sti udenom. Træerne sår sig selv, så nye træer spirer hvor der er lys nok.

Den nuværende herremand bor her ikke, men han har forstået at tjene penge alligevel. Området omkring havnen er udlejet til havneforeningen. Græsengene omkring selve herregården er udlejet til græsning, som bekvemt hindrer at de springer i skov. Hytterne omkring udlejes som sommerhuse, og selve gården udlejes til fester. Resten af halvøen betaler staten for at have som naturreservat. (Alt ifølge havnemesteren).

Da jeg kom hjem kl. 11 var Laila og Niels lige sejlet ind til Karlskrona for at købe morgenbrød til i morgen! Da de kom tilbage kl. 15 var det blæst op, og vi sad og så dem krydse mod vinden for at komme hjem. De havde fyldt en 2-liter flaske med drikkevand til os, så nu har vi igen 8 L, mon ikke det rækker til også at ligge for anker en nat eller to. De inviterede os ind til kaffe og wienerbrød på deres båd fra 1909, som Niels selv har bygget over et råddent vrag, der lå i Svanemølle havn for mange år siden.

Dagens menu: gryderet af det sidste veggiefars med løg, porre, rød spidskål og soltørrede tomater, brunet og kogt i øl, med ris til.

Claus mente ikke det kunne komme til at smage af noget uden et glas Dolmio tomatsauce, men han måtte indrømme at det smagte godt med de forhåndenværende krydderier (aromat, chili, peber og frisk timian).

Efter opvask gik vi op til bålpladsen, hvor Laila og Niels sad alene, mens alle svenskerne spillede kongespil på græsset bagved. Der sad vi og drak bitter og hyggesnakkede indtil det blev for koldt.

I morgen skal vi videre mod vest. Det tegner til sol og svag vind.

Tromtö er et meget specielt sted. Fin bro undtagen i østenvind hvad vi jo ikke havde lejlighed til at afprøve. Den lå yderst på en halvø hvor der hverken var ført vand eller strøm til eller kloakering fra. Et lille svenkrødt hus rummede to toiletter med direkte nedfald til en nedgravet tank, og håndvaske hvortil man fodpumpede vand fra en meget stor Vandtank bag huset. Det var ikke drikkevand. Altså et meget primitivt sted hvad sådanne ting angik.

Men så meget desto mere miljø, viste det sig. Da vi kom var der børn ude at sejle både i optimistjoller og vandcykel. Senere også en robåd og et par paddleboards. Det var ting man bare kunne tage. Om aftenen blev der tændt bål efter aftensmåltidet til børnenes snobrød og alles varme. En godt situationsfornemmende svensker spillede harnonika og holdt op igen på det rigtige tidspunkt.

Havnemsterparret tog samlende del i det hele. De sad på plænen da vi kom og flyttede med solen sidst på eftermiddagen og overnattede på kontoret efter bålet.

{billede}

Dag 25, søndag, d. 10.7. Tromtö -> Tjärö

Igen mest sol, vind nok til sejl hele vejen.

Vi ville sejle til Sköneviken og ligge for anker. Var fremme kl. 13.30 og så at det var et meget idyllisk sted - for alle sommerhusejerne inde på land! Og kystvejen mellem Karlshamn og Ronneby passerede lige for enden af vigen. Ikke fristende!

Vi besluttede at kaste anker og spise frokost. 15.45 var vi klar til at sejle videre. Men ankeret ville ikke op. Vi hev og sled, sejlede frem og tilbage, og lige lidt hjalp det. Efter næsten en time var vi lige ved at give op, men pludselig lykkedes det. Ankeret kom op med jeg ved ikke hvor mange kilo bundplanter. Jeg skulle først ind og hente mobilen, så billedet viser nok kun en trediedel af høsten.

Claus mener processen fortjener en grundigere behandling.

Vi ville have sejlet til Karlshamn, men tiden var gået, så vi nøjedes med at sejle til Tjärö, hvor vi også lå sidste lørdag. Vi lagde os først for anker på sydøstsiden af øen mellem to større både. Flyttede 3 gange før Claus var tilfreds. Så tog vi en svømmetur i det iskolde vand, hvorefter Claus konstaterede at båden ikke lå fast. Der var kun klipper under vandet. Vi skulle have været om på vestsiden af øen, hvor der er en bugt med sandbund. Men det var blevet for sent, så vi tog bare en betalt kajplads med fordelen af toilet og bad og mulighed for en gåtur.

Dagens menu: samme som fredag, fisk

Dag 26, mandag d. 11.7. Tjärö -> Hällevik

Dejlig morgentur over klipperne med udsigt ned over den bugt, hvor vi kunne have ligget for anker eller fortøjet til klippen. Overvejede et kort øjeblik om vi skulle gøre det næste nat, men vejrudsigten tilsiger os at ankomme til Åhus senest tirsdag, hvor vi kommer til at blæse inde mindst 3 dage med god tid til at udforske Kristianstad.

Da vi sad og spiste morgenmad sidste dag på Tromtö, lagde vi mærke til en måge, der fløj i store cirkler hen til et højt kirsebærtræ. Den plukkede et kirsebær ad gangen og spiste det under næste cirkel. Lidt senere kom en anden måge og satte sig på en gren - og spiste kirsebær! Det har jeg gonnok aldrig før set.

Sejlede af sted i skønt solskin og svag vind fra N. Efter 10 min sejlads besluttede vi at sætte spileren op, det kludrede og tog >15 minutter. Efter blot 5 min lagde vinden sig helt, og spileren kom ned igen. Kort efter kom vinden igen fra V, så vi sejlede på bidevind. Koldt, mere og mere tøj på.

Sejlede sydpå for motor, forbi Hanø hvor vi lå de første to nætter i skærgården, og det var så definitivt farvel til skærgården.

Fremme i Hällevik var der igen fuld sol og meget varmt. Vi fik en plads langskibs lige inden for indsejlingen til havnen. Det viste sig at være en gammel mole uden vand og el, og der er 10 min gang til havnekontoret og toiletter! Det var så gæstepladserne. Velkommen! - Og de tog fuld pris for tilbuddet.

Spiste på restaurant, jeg fik helstegt rødspætte, Claus fik vegetarisk burger, begge dele lækkert. Vi var heldige at ankomme til restauranten lige inden en kraftig byge, og lige så heldige på hjemvejen. Efter denne byge kom der en fuld halvcirkel regnbue, der tilmed spejlede sig i havet.

Lige efter solnedgang kom der nogle fantastisk flotte røde skyer belyst nedefra. De spejlede sig også i havnevandet.

I morgen skal vi tidligt af sted for at nå Åhus før det blæser op.

Dag 27, tirsdag d. 12.7. Hällevik -> Åhus

Sol fra skyfri himmel hele dagen, vekslende vind.

Drog af sted fra Hällevik kl. 9.30 med beslutning om at sejle for vind alene. Der var lovet opfriskende vind fra om eftermiddagen, og så meget at vi skulle være fremme før kl. 16. Efter flere uger med sejlbåd er selv Claus blevet tålmodig og nyder en sejltur i slowmotion. Omkring frokosttid var der så lidt vind, at vi nærmest sejlede i havblik, men kom dog alligevel fremad i den rigtige retning mod Åhus, selvom farten var omkring 1 knob.

Det skiftede mellem lidt vind og slet ingen vind og ca 5 sømil fra Åhus gik det helt i stå. Da nærmede klokken sig 15. Så startede vi motoren, men efter 5 minutter var der pludselig vind nok (som også blev så rigelig) til at sejle direkte til Åhus for sejl. Vi nåede frem lidt over kl. 16. På vej ind mod havnen kom der en stor fragtbåd imod os. Den havde Rederiet Lauritzens flag i masten og JL på skorstenen.

Ediths mor - og i ringere grad både Edith og nogle af hendes klassekammerater, jeg husker det endnu - har arbejdet i rederiet.

Man sejler et langt stykke gennem erhversvhavnen ad Helge Å for at nå ind til lystbådehavnen. På den anden side af åen ligger "spritkyrken", som er den fabrik, hvor Absolut Vodka produceres. Det er en flot bygning i røde mursten med hvide vinduer og hvid udsmykning, nærmest Chr. IV barokstil, men den er nok nærmere fra omkring 1900.

Vi spiste på restaurant igen i dag, havde ikke fået købt noget frisk mad og havde ikke lyst til dåsemad.

I morgen tager vi bussen ind til Kristianstad, og så må vi se hvornår vi kan komme videre. Vejrudsigten lover alt for meget blæst om dagen helt frem til næste tirsdag. Men hvis vi starter kl. 4 om morgenen er der nogle dage, hvor vi måske kan nå til Kivik længere mod syd inden det blæser op igen. 

Dag 28, onsdag d. 13.7. Åhus -> Simrishamn

Overskyet morgen, men sol fra skyfri himmel fra kl. 9, svag vind fra V om morgenen tiltagende til alt for kraftig vind om eftermiddagen.

Frygtelig nat! Den gode restaurant, hvor vi spiste tirsdag aften, udviklede sig til en støjende bar om aftenen. Høj musik og larmende mennesker indtil baren lukkede kl. 2. Det varede yderligere 15 minutter inden de højrøstede gæster var så langt væk at jeg kunne høre Claus' vejrtrækning på en meters afstand. Jeg faldt først i søvn kl. 3 og blev vækket kl. 4 af ænderne.

Så da Claus havde studeret vejrudsigten og foreslog at sejle af sted med det samme for ikke at blæse inde i Åhus i mange dage, var jeg straks med på ideen. Bare tanken om flere nætter som nabo til den bar gjorde det klart at jeg sagtens kunne undvære Kristianstad. Det er svært at komme hjem, så vi må udnytte enhver mulighed for god vind, fx vind fra N når vi skal mod vest langs Sveriges sydkyst. Hvis vinden fortsætter fra V, kan det måske betale sig at sejle til Bornholm og videre til Falsterbo i st.f. at krydse langs kysten?

Vi drog af kl. 8 før morgenmad, spiste et par klapsammen madder på vejen, og nåede frem til Simrishamn ved 1-tiden før det for alvor blæste op. Udramatisk sejlads for sejl med fast vindretning, men meget skiftende styrke. Nogen gange gik det helt i stå for straks efter at blæse fint igen.

Havbunden ud for Åhus er sådan, meget bulet! at hvis vandstanden havde været 10 m lavere, havde der også været skærgård. Vi måtte sejle meget langt ud gennem sejlrenden før vi kunne dreje mod syd ned mod Simrishamn, der ligger lige "på hjørnet" af Sveriges sydøstkyst.

Vi lagde os først på en lille plads forbeholdt både over 12 m. Jeg mente ikke der var plads til mere end MINI. Men efterhånden som de store både lagde sig uden på hinanden, gav det mig stigende ubehag. Jeg gav mig i snak med en af dem. Han mente de kunne rykke sammen så vores plads blev større. Det var en lettelse at jeg kunne finde en lille plads aller inderst inde.

Simrishamn er en smuk gammel by med brostensbelagte gader og mange smukke bindingsværk huse. Kan minde lidt om Dragør.

Dagens menu: veggie-hakkebøffer med kartofler, løgsauce (Claus' improviserede som smagte dejligt), og tomatsalat. Bøfferne smagte godt nok, men konsistensen er så forkert, at det køber jeg ikke igen.

Dag 29, torsdag d. 14.7. Simrishamn

Sol og blæst, senere kraftige byger.

Sov til kl. 7.30 efter en dejlig stille nat. Vindens hylen i masterne kan jeg sagtens sove fra. På et tidspunkt vågnede jeg og konstaterede at der var helt stille, men her til morgen blæste det igen voldsomt, og det bliver meget værre i morgen.

Kl. 12.30 gik vi op til stationen for at tage med bus 576 til Glimmingehus (som vist på Google Maps rejseplan), men den rute var nedlagt. Det viste sig at bus 570 kørte i den rigtige retning, så skulle vi bare vente 20 min på bus 578, sagde den rare chauffør. Men bus 578 fandtes tilsyneladende heller ikke, så vi endte med at tage 570 tilbage til Simrishamn.

I stedet gik vi en dejlig tur gennem byen. Den første byge fik os ind i et dejligt lille lokalmuseum, og da vi kom ud igen skinnede solen igen. Turen endte nede ved industrihavnen, hvor der lå et fiskerøgeri og -udsalg i klasse med det i Kåseberga. Mærkeligt at placere det så langt fra alting, men hvis man er tilstrækkelig berømt, kan man åbenbart overleve en dårlig beliggenhed.

Byen overraskede os igen med sin charme og smukke bindingsværkhuse. Og hvordan moderne huse er passet helt ind i stilen. Selv nye hoveddøre er lavet som kopier af de gamle fyldingsdøre. Masser af roser, stokroser og andre blomster overalt i de snævre gader.

Nu sidder vi i læ på båden og lytter til regnens plasken på cockpitteltet.

Dagens menu: sprøde torskefileter med ristede kartoffelterninger.

Dag 30, fredag d. 15.7. Simrishamn

Sol, byger og vild vestenvind

Der er ikke meget at fortælle om dagen i dag. Sov længe efter en iskold nat og morgen. Claus måtte tænde for varmluftsblæseren for at få mig op!

Ellers har vi brugt dagen på lidt indkøb i fiskeforretningen og i Coop, nyde den smukke by, læse avis på mobilen og se de to første afsnit af 'Orkestret'. Altså dovnet helt vidunderligt.

Dagens menu: stegt fjeldørred med kartofler og broccoli.

I morgen tager vi tidligt af sted, enten til Skillinge eller helt til Ystad, hvis vejret arter sig vel.

Dag 31, lørdag d. 16.7. Simrishamn -> Kåseberga

Vekslende skydække, køligt, regnbyger. Til aften fin blå himmel

De fleste både havde ligget længe i Simrishamn ligesom vi, så der var stor aktivitet fra morgenstunden med at komme af sted. Jeg havde igen svært ved at komme op. Da jeg endelig var kommet ud af sengen, startede et voldsomt regnvejr, så for ikke at have et sæt vådt regntøj liggende spiste jeg morgenmad i nattøj og gik i bad, da det var blevet sol igen.

9.30 løsnede vi fortøjning og sejlede ud i svag vestenvind. De første 13 sømil skulle vi mod syd, og det gik fint i vestenvinden, som tog kraftigt til. Et par gange måtte vi rebe storsejlet. Derefter skulle vi stik vest og måtte krydse. Der var 4 sømil til Kåseberga eller 11 til Ystad, og vinden ville blive meget kraftig ved 17-18 tiden. Da vi var ud for Kåseberga kl. 14, ræsonnerede vi at det ville blive for svært at nå Ystad inden kl. 17, så vi gik ind i Kåseberga og fik en god plads langskibs. Vi havde sejlet med meget tøj på og alligevel frosset lidt, men i solen på havnen var der dejligt varmt. Efter os myldrende det ind med skibe i den lille havn.

Gik op igen til Ales Stenar og så på Bornholm i kikkerten. Fantastisk klart efter en tordenbyge, der efterlod en regnbue med foden i Gudhjem.

Da vi kom ned igen havde to både lagt til uden på vores og den næste båd. Høfligt med stævnen modsat vores, så de går hen over taget på vores kahyt i st.f. hen over vores cockpit når de skal i land. Og de skal til Bornholm i morgen, så de tager meget tidligt af sted.

Dagens menu: som forret en slags cheesecake med rejer (købt i Simrishamn igår, der er grænser for hvad vi selv kan overkomme). Hovedret laksetærte (også færdigkøbt) med ristede kartoffeltern og wokgrønt.

Dag 32, søndag d. 17.7. Kåseberga -> Ystad

Overskyet, tiltagende vind fra vest, hundekoldt. Eftermiddag sol og varme i Ystad.

Kåseberga er - udover Ales Stenar - også et mondænt restaurant miljø. I går, lørdag, var der fuldt booket på den bedste af restauranterne. Der var tilmed levende musik med en yngre udgave af Kjeld og Hilda. De sang godt og havde et stort repertoire, nok til hele aftenen. Vi gik en lille tur hen for at kigge og så flere par danse.

Claus så fodbold og faldt i søvn inden kampen var slut, jeg sov allerede kort efter starten. Så i morges var jeg virkelig veludhvilet og stod op, så snart jeg vågnede. Vores naboer havde ikke forstyrret når de gik hen over kahyttaget, og kl. 7 var de allerede af sted mod Bornholm.

Vi gav os god tid med morgenmaden og var klar til at sejle ved 10-tiden. Om søndagen åbner fiskebutikken først kl. 11. Det ville vi ikke vente på, så vi skulle have handlet i går.

Vi havde planlagt at sejle til Abbekås eller Smygehamn (Sveriges absolutte sydspids). Vinden var ca 7 m/s, men bølgerne høje efter de foregående dages blæst. Vi måtte krydse mod vinden, og det var både kedeligt og trættende for mig, der kun havde noget at gøre, når vi skulle gå over stag. Claus var meget ferm til at styre mellem bølgerne, dog når to store bølger kom for tæt efter hinanden, gav det sprøjt.

Lige efter vi havde rundet pynten ved Kåseberga, kunne vi se hele rækken af Ales Stenar oppe på toppen af den lange ås der strækker sig langs kysten. Vi undrede os over at vi slet ikke havde fået øje på dem, da vi kom den anden vej for nogle uger siden.

På den vestligste ende af åsen så vi en flok kite-drageflyvere, der svævede fra toppen af åsen ned mod havet. Det var imponerende at se, hvor længe de kunne holde sig svævende. De svævede nedad mod øst og kom så op igen på en opvind, styrede mod vest og tog en tur mere - og igen og igen.

Jeg frøs, selvom jeg havde alt tilgængeligt tøj på (undtagen den uldne skiundertrøje, som krævede at jeg tog 5 lag tøj af for at få den på). Derfor var det en stor lettelse, da vi traf beslutning om at gå i havn i Ystad, hvor vi var fremme ca 13.30. Vi skulle have brugt mindst to timer mere for at komme til Abbekås. Vi havde faktisk kurs mod Abbekås, men afdriften førte os mod Ystad.

Lige før indsejlingen til lystbådehavnen skulle vi passere bornholmerfærgens sejlrende, og der var færgen netop på vej ud efter et par korte signaler. Den så meget stor og faretruende ud, og vi fik travlt med at flytte os tilbage: lod sejlene flagre og styrede den modsatte vej indtil færgen var forbi.

På grund af de store bølger lå min mobil inde i kahytten, så jeg fik ikke lejlighed til at tage nogen billeder i dag. Må bare huske synet selv.

Ystad et også en smuk gammel by, næsten på niveau med Simrishamn.  Bl.a. et gammelt kloster med en dejlig klosterhave med abildgård, urtegård og kålgård.

Købte ind i Coop med mad til et par dage. Da vi nåede havnen opdagede vi at der lå et fiskerøgeri. Købte også der.

Dagens menu: varmrøget laksestykker (en med chili, en med citronpeber) med kogte kartofler og broccoli.

I morgen skal vi videre mod vest og stadig vestenvind. Øv. Men tirsdag lover de lige nu sol, 27° og østenvind. Så kan vi måske nå frem til Danmark?

Dag 33, mandag d. 18.7. Ystad -> Smygehamn

Gråt, koldt, vestenvind af varierende styrke -> aftensol

Et yngre par, som vi havde snakket med i Kåseberga og som ikke havde vovet sig ud i går ankom i Ystad i morges ved 9-tiden. De fortalte at de havde stået og fulgt vores udsejling fra Kåseberga så længe de kunne se os. Og nu havde de sejlet turen langs kysten for motor på kun 2 timer.

Vi gav os god tid og startede kl. 10 for sejl, hvor vi måtte krydse hele vejen. De store dønninger, der ikke generede os i går, var væk, mens dagens små bølger sænkede farten. I dag kunne vi slet ikke følge med de store både, og Claus var vist for en gangs skyld lidt misundelig! På et tidspunkt hvor vi sejlede langs kysten så vi en lang tågebræmme, hvor kun trætoppene ragede op over. Det må være havgus set ude fra vandsiden

Ved 14-tiden lagde vinden sig helt, så vi måtte sejle for motor i et par timer. Til sidst kunne vi dog sætte sejl igen og var fremme i Smygehamn 16.30.

Det er Sveriges sydligste punkt og det gør de meget reklame for på stedet. Slappede af og drak eftermiddagskaffe i båden og gik senere en tur op til fyrtårnet vest for havnen, som nu mest er til pynt. Tårnet står i et område hvor der lever mange hugorme. De er fredede, og for at undgå for meget kontakt mellem mennesker og slanger, er der opsat et 'slangestakit' hele vejen rundt om det fredede område, i form af 25 cm høje jernbjælker, som slangerne åbenbart ikke vil kravle over.

Det var frygtelig koldt i dag. I morgen skulle det blive bedre, dog stadig vind fra V eller SV. Vi regner med at gå gennem Falsterbokanalen til Skanør i morgen, og onsdag skulle vi gerne nå Rødvig havn sydvest for Stevns Klint, hvor det endelig bliver badevejr.

Dagens menu: Sprødstegte rødspættefileter med wokgrønt.

Dag 34, tirsdag 19.7. Smygehamn -> Skanør

Sol hele dagen, varme og svag vind.

Vi startede sejladsen i dag kl. 10, hvor vandet var havblik, men alligevel kunne vi sejle for sejl. Men kl. 11 var det helt slut med vinden. Da motoren gik ud 11.30, kastede vi anker og spiste frokost. Videre for motor mod Falsterbokanalen langs endeløse sandstrande med badehuse

Et meget lille udpluk af kilometer lange strande. Det så sådan ud overalt, både på den ene og den anden side af kanalen.

Vi hastede for at nå broåbningen kl. 15. Men tiderne er lavet om i forhold til det der står i Hamnguiden. Så den næste broåbning viste sig at være kl. 16. Vi brugte ventetiden til at sejle ud igen og tage en svømmetur. Vandet er stadig iskoldt.

Da vi kom igennem kanalen blev vi begge forbløffede over at se Øresundsbroen lige for.

Også en anden ting forbløffede os. Da vi nærmede os den nordlige spids, så vi en lang række både ligge på stribe. ”Er det hjemmeværnet der træner?” spurgte vi, nu hvor Sverige står i en usikker situation mht. NATO.

Der er også nogle langt ude til højre.

Det viste sig at være familiære badeliv. Har man en motorbåd, kan man sejle langt ud i havet og ankre på meget lavt vand og bade og soppe eller gå på en lav sandrevle.

Vi kunne sejle helt tæt på og sejle på 3-4 m vand. Vi kom for nær skrev Edith. Nej, vi skulle hen og se den stejle overgang, og gik på grund på sandet. På et par meter faldt vanddybden fra 5 m til 50 cm! Men det var nemt nok at komme fri fra sandet.

Den oplevelse fik vi jo fordi dagen var en af de meget varme, stille og dejlige.

Vores rute er tracket og kortet viser de detaljer vi måtte uden om:

Da vi nåede til Skanør, var havnen så overfyldt, at vi valgte at ligge for anker uden for havnen. Det var der en del andre der også havde valgt. Vi ligger lige ud for en badeanstalt, hvor der stadig bades her kl. 22. Vi ville gerne have set byen, men det kan jo ikke lade sig gøre, når ikke vi kan komme ind i havnen.

Men solopgangen! (Man kan se på vandoverfladen at jeg har bevæget mig i båden.)

Dagens menu: spaghetti bolognese med veggiefars. Smagte dejligt.

Dag 35, onsdag d. 20.7. Skanør -> Rødvig.

Fuld sol, vind fra SØ

Falsterbo/Skanør er i sig selv en spændende by, men landskabet omkring er også interessant: et stort vådområde på begge sider af havnen med fine sandstrande ud mod Øresund, lidt i stil med Køge Bugt Strandpark, bortset fra at strandene her er dannet naturligt af strøm og vind. På strandsiden ligger der masser af fine små strandhuse.

I går aftes hørte vi en masse fuglestemmer derindefra, som vi ikke kunne bestemme. Var det mon stære? I morges fik vi svaret: en stor koloni af terner bor derinde. Vi kunne genkende lyden da et par stykker fløj ud.

På grund af ankerligningen kunne vi jo ikke komme derind, så vi besluttede at lave en biltur til Skanør, når Claus kommer til Kbh.

Man vugger så dejlig blidt, når båden ligger for anker. Lidt ærgerligt at vi slet ikke fik lejlighed til det i skærgården. Stod tidligt op og af sted allerede 8.30 i forventning om at vinden ville blive for kraftig til eftermiddagen. Claus tog ligefrem sikkerhedssele på, til hvis han blev nødt at klatre op på taget under en hård sejlads. Snakkede også om at rebe storsejlet fra starten.

Det afstod han heldigvis fra. Vinden var foran på tværs og ikke særlig stærk, så vi havde god fart. Senere kom den mere bagfra, og vi sejlede med spiler i en hel time fra kl. 11. Da Claus tog spileren ned var det dels af frygt for kraftig vind, dels fordi vi skulle længere mod syd for at komme fri af Stevns Klint. Bølgerne var ikke nær så store, som Claus havde ventet.

I stedet for at friske op kl. 12, som meteorologerne havde lovet, forsvandt vinden helt! Bølgerne var der stadig, men ingen fremdrift overhovedet. Vi sneglede os hen mod pynten. Til sidst måtte vi starte motoren, og da vi drejede om hjørnet ind mod Rødvig, blev det helt umuligt. Der kom kraftig vind. Motoren gik ud af vandet pga. bølgerne, og det var svært at få sejlene ned inden vi skulle ind i havnen

Det var også svært at lægge til i havnen, båden blev presset ukontrollabelt frem af vinden.

De 35° som DMI havde lovet, gælder i hvert fald ikke her i Rødvig. For en gangs skyld har jeg ikke frosset under sejladsen, men her i havnen hvor der er pålandsvind føles 24° ikke varmt.

Dagens menu: stegt kulmule filet med kartofler, friskbælgede ærter og grøn salat med tomater og rødløg 

Gik en aftentur, bl.a. over til fiskerihavnen, hvor store lystbåde ligger i 4 lag uden på hinanden mellem fiskerbådene. Der er også et selvbetjeningsværft, hvor man lejer plads til sin båd i en teltagtig hal, mens man arbejder med den. Hvis ikke man kommer hver dag og fortsætter arbejdet, bliver båden smidt ud af hallen! Snakkede med et par, der var i gang med at istandsætte en 30 tons båd (vores båd vejer 1,5 ton). Der ligger i øvrigt de mest besynderlige både i dette område.

Dag 36, torsdag d. 21.7. Rødvig -> Stege

Sol næsten hele dagen, meget skiftende vind, 27

Da vi spiste morgenmad, så vi en stor sort mår komme løbende langs beton kajen med en levende rotte i munden. Den smuttede ind i en sprække mellem kajen og en overliggende sten.

Vi startede fra Rødvig kl. 9.30, meget sent i forhold til de store både. Svag vind fra SØ, som ville blive kraftig og skifte til SV kl. 14. Sejlede ud i Fakse Bugt for sejl i svag vind, og da vi nåede ud midt i bugten lagde vinden sig helt og det blev havblik. Vi sejlede videre for motor for nedsat kraft og glædede os over, hvor meget benzin vi kunne spare ved at skrue ned, vi kom alligevel frem med >4 knob. Skønt at kunne sejle i shorts og t-shirt, det er første gang i denne sommer. Claus endda med bar mave.

Da vi nåede den meget smalle sejlrende ind til Bøgestrømmen mellem Møn og Sjælland, kom der igen lidt vind, og Claus satte sejl igen. Klokken var 12, og det var det annoncerede vindskifte, der bare kom 2 timer for tidligt. Vinden kom lige imod, og renden er smal, og vi måtte i al hast bjerge sejlene. Motoren for fuld kraft kunne kun lige give os 2-3 knob. Masser af sprøjt, der gav os styrtebad gang på gang, men det var stadig så varmt at det ikke gjorde noget. Og der var i hvert fald ikke tid til at gå ind og tage overtøj på! Der var heller ikke tid til at spise frokost.

Efter sejlrenden blev der bedre plads, og nu fik vi halv vind, så det blev igen godt at bruge sejlene.

Vi nåede Stege ved 15-tiden og fik at vide af en anden båd, at der lige ville være plads til os langskibs henne for enden af havnen. Jeg tror det var den sidste ledige plads, som tilmed var perfekt for os. Her til aften har vinden lagt sig, så nu ville det være muligt at kaste anker uden for havnen, men den tanke var absolut ikke tiltalende da vi ankom.

Gik en tur i byen. Stege kirke som skal være usædvanlig stor er desværre lukket for restaurering frem til oktober. Den var planlagt som domkirke, da den blev opført, men det blev den altså ikke.

Claus fik købt nye 12V stikdåser til at oplade mobiltelefoner fra når vi ikke har strøm fra land. Solcellepanelerne fungerer fint til at oplade bådens batterier, men de stikdåser, der skal bruges til at tilslutte mobilerne, bliver slidt og ustabile med tiden.

Dagens menu: stegte kyllingenuggets med kartofler og champignonsauce. Kogte majskolber.

Dagens sejlads gjorde at jeg helt glemte at fotografere. Men her kl. 21 kom der pludselig en meget truende sky fra syd. Vi fik travlt med at sætte cockpitteltet op. I samme øjeblik vi fik teltet op over bøjlerne, begyndte det at dryppe, og 10 sekunder senere var vi midt i et skybrud. Intet blev vådt indenfor. Jeg nåede ikke at fotografere skyen, men skybruddet over vandet fik jeg. Bagerst i billedet bliver vandet helt lyst af de dansende dråber.

Dag 37, fredag d. 22.7. Stege -> Kalvehave

Mest overskyet, lidt sol midt på dagen. Vind fra vest, stærkt tiltagende fra kl.12.

Vi havde egentlig regnet med at tage en overliggerdag i Stege, men vinden var overkommelig i formiddag. Som vejrudsigten tegner må vi benytte mulighederne for at komme videre mod vest også på korte strækninger.

Bølgerne så grumme ud i mine øjne, hvide skumtoppe overalt. Men det var et synsbedrag: løst skum der flød på vandoverfladen over hele Stege Bugt efter blæsten i forbindelse med skybruddet torsdag aften. I virkeligheden var bølgerne små, og vi kunne krydse til Kalvehave med fokken alene på 2,5 time og nå frem før vindstyrken steg ved 12-tiden.

Den eneste vanskelighed var at lægge til i Kalvehave havn på en pæleplads op mod vinden. En manøvre Claus hader, fordi vinden tager i bådens stævn, og han står med ryggen til, når han manøvrerer med en skubbende påhængsmotor. Men det lykkedes som sædvanlig. Kalvehave beskrives som havnen ved Danmarks smukkeste bro.

Doven eftermiddag hvor jeg gik en tur i byen som er meget lille. Blanding af store pragtvillaer i flotte haver og små forsømte huse i forsømte haver.

Dagens menu: kyllingenuggets igen med kartofler og friske ærter. Majskolber.

I morgen sejler vi til Vordingborg, igen en formiddagstur inden vinden frisker for meget op. Der har vi mulighed for at se Jim Lyngvilds udstilling Magtens Dronninger.

Dag 38, lørdag d. 23.7. Kalvehave -> Vordingborg

Overskyet / tåget og klamt, byger, max 17°, stadig vestenvind

Efter de seneste dages hedebølge føles det MEGET koldt!

Vi ville tage endnu et tag mod vest trods modvind, så vi stod op kl. 6, droppede både morgenbad og morgenmad, klar til at sejle 6.30. På den måde kunne vi igen udnytte at vinden er svagere om morgenen. Vi sejlede for motor helt ind til det sidste stræk ind mod Vordingborg, hvor vi kunne sejle for fok alene.

Nåede Vordingborg kl. 10, hvor vi fik vores sædvanlige plads inderst i havnen. ”Der hvor vi plejer at ligge” sagde Edith sidste år. Det fik mig til at grine. Og nu er det tredje gang hun ligger der. Det er utroligt så hurtigt man lærer Danmark at kende fra søsiden. Straks efter morgenmaden begyndte det at regne, og hele dagen har budt på byger. Gik til fiskehandleren og fik krabbedeller til i aften og en pigvar som vi vil grille i morgen aften, hvor det igen ser ud til sommervejr - den dyreste fisk, jeg nogensinde har købt!

Efter frokost gik vi over til Vordingborg Slot, som nu hedder Danmarks Borgcenter. Der er for tiden to udstillinger arrangeret i samarbejde med Jim Lyngvild.

Den ene hedder 'Magtens dronninger', en serie af store fotografier der viser og fortæller om 6 dronninger, der levede og regerede på Vordingborg Slot. Vi kender mest til Dronning Margrethe I, vel mest fordi hun var dansk prinsesse og opnåede at regere hele Norden. De andre 5 var fremmede prinsesser, der blev hustruer til danske konger, men de har også haft magt selv.

Den anden udstilling hedder 'Blod og diamanter'. Den viser et væld af pragtfulde smykker fra det franske hof under Napoleon 3 og fra det russiske zar hof inden revolutionen. Det er alle sammen smykker, som ikke findes længere, men som Jim Lyngvild har rekonstrueret efter malerier og fotografier. Han har brugt kunstige diamanter og smaragder, som er indfattet i sølv (50 kg i alt!) af indiske juvelerer, som er verdens eksperter. Alt håndlavet. Det var en smuk og imponerende udstilling, og spændende oplysninger om kvinder i toppen af magten.

Dagens menu: krabbedeller (smagte dejligt) med kartofler, ærter og stuvet rød spidskål (det var en fejltagelse, smagte godt nok, men så grimt ud fordi kålen mister sin røde farve når den bliver kogt - i modsætning til når den bliver stegt som wokgrønt)

Dag 39, søndag d. 24.7. Vordingborg -> Omø

Sol / overskyet og varme, >24°, vind fra vest

Vågnede kl. 6 til strålende sol og vindstille. Jeg gik en tur ud til Oringe, mens Claus skiftede fokken ud med en genua, dvs. et forsejl der er dobbelt så bredt som fokken.

Efter morgenmaden startede vi sejlturen kl. 8.30. Ruten var 32 sømil og ville med en gennemsnitsfart på 4 knob tage ca 8 timer, og det kom til at passe forbavsende præcist. Vejrudsigten havde lovet tiltagende vind og tiltagende skydække fra kl. 12. Da vi havde passeret Storstrømsbroen, skulle resten af turen til Omø være en ret linje, kurs 300. Claus udbrød at dette ville være perfekt i forhold til vinden.

Det med skyerne passede til at begynde med, men vinden forsvandt helt, og fra kl. 13 havde vi igen sol. Efter 4 timers sejlads havde vi kun nået 1/4 af turen, så hvis vi skulle nå Omø i dag, måtte resten af turen foregå med motor.

Kort efter Storstrøms broen så vi en lang hvid linje, der så ud til at strække sig fra Falster til Femø. Det viste sig at være 1000-vis af svaner da vi kom nærmere på. Hvorfor ligger de på linje? (Zoom ind på billedet, så kan svanerne ses). Vi så også et fly, hvis røglinje kastede skygge på en sky længere nede.

Det var varmt nok til at sejle i shorts og t-shirt, men vi blev generet af masser af små tordenfluer. Jeg har svært ved at forstå hvordan de finder ud på havet. Fik også besøg af en hveps og nogle sommerfugle.

På Omø blev vi af flinke naboer vist hen til en god plads inderst, hvor de store både er for brede til at komme ind. To senere både måtte opgive at komme ind ved siden af os, så vi ligger meget uforstyrret.

Vi fik grillet vores pigvar med kartofler pakket ind i stanniol og en majskolbe. Det foregik ved et bord-bænke system nær båden, og vi ville også spise der. Men så begyndte det at regne! Tilbage i båden med mad og grill, og så blev det aftensol. Men jeg nægtede at flytte ud igen.

Sidst vi var i denne havn for 2 år siden var det et gedemarked med larmende unge mennesker (det var en fredag eller lørdag), men i dag er her rart. Mange børn der fisker krabber, men ingen støj.

Dag 40, mandag d. 25.7. Omø -> Svendborg

Før starten havde vi overvejelser om at stoppe i Lohals, hvis vejret blev for voldsomt.

Vi startede i fin vind, god retning, en vind hvor det kunne overvejes at sætte spiler. Det kunne vi lige netop ikke, så Claus så frem til den lovede vindforøgelse.

Der var kraftig nordgående strøm langs Langelands østkyst, dog ikke helt så stærk ved nordspidsen. Men alligevel nok til at vi skulle styre kurs 240 for at sejle kurs 270 (stik vest).

Men så midt på Storebælt blev det havblik, netop midt i sejlrenden for de store skibe! Der var heldigvis ikke nogen i nærheden. Lige inden vi tabte tålmodigheden fik vi igen sejlvind i en fornuftig retning. Så med vand uden store bølger fik vi igen fart på, 4,5 knob. Før nordspidsen af Langeland var vinden flot, efter pynten hvor vi skulle dreje mod sydvest blev den så kraftig at vi måtte rebe storsejlet, først et reb, derefter det andet også. Bølgerne var høje og båden vippede så meget at det var svært at komme op igen, da jeg havde været nede for at hente vores madpakker i køleskabet.

Vi krydsede os frem til Lohals, som vi måtte nøjes med at kigge ind på. Den så ellers meget indbydende ud. På kryds videre mellem Langeland og Fyn, i hælene på en stor tysk båd, som vi dog ikke kunne følge med.

Og så lagde vinden sig igen pludselig. Igen havblik netop så kort tid at vi ikke blev fristet til at tænde motoren. Derefter var der skiftevis vind og stille. Men der var lovet regn fra kl. 16, så kl. 13.45 startede vi motoren, og den fik lov at køre til vi var i havn kl. 16.15.

Svendborg har mange lystbådehavne, og vi havde valgt den der ligger helt inde ved centrum. Det var der rigtig mange andre der også havde gjort. Bådene lå i lag ved siden af hinanden. Her hjalp det os igen at vores båd er så lille. Der var et fint lille hjørne, hvor vi blev klemt ind med hjælp fra de både der var kommet før os.

Nu sidder vi under cockpitteltet og drikker te/Rosé vin. Solen er lige kommet frem efter en byge, og her er meget varmt. Jeg tror jeg går en lille tur inden vi skal spise.

Dagens menu: spaghetti bolognese, restesauce fra sidst vi lavede det. I morgen bliver vi i Svendborg.

Dag 41, tirsdag d. 26.7. Svendborg

Overliggerdag, for meget blæst. Koldt, max 17°.

Vores nabobåd til bagbord der lå en tak længere inde, skulle sejle ved 10-tiden. Det krævede at vi skulle flytte os, men det blev klaret utrolig nemt: en motorbåd 3 pladser til styrbord for os skulle også af sted, og så trak vi og vores naboer til styrbord os bare sidelæns, så kunne vores bagbordnabo sejle ud.

Vi gik over på Frederiksø og besøgte Danmarks Kostumarium med masser af pragtfulde kostumer brugt til koncerter, teater og Copenhagen Pride optog. Alle kreeret af Lars Andersen til bl.a. Anne Marie Helger, Djina Maj Maj, Anne Margrethe Dahl. Dejlig oplevelse. Der var også en film med beskrivelse af dragterne til et eventyr opført i forbindelse med DGIs landsstævne her i Svendborg i starten af juli med 400 medvirkende gymnaster.

Da vi kom tilbage var der kommet en ny båd på vores tidligere plads, men derved lå den indre plads ubenyttet. Sidst på eftermiddagen kom en tysk folkebåd som havde været ude i det vejr vi fandt grunde til at undgå. Der sad to drenge og kiggede spændt på hvor de skulle ind. ”For søren, de har børn med!” udbrød jeg. De sejled igen. Der var jo tæt pakket. Men det var der overalt, så de kom tilbage hvor de nok syntes det så ud til at være et sted hvor der blev improviseret. Da de kom, sprang vores nabo til styrbord straks op og arrangerede det hele så de kunne komme ind at ligge ve siden af os. Og så viste det sig at de havde fire børn med. Hvabbehar?!

Det blev til endnu en rokade, hvor folkebåden kom ind ved siden af os. Børnene i alderen 1 til 10 år er utrolig søde og selvstændige, opdraget til at passe på sig selv og hinanden. De har været ude i rigtig hårdt vejr på vej hertil, men det var åbenbart ikke noget problem. Og de færdes alle sammen på folkebåden uden søgelænder.

Dagens menu: stegt fersk makrel med stegte kartoffelterninger og agurke-dild-creme.

I morgen eftermiddag bliver vinden måske lidt svagere, men i hvert fald en retning, hvor vi kan bruge sejl, og så er planen at sejle videre til Birkholm (3 timer) og torsdag videre til Ærøskøbing.

Dag 42, Onsdag d. 27.7. Svendborg -> Birkholm

Her blev vi virkelig udfordret. Udsigten lignede fuldstændigt den for i går hvor vi valgte at blive i Svendborg. Dog skulle vinden være en lille smule mindre syd og aftage en lille smule i løbet af dagen. Det lokkede os af sted på grund af følgende:

Vores nabo til styrbord skulle sejle kl. 11, og da vi alle sammen var koblet sammen med fortøjningerne, var det smart at vi tog af sted samtidig. Og eftersom vinden ikke ville blive mærkbart svagere i eftermiddag end i formiddag, kunne jeg se en fordel i at sejle allerede i formiddag og så nyde den sol, der var lovet til eftermiddag på Birkholm, i stedet for at sidde ude på vandet og fryse i solen.

Det kom ikke til at holde stik!

Vi startede med at sejle hen i nabohavnen og tanke benzin, næsten 22 kr./L. De ved godt at sejlerne ikke bare bærer benzindunke til nærmeste benzintank i byen!

Vinden var frygtelig urolig i det smalle sund mellem Fyn og Tåsinge. Vi måtte sejle med både fok (uden storsejl) og motor i bidevind for at hamle op med vind og bølger. "Det bliver bedre når vi kommer lidt længere ud og drejer lidt mere mod syd", sagde Claus. Ja, og jeg har mere at sige.

Det gjorde det ikke. Vinden var meget mere forfra end DMI havde lovet. Jeg fik den ene spand vand i hovedet efter den anden, når bølgesprøjtet stod op over sprayhooden. Til gengæld glædeligt at konstatere at både mine nye regnbukser og min sejler jakke er helt vandtætte.

Da vi drejede mod syd ned mod Birkholm, havde Claus set frem til at få vinden ind bagfra, men den var stadig foran på tværs. Og da vi gik ind i den lille havn var det ved at gå helt galt. Vinden bankede os direkte ind mod kajen, hvor vi kunne ligge langskibs på den eneste ledige plads, men vi strejfede den båd vi skulle sejle forbi. Dog uden skader, men Claus var ikke glad.

Og vi fik heller ikke eftermiddagssol som lovet.

Hele turen tog som beregnet 3 timer, så frokost kl. 14.30. Bagefter gik vi en dejlig, men anstrengende tur på øen. Ved havnekontoret var der et skilt om gratis selvpluk af solbær, så jeg medbragte en plastikpose. Det viste sig at være en nyanlagt solbærmark, hvor planterne endnu er så små at det ikke lønner sig at ansætte bærplukkere. Vi fik 1,5 kg solbær med hjem. Derfra fortsatte vi ud mod stranden, klatrede ned over en tørlagt grøft, op over et dige, og kunne fortsætte langs stranden. Plukkede Statice blomster til vasen. Da vi nærmede os havnen, skulle vi krydse et å-udløb. Claus tog bukseben og strømper af, så han kunne vade i sine plastik sko og holde mig i hånden mens jeg balancerede på store kampesten. Længere fremme kom vi igen op på diget, hvor vi måtte gå i gåsegang og Claus igen støttede mig med en hånd. Ellers følte jeg at jeg var ved at blive blæst ned ad diget.

Dagens menu: den anden makrel stegt og med wokgrønt og agurke-dild-creme igen (vel nærmest tzatziki med dild i st.f. hvidløg). Og majs til Claus, jeg kunne ikke spise mere.

Dag 43, torsdag d. 28.7. Birkholm > Marstal

Vågnede til solskin og stille vejr. Kort sejltur delvis med spiler til Marstal, som er en meget hyggelig by.

Claus konstaterede at 2 af hans fine nye asketræs sejlpinde var knækket i det hårde vejr i går. Men han har altid alt nødvendigt på lager, så det kunne han selv reparere.

Vi havde først aftalt at tage bussen til Ærøskøbing og vandre ud til Urehoved, en meget smuk tur, som jeg husker fra de gange jeg har været på højskole i Ærøskøbing. Men reparationen af sejlet havde taget tid, og desuden ville han gerne spise på den restaurant, hvor han havde spist med sin nevø Martin, dengang han lige havde købt båden, og de skulle sejle den fra Nakskov til Sønderborg.

Derfor foreslog jeg at vi i stedet gik den tilsvarende tur på Eriks Hale her ved Marstal. Turen er ikke lige så varieret som oppe ved Ærøskøbing, men absolut værd at bruge tid på.

En anden ting vi brugte tid på var de store træskibe, der ligger tæt i havnen. De deltager i kapsejladsen "Fyn rundt for bevaringsværdige træskibe", som i dag nåede til Marstal. Der ligger mindst 40 gamle træskibe her i havnen, og i morgen slutter de af med en kapsejlads til Svendborg. De starter 8.30, og det må vi hen og kigge på inden vi sejler i medvind til Sønderborg.

I stedet for at lave mad selv gik vi i byen og spiste i gårdhaven til "The Irish Pub" i Skolegade. Meget lækkert. På vejen tilbage kom vi forbi det sted i havnen, hvor der skulle være "vrikke konkurrence". Man sejler med en åre i en robåd, som vrikkes frem med årerne. Mange af deltagerne havde vist ikke prøvet det før, andre var meget dygtige til det. Nogle kunne, andre fandt temmelig alternative teknikker.

Sluttede af med en kop jægerte (te med rom og sukker) i solnedgangen, den sidste aften på båden.

Dag 44, fredag d. 29.7. Marstal -> Sønderborg

De store træskibe skulle starte sidste etape fra Marstal til Svendborg kl. 9, men det havde vi ikke tid til at vente på, hvis vi skulle nå hjem i den svage vind. Men jeg fik dog et billede af dem set fra vandet, da vi sejlede ud af havnen. Og jeg fik set et glimt af Lilla Dan, Lauritzens gamle skoleskib.

Der var svag vind fra SØ (3 m/s), så det gik langsomt ned syd om Ærø. Derfra kunne vi sætte spileren, efter at Claus lige havde kravlet rundt på dækket for at flytte spilerstagen fra styrbord side til bagbord. Efter kl. 12 blev vinden svagere og svagere, og kl. 14 måtte vi give op og sejle de sidste to timer for motor.

Nåede Sønderborg Havn kl. 16, tids nok til at se stimer af optimistjoller i dagens sidste sejlads om europamesterskaberne, der bliver afholdt i Sønderborg i denne uge. Derefter stod den på oprydning i båden, og så hjem til Bjerggade og se hvor store Claus' druer er blevet.

Aftensmad i gårdhaven i sol og dejlig varme, meget mere end DMI havde lovet.

I dag lørdag var vi nede på båden at hente det sidste hjem. Det vrimlede igen med optimistjoller på land, som var ved at gøre klar til dagens sejladser; tydeligt at se på sejlene at de kom fra mange lande: NOR, SWE, IRL, ITA, POR, TUR, NZL (hvor i Europa kan det være? Løsning: New Zealand er medlem af Commonwealth. Ja, Sønderborg er meget attraktiv.)

13.35 tog jeg toget mod København. Tak for en dejlig ferie Tak i lige måde

-------------------------

Vi fik sejlet ca. 646 SM og brugt 46 L benzin på sommerturen.

Meget løst sejler vi ca. 1,25 time på en liter.

Uden modstand sejler vi 4-5 knob. En del motorsejlads har jo været når vi mødte kraftig modstand. I sådanne tilfælde har vi været helt nede i nærheden af 1 knob, mest 2-3 knob. Og det er jo kun en lille del af tiden. Så jeg regner med 4 knob i snit.

46 L benzin betyder 57,5 timer med 4 knob betyder 230 SM. For motor 36 % af vejen.

Men det blev til sejr over min sejler- og blokven, Erik Riis, nu Borg(mesteren), Luffe 37, tidligere Helge, L23.

Han plejer at vinde. Men ikke i år:

Han har ønsket mig til lykke.