Sommerturen 2024

Som sædvanligt samler jeg Ediths mange, fine dagsrapporter til en enkelt beretning. Mine bidrag er det kursiverede.

I år ville vi Sjælland rundt af to årsager. På vej hjem fra Rügen sidste år faldt Edith i Præstø på en lejet cykel og brækkede kravebenet. Vi var da på vej nordpå for at sejle rundt om Sjælland. Det blev det så ikke til. Men det blev det i år. Dels havde vi det jo til gode, og dels var der tre begivenheder i København vi gerne ville deltage i. Så nytter det ikke noget at tage til den svenske skærgård eller til Rügen. Så må vi sejle hvor vi kan komme til en havneby med overkommelig forbindelse til hovedstaden. Altså Sjælland oplevet fra vandet både uden om og inden i. Vi fik rigtig god tid til det sidste, for vi blæste faktisk inde i Isefjorden og Roskilde Fjord fordi vinden var alt for voldsom uden for Hundested da vi gerne ville ud igen, dag 17-22.

Her er turen i sin helhed. Det blev til mere end Sjælland. Den lange tur ind i Kalø Vig med turen op i Mols Bjerge var det hele værd.

Tallene på kortet referer til turenes dagsnummer i teksten.

Så tager Edith fat:

Mandag 17.juni, dag 1, Sønderborg til Bagenkop (Langeland), 32,0 NM

Kære alle

I dag startede sommerturen 2024, som kommer til at gå rundt om Sjælland og ind i Roskilde Fjord og Isefjorden. Men først skal vi jo til Sjælland.

Vi startede i diset sol kl. 9.24, men inden vi var nået ud af havnen, var det overskyet og trist vejr. Ingen vind, så der var dømt larmende påhængsmotor.

Efter 50 min var motoren ved at gå ud. Manglede den benzin? Eller fungerer den ikke helt som den skal? Vi fyldte benzin på og efter adskillige forsøg kom den endelig i gang.

Ved 11-tiden blæste det lidt op, og jeg foreslog at vi kunne krydse i stedet for at sejle med motoren. "Jamen så bliver turen jo meget længere!" sagde Claus. "Men vi kan sejle hurtigere for bidevind". Claus lod sig overtale, og det viste sig at vi kunne sejle med kurs direkte mod Bagenkop. Gennemsnitsfart 5 knob.

Ved 12-tiden gik jeg ned i kahytten for at hente vores madpakker og noget mere varmt tøj. Det viste sig at taglugen inde i forrummet ikke havde været lukket helt, så det varme tøj var blevet vådt eller klamt. Og så blev jeg for en gangs skyld lidt søsyg, fordi jeg ikke kunne holde øje med horisonten. Det endte med at jeg lagde mig ned i en halv time til jeg fik det bedre. Da jeg kom ud igen, var det blevet solskin, og Claus havde fået fæstnet roret – min primitive selvstyrer som virker i konstant bidevind til foran for tværs - så båden af sig selv kunne holde kursen hele vejen til Bagenkop, som vi nåede kl. 17.

Folk sad ved havnebadet i bikini, mens jeg var iført ulden undertrøje, langærmet t-shirt, stor ulden sweater, sejlervest, vind- og vandtæt jakke, halsedisse, stort halstørklæde og ulden hue! Jeg lærer aldrig at forstå den temperatur forskel. Vi sejlede på havet på bidevind.

Fik en god plads med hjælp fra et par andre sejlere, og fik sat cockpitteltet op lige inden det blev regnvejr. Regnen blev hurtigt afløst af solskin, og nu sidder vi og nyder aftensolen, fuglenes aftensang og solnedgangen.

Her til aften har Claus snakket med sin motor ekspert Rune og fået vejledning i at rense karburatoren. Der kom 6-7 små sorte korn ud på en baggrund af køkkenrulle, så nu tror vi på at vi kan sejle med motor i morgen. Senere (dag 19) filtrerede jeg benzinen gennem en melitapose hvorpå den artede sig eksemplarisk.

Middagsmad: stegt laks med sprødt skind, nyopgravede danske kartofler og wok-grønt.

Tirsdag 18.juni, dag 2, Bagenkop til Femø, 38,0 NM

Vågnede tidligt til fuld sol og stille vejr. Klar til at sejle kl. 9.30, og der var ikke vind nok til sejl før vi kom rundt om "hjørnet" ved Langelands sydvest spids. Her var der pludselig urolige bølger. Jeg sad ved roret, og det lykkedes mig at styre mellem bølgerne uden for meget vippen. Aner ikke hvad jeg gjorde, men det virkede!

Herefter blev der vind til at sætte sejl (sidevind), og Claus gjorde klar til at sætte spileren op, når vi havde rundet det sydøstlige "hjørne" og skulle sejle nord på med vinden ind bagfra.

Ak, smukke spildte kræfter. Da vi sejlede mod nord lagde vinden sig så meget, at vi kun kunne sejle 3,5 knob, med et godt bidrag af strømmen nordpå langs Langelands østkyst. Og da turen til Femø er 36 sømil, ville det tage 10 timer. Det havde selv jeg ikke tålmodighed til.

Da vi startede motoren blev hastigheden 6,5 knob, igen med hjælp fra strømmen. Og da vi havde vinden i ryggen, var der vindstille på båden, så jeg for første gang kunne nyde at sejle i shorts og t-shirt.

Senere, da vi drejede over mod Lolland, kom der mere vind, så vi slukkede motoren. Og nu kunne vi have sejlet med spiler. Men spilerstagen var blevet flyttet til den forkerte side, og Claus var i gang med at sørge frokost til os, så det opgav vi.

Passagen af sejlrenden for de store lastskibe følte jeg farlig, men Claus har tilstrækkelig erfaring til at vurdere de store skibes hastighed i forhold til vores position. Ved det eneste skib der så ud til at kunne blive et problem, ændrede han kurs, så han tydeligt viste at vi ville gå bag om det store skib, og derefter var der masser af plads til at krydse sejlrenden. Nu er jeg blevet så meget klogere!

Under det lille knæk mod SØ sejlede jeg direkte mod NARA I og faldt bagom hvorefter NARA I nåede den viste position da jeg tog screenshottet.

Ved 15-tiden blev det overskyet, og så måtte vi have varmt tøj på igen

Da vi nåede frem til øerne i Smålandshavet, blev det spændende. Her havde Claus på forhånd lagt en rute på telefonen, ud og ind mellem lavvandede grunde. Det var rimeligt nemt at følge stregerne. Hurra for gps!

Indsejlingen til havnen på Femø var så lavvandet, at vi gik på grund i sandet i siden af indsejlingen. Men det var nemt nok at komme fri og dreje ud i midten af åbningen. Kom ind til en rar plads inderst i havnen, ca. kl. 18.

Her til aften er solen kommet frem igen med en endnu flottere solnedgang end i går.

I morgen fortsætter vi til Vordingborg. Det er en kort tur, så vi venter at være fremme før kl. 14, i god tid før det blæser op.

Middagsmad: spaghetti bolognese af veggiefars med grøn salat

Onsdag 19.juni, dag 3, Femø til Vordingborg, 20,0 NM

Hastig morgenmad, og vi sprang opvasken over, for at komme tidligt af sted og nå Vordingborg før det skulle blæse for meget op. Kl. 9.30 var vi klar til at sejle ud.

I går havde Claus igen tømt karburatoren og fundet flere små sorte korn. Og så er det hver gang lidt for spændende om motoren vil starte. Der skulle rigtig mange træk i snoren til, men derefter har motoren fungeret upåklageligt. Også da vi skulle i havn i Vordingborg.

Og vinden har været fin hele dagen. Vi satte sejl straks udenfor havnen og sejlede i solskin, først for medvind og senere for sidevind, 2-4 eller 4-6 m/sek.

I en halv time prøvede Claus at overbevise sig selv om, at det nok ikke kunne svare sig at sætte spileren op. Men han blev ved at snakke om den spiler, og vi blev enige om at han ikke ville få fred med sig selv, hvis han ikke prøvede det.

Kl.10.48 gik han i gang og havde først problemer med at få spilerfaldet fri af storsejlet. Nåh, det var jo fordi sejlet var rebet, det skulle jo helt til tops. Det hjalp på linen, men spileren ville stadig ikke komme op. Efter 20 min opgav han, og så sejlede vi fint i sidevind, ind i mellem med en fart over 6 knob.

For tre dage siden var der varslet så voldsomt vejr, at vi havde regnet med at blæse inde på Femø. Derfor havde Claus slet ikke overvejet at vi kunne komme til at bruge spileren, og følgelig heller ikke checket at de forskellige fald sad korrekt i forhold til hinanden. Det viste sig, at det var forklaringen på at han ikke kunne få spileren op. Nu er det rettet, så næste gang skulle det gå uden problemer.

Da vi nærmede os Storstrømsbroen, kunne Claus huske fra sidste år, at der var et arbejdsområde der, hvor de er ved at bygge en ny bro lige vest for den gamle Storstrømsbro. Men nu var der fri sejlads. De nye bropiller er enorme. De midterste er ikke banket ned endnu, men fra begge ender af den kommende bro er der allerede lagt brofag oven på pillerne.

Sejlede forbi den kæmpekran, som er i gang med at banke den midterste pille ned, og derefter videre under den midterste bue af den gamle bro.

Kl. 13.30 var vi nået frem til indsejlingen til Vordingborg Havn, og lige som vi skulle til at tage storsejlet ned, blæste det op, og sejlet blafrede så vildt, at Claus flere gange greb ud i den bare luft, da han skulle gribe kanten af sejlet for at trække det ned. Det lykkedes selvfølgelig alligevel, og vi kom i god ro og orden ind i bunden af havnen, hvor vi ligger langskibs med stævnen mod den kommende vind.

Der var alligevel ikke så meget vind her i eftermiddag, men en del solskin selv om det ikke har været varmt i dag. Jeg gik en lang tur op i byen og købte rødspætte fileter i Rema1000. Der er ikke en fiskeforretning i byen!

Middagsmad: stegte rødspættefileter med nye kartofler, wokgrønt og citronsauce.

I morgen sejler vi til Bøgeskov på det nordlige Stevns for at nå København på fredag.

Torsdag 20.juni, dag 4, Vordingborg til Bøgeskov Havn (Stevns), 38,7 NM

Jeg tog fejl i går, da jeg sagde, der ingen fiskehandel var i Vordingborg. Hver gang jeg gik over til toiletbygningen, gik jeg forbi en dyr fiskerestaurant på havnen uden at opdage, at der omme på den anden side af bygningen er en fiskeforretning! Der gik jeg så ind i morges og købte to tunbøffer.

Vi var af sted præcis kl. 9.30 i fuld sol, og vind der hele dagen enten kom bagfra eller fra siden. Motoren startede uden tøven, og den blev slukket så snart vi var uden for havnen.

Turen hen gennem Bøgestrømmen var meget smuk og fredelig, men rask. Ved Kalvehave sejlede vi under Danmarks smukkeste bro, Dronning Alexandrines bro, i medvind, og først da vi var kommet om på den anden side kunne vi høre dækstøjen fra bilerne på broen. Derefter kommer man ud i Fakse Bugt, hvor ruten den første tid går i en sejlrende markeret med grønne og røde mærker. Et sted kommer man forbi lysegrønt vand, hvor bunden ses tydeligt, og det frister til at kaste anker og tage en svømmetur. Men i år er det endnu for koldt, så vi sejlede videre.

Da vi kom ud i det åbne vand efter sejlrenden var der stadig langt til Stevns Klint. Her besluttede vi kl. 13.50 at sætte spileren op. Det tog som sædvanlig 20 min inden den fungerede perfekt, men så fik vi fart på. Båden kan i forhold til sin længde sejle max 6,4 knob, men vores fart kom flere gange op på 7,9 knob, når vi red på en bølge bagfra. Vi fik to timers dejlig sejlads med spileren inden vinden blev for svag og drejede til modvind.

Nåede Bøgeskov Havn kl. 17.30, hvor vi sad i solen og nød en gin og tonic, inden vi gik i gang med madlavningen. Claus ræsonnerede at hans hjemmelavede fiskefrikadeller fra Sønderborg skulle spises først, så tunen ligger i køleskabet til i morgen.

Her til aften er det helt vindstille i havnen. Vi ser masser af fisk, Rimter, svømme lige under overfladen, og ind i mellem springer der en op med et kæmpe plask.

De første 4 dage har været ren transport sejlads for at nå København inden lørdag eftermiddag. Det bliver så allerede i morgen, at vi sejler de ca. 26 sømil til Kalkbrænderihavnen, hvor båden får lov at ligge til på tirsdag.

Vi skal bl.a. til korkoncert i Kristkirken lørdag eftermiddag, hvor Blågård Kammerkor dirigeret af Claus' skolekammerat Erik Dynesen holder 50 års jubilæumskoncert. Søndag skal Claus spise frokost med sine gamle obo kolleger i Helsingør (mens jeg bliver hjemme og passer haven). Mandag skal vi hylde Carl, der bliver student fra Sankt Annæ Gymnasium.

Efter København bliver det "oplevelsessejlads", hvor vi enten sejler en kort strækning og går i land for at opleve stedet og omgivelserne, eller bliver to nætter i samme havn og tager en udflugt på mellemdagen.

Fredag 21.juni, dag 5, Bøgeskov Havn til Kalkbrænderihavnen (København), 27,5 NM

Hurra for gps! Både i går og i dag har kompasset vist 30° forkert pga strømmen. Da vi opdagede det i går, gik vi først på jagt efter noget metal, der kunne forklare det - uden held. Og da Claus' lommekompas var enig med skibets, accepterede vi at det var strømmen.

Jeg havde en gang i 80'erne en kollega på NCR, der vovede for første gang at sejle fra København tværs over Køge Bugt. Fulgte omhyggeligt den rigtige kurs, men da han endelig fik landkending var han nået til Møns Klint!

Vi gav os god tid i Bøgeskov i morges. Claus ville gerne rydde op, og jeg gik en tur ad trampestien ud mod klinten imens. Vi fik også en snak med havneforeningens formand, der fungerer som frivillig havnemester. Der blev ødelagt så meget under oktober stormen. Toiletbygningen, havnekontoret og et hus med festlokale blev totalt smadret. Og flere af bådebroerne var også ødelagt. Der er en stor mole, hvoraf de 2/3 er med store kampesten, som ligger "uordentligt" mellem hinanden. Den klarede det nogenlunde, men resten, som er bygget af firkantede betonklodser, blev skyllet væk af vandet. Klodserne kan jo glide på de vandrette flader.

Det er en hyggelig lille havn, som varmt kan anbefales, hvis man ikke har brug for at købe ind. Naturen omkring er skøn, og der går en trampesti hele vejen langs klinten til Stevns Klint og videre til Rødvig. Og så kan man tage med den gratis elbus tilbage. Men for vores vedkommende må det blive en anden gang.

Vi kom af sted præcis kl. 11 og sejlede i dejligt solskin og sidevind tværs over Køge Bugt. Til at begynde med var farten over 5 knob, men efterhånden løjede vinden af, så farten faldt til 4 knob med god hjælp af strømmen. Da vi nåede Amager, startede vi motoren, og så gik det rask med 6 knob.

Indtil motoren løb tør for benzin lidt tidligere end vi havde regnet med. En overhalende speedbåd vendte straks om for at se om vi havde brug for hjælp! Først da vi havde fået benzin på og han havde set, at vi kunne sejle igen, fortsatte han.

Der er flere områder, der er spærret af pga. bygningen af Lynetteholm, og Claus var i tvivl om, hvordan vi skulle sejle. I bekendtgørelsen fandt han kun, at man kunne blive straffet med op til 2 års fængsel, hvis man overtrådte spærringerne. Så han ringede til søredningstjenesten for at spørge om vejledning. Redderen i den anden ende startede med at spørge om vi havde et anker, vi kunne bruge mens vi ventede på hjælp. Claus kunne dog berolige ham med at vi var midt ude på Køge Bugt og først ville nå ind til området om 4 timer. Så indrømmede jeg at min nødsituation ikke var inden for redningstjenestens normalområde. Men den var alvorlig nok, for jeg havde læst om to års fængsel hvis jeg gjorde noget forkert. Så mærker man at tjenesten drives af frivillige, for det gjorde yderligere godt for stemningen i den anden ende, og han var totalt klar. Så fik Claus en venlig forklaring på, hvordan han skulle sejle, og "ring endelig igen, hvis du er i tvivl". Det blev vi igen, da vi nåede den lange række vindmøller ud for lufthavnen. Redderen kunne sagtens huske Claus fra i formiddags. Vi skulle bare sejle med møllerne på styrbord og holde os fra de gule markeringer.

Vi nåede Kalkbrænderihavnen kort før kl. 17 og fandt den eneste frie plads.

Ude på Køge Bugt var det så koldt, at jeg måtte have mere tøj på, men mellem Amager og Saltholm blev det rigtig varmt til shorts og t-shirt resten af vejen. Men da vi nåede i havn var det blevet overskyet og det varme tøj måtte på igen. Nu kl. 21.30 er det begyndt at regne, og det skulle fortsætte hele lørdagen med.

Middagsmad:

Tunbøfferne var dejlige. Fiskehandleren havde sagt, at de skulle steges 3-5 min på hver side. De opskrifter, jeg havde konsulteret, sagde enten 1 eller 2 min på hver side. Den første fik 1,5 min og den anden 2.5 min. Den første blev den bedste.

Lørdag 22. juni - mandag 24, dag 6-8, Kalkbrænderihavnen

MINI blev efterladt helt alene. Men hun lå godt.

Lørdag d. 22. tog vi toget til Ediths hus i Rødovre.

Søndag d. 23. juni var jeg til obotræf i Helsingør. Det var med mine gamle kollegaer, Jørgen Frederiksen, Gert Herzberg og Jørgen Franck som alle blev professionelle, og så Hans Gammeltoft-Hansen som var en slags ankermand (for at blive i terminologien) for arrangementet.

Mandag d. 24. var vi på vores gamle skole Sankt Annæ Gymnasium hvor vi så Ediths barnebarn Carl få sin hue.

Derefter tog vi tilbage til MINI.

Der blev ikke sendt rapporter ud i tre dage.

Tirsdag 25.juni, dag 9, Kalkbrænderihavnen til Espergærde, 17,1 NM

I må have savnet os! Men her er vi igen.

Tirsdag sejlede vi fra Kalkbænderihavnen kl. 9:45 i dejligt vejr. Det var en simpel tur til Espergærde hvor vi skulle være senest kl. 18 og møde Hans som havde inviteret til middag på havnen. Vi gav os god tid og var der ca. 15:30. Når der var lidt vind, sejlede vi for spiler, men der var også tale om afventning, afvekslende med motor med nedsat styrke.

Turens højdepunkt var på en måde strandbadet, da vi kom frem, og derefter lod os solbade på stranden.

Efter en hyggelig aften på havnen fulgt op af kaffe hjemme hos Hans, hvor Bodil endelig dukkede op efter hun havde været til en lang præsentation af trykkammerterapi.

Vi var tilbage på MINI ved 23-tiden, så dagens rapport er udfærdiget onsdag af Claus.

Onsdag 26.juni, dag 10, Espergærde til Gilleleje, 16,0 NM

Onsdag sejlede vi så tidligt videre til Gilleleje.

Ved Helsingør studerede vi sejlplanen for færgerne fra Helsingør og Helsingborg, så vi kunne finde et godt tidspunkt at krydse færgeruten.

Turen lignede i den grad tirsdagens. Vidunderligt sommervejr og næsten ingen vind.

Vi satte spileren ud for Hellebæk, og så røg en fender, som ikke var blevet lagt på plads, over bord! Claus vendte resolut båden, men man kan jo ikke sejle mod vinden med spiler! Så vi måtte have spileren ned igen og starte motoren. Imens var vi kommet langt væk, og fenderen havde samme farve som bølgerne, så jeg havde ikke stor tiltro til projektet. Da vi var kommet tilbage langt forbi Hellebæk, vendte vi igen båden mod vest og sejlede ganske langsomt, mens vi spejdede til begge sider. Det lykkedes, og Claus fik samlet fenderen op med hånden. Og spileren kom op og bragte os forbi Hornbæk, hvor vi måtte opgive sejlene og fortsætte til Gilleleje med motoren.

Her var turens højdepunkt da vi passerede Connie og Kurt i Ålsgårde - og blev foreviget med Kullen som baggrund.

De kom til Gilleleje, og vi spiste frokost sammen på MINI. Edith tog med toget til endnu en fejring af studenten Carl, mens jeg blev på båden sammen med Connie og Kurt til henad min aftensmad, en kedelig dåsemad som jeg havde taget hul på i søndags da Edith sov hjemme, og som hun gerne så jeg gjorde det af med.

Torsdag 27.juni, dag 11, Gilleleje til Lynæs, 23,0 NM

Så er jeg tilbage på båden. Kom fra Rødovre til Gilleleje lidt over 11. Vi gav os god tid til en tur rundt i havnen og en is inden frokost. Bagefter måtte jeg igen en tur tværs over havnen efter fisk til aftensmaden.

Og så var klokken pludselig blevet for mange, og dagens rute til Lynæs var meget længere end Claus først havde skønnet. Kom af sted 13.45 med så lidt fralandsvind, at vi måtte bruge motoren. Efter 1,5 time blæste det en lille smule op, så vi prøvede at slukke motoren, men så gik vi igen i stå.

Senere blev der mere konstant vind, og i lang tid sejlede vi både med motor og fuld sejlføring for vind foran på tværs, for at indhente lidt af den spildte tid. Der var så få både på havet, at vi ikke generede nogen med vores "snyd". Vi kan jo også tænke grønt og sige, at det sparer på benzinen, når vi hjælper til med sejlene. Man må ikke sejle med motor og føre sejl af hensyn til vigepligtreglerne, for så ligner men en sejlbåd men er en motorbåd. ”Motor viger for sejl”.

Temperaturen ude på Kattegat var høj nok til at sidde i shorts og soltop, selv om vi sejlede i modvind.

Efterhånden blæste det så meget, at vi kunne slippe for motoren. Ved Hundested sejlede vi ind i Isefjorden, der er stor som et hav! Her skulle vi uden om en meget stor, lavvandet grund for at komme ind til Lynæs, hvor der heldigvis var mange ledige pladser. Vi var på plads kl. 19, efter godt 5 timer.

Claus siger, at hans bror Henrik siger, at der er langt mellem havnene på Sjællands nordkyst. Det må jeg give ham ret i. Intet mellem Gilleleje og Hundested.

Aftensmad: stegt torskeloin med bulgur, friske ærter og majskolbe. Lækkert. I samme øjeblik maden var færdig begyndte det at regne, let, mild, stille sommerregn, og Claus sagde, det var dejligt. Og det må jeg også give ham ret i.

Fredag 28.juni, dag 12, Lynæs til Holbæk, 15,6 NM

I morges vågnede vi kl. 6 til dejlig sol, og var klar til at sejle kl. 8. Solskinnet holdt dog ikke, det blev mere diset og efterhånden overskyet.

Vinden var stik imod, men jeg fik overbevist Claus om at vi kunne krydse på bidevind ind i Isefjorden. Det holdt heller ikke, vinden lagde sig, og vi måtte sejle for motor fra kl. 9. Flere steder med fuldstændig havblik. Første del af turen er dødsens kedsommelig. Det er i princippet interessant nok at sejle inde i en fjord, hvor man kan se horisonten forude, fordi målet er så langt væk. Men når det samtidig er så diset, at man heller ikke kan se de nærmeste kyster...

Da vi nåede frem til Orø, blev turen smuk. Og da vi nåede Holbæk, blev den dramatisk. Vi kunne se på vejr-radaren, at et tordenvejr nærmede sig. Det begyndte at dryppe da vi var 500 m fra havnen, og plan A var at sejle ind, hvis det ikke regnede alt for meget. Men da vi var kun manglede 100 m, blev det skybrud, og så trådte plan B i kraft: sejl forbi havnen og vent for anker til det klarer op igen. Jeg havde kun regnjakke på, men ikke regnbukser, så da vi kunne sejle ind efter 10 min var det kun min bh, der stadig var tør. Claus havde en fin sammenklappelig regnjakke på, men den var ikke vandtæt, så han var endnu mere våd!

Vi fik en fin plads inderst i den gamle havn (den nærmest ved stationen) og god hjælp af naboerne til at komme på plads.

Efter en indkøbstur sidder vi nu og nyder solen - og glæder os over, at vi ikke er ude at sejle i den kraftige vind, der startede som forudsagt kl. 16.

Aftensmad: Chili sin carne, som jeg lavede i Rødovre i mandags men glemte at tage op af fryseren tirsdag morgen og fik hentet i går morges. Tilbehør tortilla chips, ris, frisk majskolbe og grøn salat

I morgen får vi besøg af Thomas og Yula, som skal sejle med fra Holbæk til Hundested.

Lørdag 29.juni, dag 13, Holbæk – Hundested, 16,5 NM

Lørdag havde vi aftalt med Thomas, at han og hans kæreste Yula skulle sejle med fra Holbæk til Hundested. De ville komme med toget 9.30. Men det var samtidig startdagen for Roskilde Festival, så toget var så overfyldt, at de slet ikke kunne komme med. De valgte så at tage bilen til Holbæk og nåede frem 10.15.

Vi sejlede i vidunderligt solskin og svag sidevind. Havde først planlagt at sejle rundt om Orø, men det gik så langsomt, at vi nøjedes med at sejle den nærmeste vej forbi.

Ved 13-tiden kastede vi anker på nordsiden af indsejlingen til Lammefjorden for at spise frokost. Men vi lå ikke i læ der, og båden vippede alt for meget. Hev ankeret op og sejlede rundt om Kongsøre pynten, hvor vi fandt en dejlig ankerplads i læ, og tilpas afstand fra det militære anlæg på pynten.

Dejlig frokost og solbadning/middagslur indtil kl. 15, hvor turen gik videre mod Hundested.

Yula passede roret det meste af dagen, mens Claus og Thomas passede justering af sejlene, så de stod optimalt. Og jeg kunne nyde turen helt uden opgaver.

Da vi stadig prøvede at nøjes med sejl, gik det langsomt. Først for bidevind i retning mod Baunehøj Efterskole, derefter gik vi over stag og satte spiler op mod Lynæs, men til sidst blev det helt vindstille, og vi måtte have gang i motoren ind til Hundested. Vi nåede først i havn 18.15, og hvis Thomas og Yula skulle tilbage til bilen, skulle de med Rørvig færgen 18.25. Det afstod de heldigvis fra, så vi gik på restaurant og fik en lækker aftensmad. Bagefter en tur rundt på havnen og ind til Hundested station.

Thomas og Yula tog toget hjem til Skovlunde, hvorfra Thomas ville cykle til Holbæk søndag. Da han så vejrudsigten overvejede han dog at tage toget!

Søndag 30.juni, dag 14, Hundested

I dag søndag regner det i stride strømme. Vi sidder i cockpittet og læser avis og skriver mails. Når det stilner af, går turen de 100 m til Rema1000. Jeg havde ellers glædet mig til at nyde omgivelserne her i Hundested.

I morgen tager vi toget ind til Frederiksberg, hvor vi skal overvære et phd forsvar af Ida, som har haft Morten, Claus' søn, som vejleder. Sejlturen fortsætter derfor først på tirsdag

Søndagens regnvejr sluttede ved 14-tiden, og fra kl. 16 blev det endda sol. Vi gik en tur rundt i havnen, og var bl.a. inde og se den årlige sandskulpturpark.

Efter aftensmaden (som var resten af min chili sin carne) gik vi en dejlig tur ud mod øst til Knud Rasmussens smukke hus og videre til Spodsbjerg Fyr. Vi kunne tydeligt se Hesselø oppe fra den høje klint. Og vi kunne også se spidsen af Sjællands Odde langt mod vest.

Da vi nåede tilbage til Hundested Havn, var solen lige ved at gå ned, og det blev jeg stående og ventede på. Her kunne vi ikke længere se Hesselø, den var under horisonten, når vi stod nede ved havnen.

Desværre gik jeg ned til båden. Men inden jeg kom helt derned, så jeg Edith stå på toppen af en lille bakke spejdende mod solen. Jeg ærgrer mig stadig over at jeg ikke gik tilbage til en god fotoposition og knipsede, for jeg fik en spontan Caspar David Friedrich-association. I kan stole på det var betagende!

Mandag 1.juli, dag 15, Frederiksberg

I dag tog vi toget ind til Frederiksberg til Idas PhD forsvar og efterfølgende reception på den tidligere Landbohøjskolen (jeg kan ikke huske hvad fakultetet hedder, nu under Københavns Universitet). Da PhD'en handlede om træning i at skelne mellem forskellige smagsnuancer i kaffe, var det naturligt at der blev serveret 6 forskellige slags champagne. Så kunne vi selv prøve at smage forskellene.

Med toget tilbage til Hundested til sen aftensmad: omelet med porre og oliven samt ristet rugbrød.

Tirsdag 2.juli, dag 16, Hundested til Roskilde, 27,2 NM

Gråvejrsdag med skiftende vind, mest fra SV, lidt småbyger.

Vi skulle tidligt afsted for at sejle ind gennem Roskilde Fjord. Vi var inviteret til middag hos Morten i Hvidovre kl. 17. Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund lukker for tiden kun op hver tredje time, og vi skulle nå broåbningen kl. 12.

Af sted kl. 8.45, lidt slalom sejlads mellem flade grunde. Vi var allerede i Frederikssund før 11.30, og vi lagde til ved en konstruktion beregnet til at vente. Det viste sig at være sværere end at kaste anker, men så har vi prøvet det.

Mellem Eskildsø og Horns Herred forsvandt vinden helt, men da vi var kommet forbi øen, blæste det så meget at vi måtte rebe storsejlet.

Nåede havnen 14.45, så vi havde en lille time til at rydde op og klæde os om. Google Maps ledte os til en bus, der var blevet nedlagt i går, og stoppestedet sløjfet. Men en venlig dame fortalte os at bus 201A stadig kørte fra det samme stoppested. Trafikpropper gjorde at vi kom 30 sec for sent til toget mod København!

Efter en hyggelig aften hos Morten og Solveig tog vi tilbage mod Roskilde. Da vi skulle skifte til Kalundborgtoget i Høje Taastrup , var det så overfyldt af unge mennesker til Roskilde Festival, at vi kun lige akkurat kunne presse os ind. Bussen til havnen var svær at finde, men der var tid nok.

Fandt en rar genvej gennem Sankt Hans Hospitalets område hjem til båden.

I morgen bliver det alt for kraftig vind i Kattegat, så vi bliver nok i Roskilde.

Onsdag 3.juli, dag 17, Roskilde

Med udsigt til alt for meget vind i Kattegat de kommende dage valgte vi at blive i Roskilde. Vi har tidligere været blæst inde i en havn, men her er vi blæst inde i fjorden, og det giver jo mulighed for at udforske mange steder i de kommende dage.

Formiddagen brugte vi på Vikingeskibsmuseet, som var en dejlig oplevelse, helt på højde med det flotte museum i Stralsund, som vi var så begejstrede for sidste år. Jeg tror det er mindst 45 år siden jeg sidst var på Vikingeskibsmuseet, og fra dengang husker jeg kun selve hallen med de 5 restaurerede skibe.

Nu er det udbygget med masser af beskrivende plancher og modeller 1:10 af de nybyggede kopier. Alle de 5 skibe er blevet bygget som fungerende kopier, mest kendt Havhingsten fra Glendalough, kopien af det største af skibene, som også var den første, der blev bygget. Den har sejlet frem og tilbage fra Roskilde til Dublin i 2007, og flere gange i 2012-14 rundt i Danmark og ad floden Spree til Berlin. Ifølge plancherne var Havhingsten 30 m langt, og ved en god vind kunne det komme op på en fart på 13 knob, og med årer på halvdelen af pladserne kunne det sejle 2,5 knob uden sejl.

Siden da er de 4 andre skibe også blevet rekonstrueret og ligger sejlklar i Museumshavnen. En af dem er nu ved at blive bygget igen, og vi fik en lang snak med en ung tømrer, der var i gang med at tilrette en planke til det første bord over bunden af skibet. De kalder det eksperimentel arkæologi og genbygger skibet for at få flere erfaringer, og han var meget glad for – og havde god til - at forklare. Det var måske en ide til et foredrag i Tværpilen?

Alle skibene var klinkbyggede, og den teknik kendes helt tilbage fra 800-tallet.

Der var også videoer med Havhingstens fantastiske sejlegenskaber, som I kan se nogen af her: https://llk.dk/4fkgpk

Vi spiste en sen frokost på cafeen udenfor museet, og efter en kop kaffe på vores båd gik vi ind til byen, hvor vi gav os god tid til besøget i Roskilde Domkirke. Især Christen IV's kapel var imponerende med en hel væg som et trompe d'oeil billede: det kendte billede af Chr IV i et slag indrammet af søjler og englebasser, der i den grad ser ud som udskåret, at man må røre ved dem for at mærke at det hele er et helt fladt maleri!

Aftensmad: rugbrødsmadder på båden og chokolade til dessert.

Torsdag 4.juli, dag 18, Roskilde til Frederikssund, 12,1 NM

Dagen startede med kortvarig sol, men derefter mange skyer og byger. Koldt vejr.

Vi havde planlagt at sejle til Frederikssund kl. 12 for at nå frem inden et mindre stormvejr skulle starte kl. 16. Men kl. 12 regnede det i stride strømme, og vi overvejede at blive i Roskilde indtil lørdag morgen. Fredag ville ikke byde på sejlervejr.

Men lidt før kl. 13 stoppede regnen, og kl. 13.10 var vi af sted. Fin vind fra vest, dvs sidevind, og vi kunne holde en gennemsnitlig fart på ca. 6 knob for sejl alene.

Mellem Eskildsø og Horns herred forsvandt vinden ganske som i forgårs, og vi måtte kortvarigt sejle med motor. Men efter øen var der igen fuld fart på. Og stormvejret startede allerede kl. 15.

Det gik fint at sejle ude i fjorden, men da vi skulle ind til havnen, begyndte trængslerne. Først gik vi på grund ved den første bro, hvor vi søgte ind et åndssvagt sted (det beskriver Claus senere). Det lykkedes at komme fri ved hjælp af vores bådshage og et fortøjningsreb, der hang på molen. Så lagde vi midlertidigt til ved den yderste ende af broen, og jeg hoppede i land og gik en tur på broerne for at finde et godt sted.

Jeg valgte at vi skulle gå ind mellem bro 2 og 3, og det var aldrig gået godt uden hjælp fra en ung mand, der kunne dirigere os og hjælpe os, da vi var ved at sejle direkte ind i bagenden af den båd, der lå til højre for vores plads! Det beskriver Claus også senere.

Nu til aften har vinden lagt sig igen, og det er det skønneste solskin.

Aftensmad: kylling med paprika-flødesauce, champignon og grønne bønner med ris til.

Vi bliver her 2 nætter og regner med at tage bussen til Frederiksværk i morgen.

Kh Edith

Senere (ved Claus):

Et kvarter inden vi var inde, kom blæsevejret, og det var ret pludseligt og voldsomt. Vi sejlede med fuld sejlføring og burde kun have haft fokken. Men begynde at rebe storsejlet maksimalt for blot et kvarter var meningsløst, så begge sejl var slækket næsten helt ud - med megen larm.

I de omgivelser skulle vi gøre alt klart til landing i kraftig pålandsvind, motor startet, sejl ned, fortøjningsliner klar m.m. så jeg fik ikke set ordentligt på havneplanen. Jeg søger altid ind i bunden af havnen, men denne gang var det en entré som endte blindt i et slæbested. Jeg nåede ikke at standse båden. Propellen fungerer ad Pommern til i bakgear. Og vi gled ind over slæbestedet - og sad fast. Jeg vendte motoren 180° så propellen optimalt kunne bakke os. Det tog en rum tid og endelig effekt opstod først da jeg med bådshagen fik fat i et reb der var fæstnet til en tømmerflåde der lå fortøjet inde til siden.

Jeg kunne umuligt vende båden og holde stævnen mod vinden, så vi bakkede ud.

Bedre orienteret sejlede vi nu ind mellem nogle broer hvor der var flere ledige båse. Men på vejen ind gik motoren ud af ukendt årsag. Jeg prøvede én gang at få den startet. Men det gik jo stærkt indad alene på grund af pålandsvinden, så jeg råbte til en ung mand som var opmærksom på os, at vores motor var gået ud. Han var straks parat og løb med os på broen.

Jeg sejlede lidt forbi en tom plads og vendte op mod vinden for at sænke farten og ramme ind på pladsen. Men opskuddet var på grund af den stærke vind helt utilstrækkeligt, så her kom den unge mand ind i billedet. Han løb hurtigt til hækken af den båd der lå ved siden af den tomme plads og fik fat i os og trukket os ind på plads.

Og således endte det lykkeligt - og solen brød frem.

Kh Claus

Fredag 5.juli, dag 19, Frederikssund

Vejret tilsagde os, at vi skulle blive i Frederikssund i dag og lege turister. Derfor lånte vi et par cykler i Marbæk havn. Formiddagen brugte vi på at cykle på en sti langs fjorden ind mod centrum. På gågaden købte vi ind i en tyrkisk grøntbutik, og de øvrige indkøb blev i en stor Føtex.

Nåede tilbage til havnen inden det brød ud med regn og torden med tilhørende kraftig vind. Ud på eftermiddagen blev det solskin, og vi satte os på cyklerne igen. Denne gang til Willumsen Museet, hvor hans egne billeder for tiden er sat op mod en række billeder af Martin Bigum. Jeg foretrækker Willumsen

Nåede lige hjem inden den næste kraftige byge.

Aftensmad: resten af kyllingefileterne med grønne bønner, champignon, løg og friske tomater i flødesauce. Dessert kirsebær. Claus fik en enorm pose store søde kirsebær billigt i den tyrkiske butik, fordi de var ved at blive for gamle. Halvdelen måtte kasseres, men der er stadig for mange!

Her til aften har Claus siet benzinresterne i de næsten tomme dunke for at undgå mere grums i karburatoren.

Lørdag 6.juli, dag 20, Frederikssund

Endnu en dag i Frederikssund. Tilmed en meget doven dag!

Hele formiddagen regnede det voldsomt, så vi sad bare og læste avis og kiggede vejrudsigter. Der var varslet risiko for skypumper, og Claus fandt det ikke tilrådeligt at sejle. Da regnen endelig stoppede efter frokost, lånte vi igen cykler.

Mens det regnede havde vi talt om at cykle til stationen og tage bussen til Frederiksværk, men regnen blev ved så længe, at vi droppede den ide.

Vi talte om at cykle over broen over til Jægerspris Slot, men vejrudsigten lovede også 23 grader, så vi kunne jo køre til Marbæk strand og bade. Først cyklede vi dog ind til føtex og købte ind til aftensmad. Og det var overskyet, så stranden fristede heller ikke rigtig. Det endte med at jeg fik læst hele ugens Information, mens Claus reparerede skridlaget på fordækket.

I morgen blæser det igen for meget, men ingen regn, så da tager vi bussen til Frederiksværk og ser krudtmuseet.

Aftensmad: Claus lavede mad i dag: stegt ørred med citronsauce, stegte kartoffel tern, wok grønt og kogte majskolber. Meget lækkert.

Kh Edith

Så kommer Claus igen på banen:

Vindforholdene i disse dage er mere ekstreme end jeg nogensinde har observeret. Det veksler hurtigt fra yndigt vejr til voldsom vind og regn. Lidt hagl har vi også fået.

I følge de vindkort jeg plejer at orientere mig efter, kunne vi godt sejle til Frederiksværk og nok videre til Rørvig i dag med den ofte angivne middelvind på højst 6- 7 stykker. Men vindbygerne er uforudsigelige og voldsomme og for i dag er der varslet mulighed for skypumper.

Udsigten for i morgen er helt vild. Her er screendump for morgendagen, og vinden også for kraftig i Roskilde Fjord.

Søndag 7.juli, dag 21, Frederikssund

I går aftes, da jeg gik over for at børste tænder, var der stille aftensol, men jeg kunne se en skybræmme ude mod SV. Men allerede da jeg kom tilbage til båden, var skyen over os, og kort efter var der torden og voldsom regn. Vinden har hylet i riggene hele natten.

I dag var der stadig for meget vind til at sejle. Derfor cyklede vi til stationen og tog med bussen ind til Frederiksværk, hvor vi først så det smukke Gjethuset udefra (det er lukket om søndagen). Det er tegnet af Eigtved og bygget i 1760'erne som kanon støberi. Senere har det været jernstøberi for kakkelovne og gryder. I 1971 stoppede produktionen, og i små 20 år henlå det nærmest som en ruin, som man overvejede at rive ned. Heldigvis blev det renoveret, og har nu funktion af kulturhus.

Udenfor kom vi i snak med en lokal dame, der gav os gode råd om hvor vi kunne købe lækre sandwiches, og om en gåtur langs kanalen ud til Vinderød kirke.

Vi startede med at finde bageren med de gode sandwich, og da krudtværksmuseet lå lige ved siden af, gik vi derhen først. En mand med en kost sad på en bænk og røg efter at have fejet halvdelen af stien rundt. Han hed Knud, ham kom vi også i snak med, og han var en guldgrube af viden og fortællelyst.

Krudtværket blev til, fordi sandflugt i 1700-tallet havde lukket Arresøs naturlige afvanding. Derfor påbød kong Frederik 4. at der skulle graves en kanal ud til Roskilde Fjord. Og med et fald på 4 m kunne man da bruge vandkraften. Derfor blev Frederiksværk Danmarks første industriby.

Krudtværket producerede sortkrudt i over 200 år, og der har været 34 store eksplosioner, hvor et krudthus er gået til. Den sidste i 1957 havde Knud selv oplevet 7 år gammel. Først i 1965 blev produktionen nedlagt. Alle hytterne er bygget med 3 solide stenvægge og en trædør til den 4. side, som kunne blæse ud ved en eksplosion, men her var der en jordhøj, som oftest kunne forhindre at eksplosionen nåede langt væk. Ved en enkelt eksplosion blæste rester dog mere end 3 km væk!

Vi spiste vores sandwich på en bænk i museumsområdet inden vi begav os ud mod Vinderød. En meget smuk tur under træerne langs kanalen. Vi vendte dog om ved Arresøhus, J.F.Classens bolig, også et arkitektonisk smukt hus.

Claus havde på forhånd været skeptisk over at skulle se på "krudt og kugler", men han endte med et være lige så begejstret som jeg.

Da vi kom hjem til havnen, havde vinden endelig lagt sig, og i morgen tidlig sejler vi videre til Rørvig.

Aftensmad: igen var Claus kokken, og vi fik frisk stegte fiskefrikadeller af torske- og laksefars med remoulade, kartoffeltern og grøn salat.

Mandag 8.juli, dag 22, Frederikssund til Rørvig, 15,7 NM

I dag var det endelig vejr til at sejle videre. En smuk morgen med næsten ingen vind. Startede kl. 8.30 for at være sikre på at nå åbningen af Kronprins Frederiks Bro kl. 9. Vi var ca. 10 både, der alle skulle samme vej, og efter broen fulgtes vi stadig. Lidt før kl. 10 var der vind nok til at sætte sejl og slukke for motoren. Efter en time mere var vi ude på det åbne vand, hvor der nu var mere end rigeligt med vind. Claus måtte rebe sejlet og styre mellem store bølger, mens jeg kontrollerede hans kurs med gps-telefonen, så vi kom udenom de flade grunde. Hele tiden på den maksimale bidevind. Fra Frederiksværk drejede vinden gunstigt, så vi kunne fortsætte mod Rørvig uden at krydse.

Vi var stået tidligt op, fordi vi vidste at vinden ville blive for hård kl. 12. Men det blev den altså en time tidligere.

Claus nød udfordringerne, jeg syntes det var lidt for meget med 6-8 m/s. Det gik dog problemfrit at få sejlene ned udenfor havnen, men derefter startede problemerne. Der måtte hele tre forsøg til i den stærke sidevind for at få båden ind på den plads, vi havde udset os. Claus har aldrig fået øvet sig (nok!) i at lægge til i hårdt vejr, det var nemlig ikke et problem i den flipper jolle, han havde før MINI. Der trak man bare båden på land!

Gik tur alene til Spar købmanden ad en dejlig sti langs stranden. Nu var det blevet skønt solskin, og alt for varmt til det tøj jeg havde på. Bagefter den samme tur med Claus og trækvogn for at købe benzin. Benzintanken i Marbæk havn havde han ikke fået til at virke. Nu måtte vi så slæbe de 12 liter benzin 1 km i en havnevogn, men til gengæld sparede vi overprisen på 4 kr pr. liter.

Aftensmad: min tur i dag: gryderet med "pipfri", veganske "kyllingestykker" fremstillet af ærteprotein og grøntsagsbouillon, champignons, grønne bønner, soltørrede tomater og flødesauce. Tilbehør stegte kartoffeltern, dem er vi blevet ret vilde med. Vi var enige om at det smagte dejligt, måske endda bedre end med kylling.

Her til aften sidder vi under en blå himmel og bliver vugget behageligt. I morgen går turen videre til Odden Havn.

Tirsdag 9.juli, dag 23, Rørvig til Odden Havn, 17,8 NM

Vi vågnede til en dejlig blå himmel og totalt havblik. Spiste som sædvanlig morgenmad med cockpitteltet slået op i solsiden, det gav udsigt til de mange morgenbadere. Det inspirerede mig til også at tage en dukkert inden vi skulle sejle. Men der var blå brandmænd lige ved trappen ned til det dybe vand, så jeg gik længere ind ad molen. Her var vandet kun til knæhøjde, men jeg kunne da få dyppet mig.

Kom af sted 9.45 for motor. Efter en time var der lidt mere vind ude i Kattegat, og den kom bagfra. Så var det tid at sætte spileren. Der var bare det lille problem, at windex'en (bådens vejrhane) sad fast, så vi kunne ikke aflæse vindretningen præcist. (Det er noget der sker i vindstille, så kommer en edderkop og sætter sit spind i den). Claus klarede det ved hele tiden at styre spileren, så den stod optimalt.

Vi mødte en flok marsvin, mindst 5 stk, der legede i vandet bag os.

Selv om vi sejlede fra de andre både, der sejlede uden motor, kunne vi kun holde en fart på 3 knob, og da vi gerne ville være i havn inden det skulle blæse op kl. 15-16, opgav vi spileren kl. 12, og sejlede med motor videre ind mod Odden Havn. Den sidste halve time var der igen vind, nu fra siden, og vi satte igen sejl. Fandt en god plads med stævnen mod den vind, der kommer i nat. Denne gang var anløbet helt uden problemer. Den kraftige vind, der var lovet i eftermiddags, udeblev. Men det har alligevel blæst edderkoppespindet væk.

I havnen er der en herlig vand-legeplads. Med en pumpe kan man sende vand ned gennem nogle render til et vandhjul, eller videre ned i bunden, hvor det kan løftes op med en Arkimedes spiral. Det har holdt op til 10 unger beskæftiget hele eftermiddagen.

Claus har gentagne gange snakket om Tunmuseet i Odden Havn, og jeg havde glædet mig til at se det. Men det har kun åbent fredag, lørdag, søndag. Øv. Hvis de havde åbnet torsdag, kunne vi have udsat sejladsen et par timer. Vi bliver her i morgen og sejler til Sejrø torsdag, sådan som vejrudsigten siger lige nu.

Aftensmad: resten af "pipfri" gryden fra i går, nu med ris til. Da jeg var bange for at der var for lidt, havde jeg købt kærnemælkskoldskål til dessert. De havde desværre ikke den lækre fra Thise, og Arlas var en skuffelse.

Onsdag 10.juli, dag 24, Odden Havn

Endnu en "dovnedag". Meteorologerne havde varslet det vildeste vejr med torden og styrtregn efter en stormende nat og en meget varm formiddag.

Varmen om formiddagen udeblev, men jeg foreslog alligevel en gåtur på klinten ud mod vest. Selv om Claus var skeptisk, gik han alligevel med det første stykke. Men han vendte om da han på vejr-radaren kunne se at der ville komme regn om 30 min. Jeg fortsatte alene og vendte om 5 min efter, da de første dråber faldt. Lidt efter styrtede det ned, men jeg var så heldig at finde læ under et stillads. Claus ville tilbage til båden og blev derfor alligevel våd!

Spiste frokost i båden, nystegt fiskefilet fra havnens fiskebutik, der er lige så overdådig som dem i Kåseberga i Sydsverige og Juelsminde.

Eftermiddagen bød på endnu mere regn, dog uden torden her, så vi sad hyggeligt under cockpitteltet og læste hver sin bog. Kl. 16 klarede det op, og vi gik på indkøb og bestilte bord på fiskebutikkens restaurant. Så blev det blå himmel og varme, vi pillede cockpitteltet ned og sad i sol og vindstille og læste videre. Det blev altså ikke til nogen gåtur i dag.

Aftensmad: en overdådig fiskebuffet på restauranten.

I morgen går turen til Sejerø, formodentlig for motor. Vinden bliver i hvert fald ret svag.

Torsdag 11.juli, dag 25, Odden Havn til Sejerø, 17,7 NM

I nat var der morild i vandspanden.

Odden Havn har to redningsbåde, som futter ind og ud af havnen. Vi gætter på at det er til uddannelse af nye reddere. Den ene sejlede ud da vi stod op kl. 7, den anden et par timer senere.

Vågnede op til fuldstændig vindstille, men da vi sejlede af sted kl. 10 var der vind nok til sejl, og vi sejlede for bidevind ud mod hullet i revet. For enden af Sjællands Odde er der et sandrev, der strækker sig næsten lige så langt ud i Kattegat, som selve Oddens længde. For enden af revet er der et fyr, og 1/3 ude der det et hul i revet markeret med bøjer. Det hedder Snekkeløbet. Men længere inde er der endnu et hul kaldet Jolleløbet, hvor små skibe som vores kan komme igennem.

Normalt er der en vild brænding på begge sider af hullet, som Claus havde glædet sig til at vise mig. Men der var alt for lidt vind i dag, og vindretningen bidrog nok også til den manglende brænding. Alligevel kunne vi sejle ca. 5,5 knob.

Efter hullet fortsatte vi videre langt ud for at gå over stag i retning mod Sejerø. Men her faldt farten til 3-4 knob på grund af modstrøm. Kl. 12 opgav vi sejlene og sejlede for motor resten af vejen nord om Sejerø ind til havnen på sydvest siden. Den sidste del af turen i havblik. Med motor kunne vi her sejle 5 knob.

Fik en god plads i havnen, da vi ankom ved 15-tiden. Siden er store både ankommet i en lind strøm, så nu er havnen vist fyldt op.

Gik en spændende tur, hvor vi klatrede op ad en meget stejl sti fra havnen. Kom op til en havre mark, hvor vi kunne gå langs kanten. Rundt om hjørnet fortsatte det mellem havremarken og en bygmark. Der var så besværligt at gå, at Claus vendte om, mens jeg fortsatte frem til et hjulspor, der førte ud til en landevej hjem til havnen. Kun 2 km i alt, men turen tog over en time!

Det har været dejligt solskin hele eftermiddagen og aftenen, og endnu kl. 19 kunne vi sidde i shorts og spise aftensmad: salade nicoise. Det er en fortræffelig måde at få ryddet op i beholdningen af grønsager.

I morgen sejler vi til Kalundborg, hvor vi mødes med Nene (Ediths søster), som kører os til Rødovre, når vi har spist middag sammen på en restaurant. Lørdag bliver det heldagsregn, hvor vi er glade for ikke at skulle sejle, og søndag fejrer vi Nannas fødselsdag (Ediths barnebarn) i Veksø. Derefter er alt uvist. Måske tager vi til Samsø og besøger vores skolekammerat Bjørn inden vi sejler ned gennem Storebælt.

Fredag 12.juli, dag 26, Sejerø til Kalundborg, 22,3 NM (og København)

Vågnede allerede 5.30, men vi var begge så lysvågne, at vi ligeså godt kunne stå op og gå i bad med det samme.

Totalt vindstille. Havde tid til at gå en dejlig morgentur langs stranden og op på en smuk høj. Sejlede af sted kl. 9.20 for motor i fuldt havblik. Ude mod vest lå en lang skybræmme, der ganske lignede begyndelsen til en rullesky, som vi så på DR nyheder for et par dage siden. Over os var det helt skyfrit.

Vi sejlede for nedsat hastighed med motor, så larmer den ikke så meget. Jeg styrede direkte mod spidsen af Røsnæs. Vi så undervejs en forunderligt rødt lysende facade på Samsø. Senere gik det op for os, at det må have været solen, der reflekteredes fra store skrå vinduer på Samsøfærgen.

Da vi nærmede os pynten, overtog Claus styringen, for vi skulle uden om en lav grund ud for pynten. Pludselig opdagede han at vi var inde på meget lavt vand - selv om det på gps kortet så ud som om der skulle være dybt nok, mere end 2 m. Han ændrede straks kursen, men vandet blev ikke dybere. "Jeg sætter lige farten ned, for hvis vi støder på en sten" Og få sekunder senere sagde det BANG, vi var stødt på en sten, men vi hang ikke fast.

Jeg var chokeret, og Claus var pisse ærgerlig, da vi sejlede videre rundt om pynten. Her skulle vi have haft medvind til at sejle med spiler, men det var stadig havblik. Vi søgte ind i en vig, hvor Claus stoppede motoren og hoppede i vandet. Dykkede ned for at bese skaden på kølen. Den sidder samme sted, hvor der var en skade, da han købte båden. Men den er ikke så dyb som den gamle skade, han kunne stadig se sin egen reparation.

Men ellers var turen langs Røsnæs smuk, mon hun også nød pynten? Og så fandt MINI sin smukke placering for nogle dage.

Nåede på plads i Kalundborg Vesthavn Marina kl. 15, samtidig med at Nene ankom med en skålfuld friske jordbær. Vi skulle lige have pakket alt det vasketøj, som vi skulle have med til Rødovre. Der var varslet regn fra kl. 18, så vi havde ikke lyst til at skulle ud til båden i den anden ende af havnen senere.

Spiste middag hos Asgers Fisk på terrassen, lige ved siden af hvor Nenes bil var parkeret. Der kom ikke nogen regn, heller ikke mens vi kørte hjem. I Rødovre var det stadig sol og lunt og svært at forestille sig, hvor rædsomt vejret skulle blive lørdag.

Lørdag, søndag13.-14. juli, dag 27-28, København

MINI ligger nu alene i Kalundborg og vi har taget toget til Rødovre og i morgen bilen til Veksø.

I dag lørdag er der faldet 30 mm regn i min regnmåler. Vi har vasket 4 portioner tøj og har svært ved at få det tørret. I morgen tager vi til Nannas fødselsdag, og mandag tager vi toget tilbage til Kalundborg.

Mandag 15.juli, dag 29, København - Kalundborg

(”Danmarks radio København-Kalundborg” husker I måske stadig?. Masterne står der endnu)

og videre til Røsnæs havn på nordsiden af næsset. 12,9 NM

Toget til Kalundborg var overfyldt, men vi fik en siddeplads i hver sin vogn indtil Holbæk. Derefter kunne vi sidde sammen.

Da vi stod af i Kalundborg, begyndte det at dryppe, og da vi nåede havnen, regnede det. Pakkede ud og fyldte i køleskabet indtil det blev tørvejr igen. Så gik vi ad en stejl trappesti op til kirken, som er imposant udefra, men forbavsende lille indenfor. Fortsatte gennem den smukke gamle by for at finde en urmager på gågaden, men den var nedlagt. Så klokken er stadig 5 minutter i bar arm.

Vi ville have købt fisk i havnen, men han har lukket søndag og mandag. Det blev i stedet torskefars fra Føtex.

Da vi nåede jernbanestationen, begyndte det igen at dryppe, og rigtig regn da vi nåede havnen. Denne gang så tæt, at vi måtte stå i læ.

Kl. 15.15 var vi klar til at sejle mod Røsnæs. Der drev nogle truende skyer, men vi kunne jo ikke vente hele dagen. Claus havde bundet storsejlet til det maximale reb, men det virkede lidt komisk i betragtning af at der stort set ikke var nogen vind, og vi sejlede for motor. Heldigvis følte han sig ikke fristet til at løsne rebet, det kunne jo være lige meget, når der ikke var vind til at sejle. Heldigt, for der skulle komme meget vind.

Jeg blev meget søvnig og satte mig til at sove i cockpittet. Efter noget tid vækkede Claus mig: "nu kommer der meget regn, gå hellere ned i kahytten og sov". Det gjorde jeg, og samtidig kom der meget vind. Claus satte sejl og sejlede for bidevind. Imens lå jeg nede i kahytten og halvsov og blev vugget mens skibet gyngede i store bølger. Åbnede en gang imellem det ene øje og følte mig beroliget ved at se Claus sidde og styre.

Da jeg efter en halv time åbnede øjet og ikke kunne se ham, var jeg pludselig lysvågen. Men han var bare rykket over på den anden side

Jeg måtte have hjælp til at komme op fra kahytten. Når båden krænger så meget, har jeg ikke selv kræfter til at hive mig op. Det var ikke nogen behagelig sejlads, men Claus nyder at sejle i hårdt vejr.

Og så skulle vi igen passere den dumme sten:

Det øverste billede er sporet efter min første passage, dag 26. Det andet billede er fra min anden passage i dag. Og så viser det sig at stenen er markeret på kortet, se nederste spor fra i dag, og at sporet går præcist hen over den så den skjules.

Hvordan ku det gå til?

Jeg kan have set symbolet, men tænkt at derud kommer vi ikke, for jeg ville sejle tæt på 2m-kurven. (Vi kom oppe fra nordøst). Der er ca. 65m fra 2m-kurven til stenen.

Så opdager jeg pludselig at dybdemåleren siger få decimeter under kølen. Vi stikker 1,30m så vi skulle have mindst 70cm.

Jeg drejer straks udad, men dybden øgedes ikke. Så var det jeg satte farten ned for det tilfælde som forbløffende indtraf få sekunder senere!

Da dybdemåleren endelig sagde mere end 2m, kunne vi fortsætte sydpå.

Det var mest for et syns skyld at jeg syntes jeg skulle ned og kigge.

Man har lov til at tage ved lære. Men så er man jo nødt til at opsøge åstedet. Altså måtte vi igen tæt på. Men ikke for tæt. Ved den anden passage kom vi fra SV.

Jeg nærmede mig derfor med den nordvestgående kurs med fuld opmærksomhed på dybdemåleren. Dvs. vores opmærksomhed var tidligt også rettet mod en tydelig brænding til styrbord. Vi var enige om at brændingen var markant væsentligt længere ud end 2m-kurven og stenen.

På et tidspunkt faldt dybden hurtigt, og vi kom ned på under ½m vand under kølen. Jeg ændrede straks kurs mod vest. Det ses tydeligt på sporet, og det ses at vi sejlede væsentlig længere ud inden jeg vovede os nordpå.

Vinden var VSV og på det tidspunkt ret svag.

Det er altså et rev som strækker sig meget længere ud end søkortet antyder.

Ja, det er et rigtigt rev. Da vi var kommet lidt væk, hørte vi en tydelig brænding fra hele området.

Desværre tænkte ingen af os på at fotografere brændingen. Den var ellers flot. På Odden, siger Claus, er det det samme, bare meget mere. Når det blæser rigtigt er det overvældende.

På nordsiden af Røsnæs var bølgerne små, og vi kunne styre direkte mod havnen i medvind (plat læns). Var fremme ca. kl. 19. Fik en god plads ved siden af havkajak klubben, hvor de var ved at gøre Skjoldungen, et af de små vikingeskibe fra Roskilde, klar til at sejle tirsdag morgen.

Helt vindstille aften med blå himmel - ingen grund til at sætte teltet op. Aftensmad: fiskefrikadeller med remoulade, wok grønt og stegte kartoffeltern.

Tirsdag 16.juli, dag 30, Røsnæs,

Vågnede tids nok kl. 7 til at ønske Skjoldungen god tur. Af sted for rugbrødsmotor. De ville vist nok til Kerteminde. Et moderne skib med 5 unge mennesker og moderne sejlføring sejlede samme vej, men de kunne slet ikke følge med.

I dag er det gråvejr med byger, og vi satte cockpitteltet op, inden det lykkedes os at gå en tur op til toppen af en af højene i en pause mellem bygerne. Nåede lige at komme hjem i tørvejr inden himlen igen åbnede sluserne. Nu sidder vi og hygger os i tørvejr.

I morgen bliver vinden god til at sejle til Samsø.

Onsdag 17.juli, dag 31, Røsnæs til Langør (Samsø), 21,6 NM

Tirsdagens rapport blev sendt om eftermiddagen, så den manglede dagens menu:

Chili sin carne (medbragt fra fryseren i Rødovre) med ris, majskolbe og spidskålssalat.

Jeg fik heller ikke skrevet at Røsnæs reklamerer med mange naturruter, men de går alle ad bil-landeveje! Det frister ikke os.

I dag startede vi kl. 9.45 med kurs direkte mod Ballen Havn på Samsø. Fin sejlads i bidevind men uden store bølger. Kl. 11.30 forsvandt vinden, men det var ganske kortvarigt. Da den kom igen havde den skiftet retning til sidevind.

Vi havde valgt Ballen Havn, fordi vi kunne få benzin i havnen, men der er Samsø Festival i denne uge, så der var ikke plads til at blive i havnen. Dvs. vi kunne godt få en plads uden på flere andre skibe, men vi ville så være spærret inde indtil festivalen slutter på søndag.

Så efter at have købt benzin sejlede vi ud og lå for anker, mens vi spiste frokost. Der var et leben af børn og unge, der futtede rundt i motoriserede gummibåde eller i speedbåde med en gummibåd på slæb (i stedet for vandski). Vi ville have taget en dukkert, men der kom skyer og blæst, så vi tabte lysten.

Sejlede videre mod Langør. Vi havde regnet med at sejle med spiler, men vinden kom igen fra siden. Det er lidt kringlet at sejle forbi Besser Rev og ind i Stavns Fjord, og vinden havde frisket op. Et kvarter før indsejlingen til havnen skiftede vi retning direkte mod vinden og tog storsejlet ned og havde motoren klar, men vi sejlede over 5 knob for fok alene.

Inde i havnen fik vi god hjælp af naboerne til at komme på plads, det var ret svært pga den kraftige modvind.

Aftensmad: mere chili sin carne med ris og salat. Dessert koldskål med kammerjunkere.

I morgen bliver vi her i Langør og får besøg af Mette fra Ballerup Kammerkor og Ole Bjørn fra vores gymnasieklasse.

Torsdag 18.juli, dag 32, Langør

Vi sov længe, helt til 7.30. Det blæste voldsomt hele natten, og da vi stod op, flød der store klumper af skum i alle hjørner med læ. Blæsten fortsatte det meste af dagen. I dag led vi under, at vi ikke kunne få provianteret i Ballen i går. Vi er løbet tør for næsten al frisk mad, og der er 7 km til nærmeste indkøbssted. Vi kunne leje cykler, men jeg havde ikke lyst til at cykle på de meget åbne strækninger på øen i den blæst, så vi har klaret os med dåsemad.

Gik en dejlig formiddagstur til den nærmeste høj, Grønhoved, som holdes fri for træer og stikkende buske af en flok gotlandske får.

Udsigt til mange børnefamilier, der fiskede krabber, rejer og fladfisk i det lave vand.

Naturskolen har ligefrem waders hængende til udlån! Derefter ud på en lang smal halvø til Lilleøre Skanse fra Englandskrigenes tid. Stien går gennem et hedelandskab, hvor de første lyng allerede blomstrer. Vi fandt også salturt, som vi har smagt i Sverige, men de var så små, at vi ikke nænnede at plukke dem.

Kl. 14.30 fik vi hyggeligt besøg af Mette fra Ballerup Kammerkor, og da hun gik, kom Ole Bjørn fra vores gymnasieklasse på sin el-cykel medbringende friske hindbær og tomater. Vi drak vin og mindedes gamle dage og fælles venner, som ikke er mere.

Her til aften er solen endelig kommet frem, og vinden har lagt sig. DMI havde ellers lovet sol fra kl. 13, men det har været så koldt i blæsten, at vi gik med hue på og savnede vanter!

Aftensmad: "Norlands Pölsa" på dåse med spejlæg og tomatsalat. Det har intet med pølse at gøre, men Google translate kan ikke finde en oversættelse. I følge deklarationen på dåsen er det vist lavet af slagteri-rester, men det smagte meget godt.

Fredag 19.juli, dag 33, Langør til Nappedam i bunden af Kalø Vig, 28,2 NM

Vågnede 5.45 og allerede 8.45 var vi klar til at sejle. Vi havde planlagt at bruge et par timer på at udforske Stavns Fjord, som er et spændende område. Ingen vind og langsom sejlads skulle gøre det sikkert at følge den smalle sejlrende mellem holmene i fjorden. Vi ville have været helt ind til Hjortholm hvor kortet markerer 5,9m, men allerede efter 15 min gik vi på grund, hvor der i følge gps-kortet skulle være mere end 2 m vand.

Så opgav vi projektet, Claus syntes det var ærgerligt at skulle være så fornuftig. Vi sejlede nord om Samsø med kurs mod Århus. Det meste af tiden for sejl i sidevind, men ind imellem var der slet ingen vind, og så måtte motoren i gang.

Ud for Århus ændrede vi kurs mod nord og kunne sætte spileren på styrbord side. Vi overhalede to andre både uden spiler. Farten nåede op over 6 knob! Længere fremme måtte vi flytte spileren over på bagbord side. Det krævede at Claus kravlede op på kahyttaget for at flytte spilerstagen til den modsatte side. Så for en sikkerheds skyld startede han motoren i tomgang, for hvis han nu skulle falde i vandet, og jeg skulle samle ham op. Det blev selvfølgelig ikke aktuelt. Og det var rent pjat.

Vi var fremme ca. 15.30 og fik en fin plads i havnen. Efter en velfortjent is lånte vi to gratis cykler op tog på indkøbstur til Rønde, 3,5 km hver vej. Nu er forsyningerne fyldt op igen.

Aftensmad: pandestegt marineret kylling fra Løgismose. Det er en kylling, der har levet i det fri i de franske Pyrenæer, og den smagte dejligt med tilbehør af bulgur med græske oliven og grøn salat.

Lørdag 20.juli, dag 34, Nappedam

Sol fra en skyfri himmel og mindst 25°. Endelig en meteorologisk sommerdag.

Kl. 10 tog vi bussen til Femmøller, som ligger sydøst for Rønde, nede på den vestlige halvø under Djursland. Her starter Mols Bjerge Nationalpark, hvor vi havde planlagt at gå den 3,5 km lange rute "den italienske sti" plus ekstra en 1,5 km rute. Men der stod 10 kvinder og ventede på at gå en 10 km pilgrimstur med pilgrimspræsten Elisabeth Lidell. Den koblede vi os på, og det var en dejlig oplevelse.

Den første del af ruten gik meget stejlt opad, og jeg kunne slet ikke holde tempoet. Jeg bliver så forpustet, når jeg går opad, og har brug for en puste pause på toppen. Så Claus og jeg sagde til bagstopperen, at vi blev nødt til at gå for os selv.

Efter 2,5 km mødte vi dem igen. De havde holdt 10 min pause, da vi nåede frem. Derefter gik det ikke mere så stejlt, så jeg kunne igen følge med. Claus havde slet ingen problemer med at gå. (Og jeg fatter det ikke.)

Efter 5 km var der frokostpause ved en smuk sø, og her var der nadvermåltid: hjemmebagt brød der blev dyppet i rose portvin. Selv om vi begge er ikke troende, var vi enige om at det var en smuk ceremoni.

Efter yderligere 2,5 km kom vi til Agri Kirke. Da vi sad i kirken, hviskede Claus til mig, at han havde lyst til at synge "Hodie Christus natus est" fra Brittens Ceremony of Carols. Det hørte præsten og vendte sig om (jeg var forbløffet over at hun hørte jeg snakkede (viskede) og jeg troede hun ville irettesætte mig, for ind imellem dekreterede hun tavshed. Hun kunne oven i købet forstå hvad jeg sagde) og spurgte om han ikke havde lyst til at synge? Jo da!

Sidste etape på 3,5 km førte tilbage til Femmøller lige i tide til at vi kunne nå bussen tilbage til havnen.

Mols Bjerge er overvældende, og jeg nød hvert et skridt, selvom jeg ofte til opfordringer om gåture siger "jeg gider ikke".

Jeg er helt enig: utrolig kuperet, flotte udsigter, får og heste til at holde vegetationen i ave. Der går også skotsk højlandskvæg, men dem så jeg ikke.

I øvrigt savnede vi begge tid til at se os omkring. Vi gik lidt for meget med øjnene på stien foran os. Men alt i alt en skøn tur på 11,5 km.

Tilbage i havnen satte vi os med en Gin & Tonic og hvilede benene. Derefter en dukkert bag ved havnen og en lur i solen på båden. Nu har mit maveskind endelig fået lidt farve. Efter en times lur vækkede Claus mig med Otto Olssons smukke "6 latinske hymner" i en optagelse med hans ungdomskor Interrim. De er desværre for svære for Ballerup Kammerkor.

Aftensmad: resten af Norrlands Pölsa med bulgursalat og majskolber. Claus tilstod at han troede det var Svensk Pølseret da han købte dåsen. I mellemtiden har jeg fundet ud af, at det nærmest svarer til Finker i Danmark.

Søndag 21.juli, dag 35, Nappedam til Tunø, 23,7 NM

Vågnede op til endnu en varm sommerdag. Vi havde overvejet at blive en dag mere i Nappedam og tage bussen til Agri Kirke og derfra gå op til Agri Bavnehøj, med Danmarks efter sigende bedste udsigt.

Men bussen kører ikke om søndagen!

Derfor holdt vi ved vores oprindelige plan om at sejle til Tunø. Den første del af turen ud af Kalø Vig var skøn, forholdsvis svag sidevind, men vi kunne da holde en fart på over 4 knob. Claus havde forberedt at sætte spileren, men vinden var lige netop foran på tværs, så det kunne ikke nytte noget.

Da vi nåede udenom pynten ved Skødshoved, skiftede vi kurs og styrede direkte mod Tunø på bidevind. Til venstre side udsigt til Nordøen på Samsø, til højre udsigt til skovene syd for Århus. Det går altid hurtigt at sejle på bidevind. Tunø har en meget lang spids revle, som ender i en diminutiv ø, som dog var oversvømmet i dag. Den skal man uden om for at komme ind til havnen. Der var en tydelig brænding langs revlen, men den kunne ikke høres som ved Sjællands Odde.

Havnen var godt fyldt op, men vi fik plads mellem to store både, hvor der ikke var pæle til bagfortøjningerne. Så binder man sig bare sammen med de to nabobåde. Vi havde som sædvanligt siddet med masser af tøj i modvinden, så det føltes ekstremt varmt at komme i havn.

Vi burde have gået i vandet med det samme, men vi valgte at gå de 400 m til købmanden først. Og så var det blevet overskyet inden vi kom tilbage. Øv

Aftensmad: indbagt laks med spinat (købt frossen), en ekstra rødspættefilet til deling, kogte kartofler og majskolber. Laksen skulle i ovnen, men det virkede lige så godt at stege den på panden med låg over.

Nene ringede for at fortælle at Joe Biden har trukket sig. Internetforbindelsen her er så dårlig, at vi nok ikke havde opdaget det selv. Nu har vi hængt Claus' reserve mobil højt op i masten, så den kan fungere som hot spot for de to andre mobiler, og det fungerer fint.

Mens jeg skriver dette bryder regnen løs, og det vil regne meget i morgen formiddag. Så må vi se hvor langt vi kan nå, når regnen holder op.

Når vi skal finde MINI, kigger vi efter den mindste mast, og hvis den er sort, så er det den. Prøv selv!

Besøget i havnen er voldsomt forøget siden Claus var her sidst i 2019.

Mandag 22.juli, dag 36, Tunø til Endelave, 13,5 NM

Blev vækket 6.30 af vores danske nabo, som vi var bundet fast til. Det havde regnet hele natten, men lige nu var det tørvejr, så de ville gerne af sted til Hou for at undgå store bølger. Da vores tyske nabo ville af sted en time senere, hjalp Claus med bagfortøjningerne, mens jeg skulle ind på broen for at trække vores båd derhen, hvor den tyske havde ligget. Og så var der pludselig masser af plads.

Inden vi var færdige med den manøvre, styrtede det ned igen, og mit tøj blev sjaskvådt.

Regnen ophørte først 10.30, men Claus havde besluttet at vi først skulle sejle til Endelave kl. 13, det passede bedst med vinden.

Jeg gik en tur alene ud til østspidsen af Tunø gennem en bevoksning af blomstrende klitroser, som kun var 10-20 cm høje. Efter frokost var vi klar til at sejle 13.20. Solen kom frem og der var dejlig varmt i havnen, og da Claus tilmed lovede spilersejlads (dvs. medvind), tog jeg det meste af mit alt for varme tøj af.

Uden for havnen blæste det foran på tværs, og solen var allerede væk igen. Der var store bølger, og nu var brændingen på Tunø rev tydelig. Jeg havde svært ved på en gang at styre mellem bølgerne og holde den rigtige kurs, så det overlod jeg til Claus. Jeg tog kun roret, når han skulle bruge begge hænder til at justere sejlene. Ellers sad jeg bare og frøs og glædede mig til et varmt bad, når vi var i havn.

Efter en halv time rebede vi til det første reb, og kort efter til det maksimale reb. Alligevel kunne vi sejle ca. 6 knob!

En halv time før vi var fremme, kom solen igen, og så glemte jeg alle tanker om bad. Vi blev modtaget ved indsejlingen af havnemesteren, som bad os om at sejle ind i bunden af havnen, ved siden af en hollandsk båd. Da vi nåede derind, stod han allerede parat til at hjælpe os med fortøjningen. Et øjeblik efter dirigerede han et ungt par ind ved siden af os. De kom ind uden motor og tog sejlene ned på vej gennem havnen. Lidt senere kom en folkebåd ind med sejlene oppe. De bandt en line om en pæl lidt længere ude i havnen, så de kunne tage sejlene ned og derefter sejle ind til os for motor. De fortalte at de havde problemer med motoren, så de turde ikke satse på at tage sejlene ned udenfor havnen, som vi altid gør.

Den legendariske købmand med en fantastisk samling af grammofonplader, som Claus havde glædet sig til at vise mig, er død for nogle år siden og butikken lukket. Der er heldigvis en anden købmand ved siden af kroen, hvor vi kunne købe ind.

Aftensmad: panerede fiskefileter med stegte kartoffeltern, majskolbe og grøn salat.

Vores plan om at sejle hjem gennem Storebælt har vi opgivet, der bliver alt for kraftig vind de kommende mange dage, og strækningerne mellem havnene er for lange. At sejle 8 timer i modvind 8 m i sekundet gider vi ikke. Derimod bliver der stille vejr ned gennem Lillebælt, så i morgen går turen til Middelfart eller Fredericia.

Tirsdag 23.juli, dag 37, Endelave til Juelsminde, 9,9 NM

Igen blev vi vækket tidligt. Båden allerinderst i havnen ville gerne af sted, men de var spærret inde af hollænderen, os, og de tre både, der kom lige efter os i går. Det gav en del flytten rundt, men vi fandt nye pladser, så de første kunne komme af sted. De to unge mennesker ved siden af os, som sejler uden motor, tog også af sted straks. Jeg er så imponeret af dem: de sejler "som vinden blæser", og hvis der slet ikke er vind, så padler de (siger de)!

Efter morgenmad, opvask og morgenbad fik vi visit af Sigrid og Morten. De har i snart mange år holdt ferie på Endelave, hvor deres børn spiller sommerteater. De selv var på vej til fods ad "kaninoen", 21 km hele vejen rundt om øen.

Vi lejede cykler og nøjedes med 13 km rundt om nordspidsen af øen. Vi så flere kaninhuller, og der var rigt med blomstrende lyng, men ingen kaniner.

Hurtig frokost og en dukkert fra det nye smukke havbad efterfulgt af et varmt brusebad, og så var vi klar til at sejle videre til Juelsminde kl. 14.45. Det trak op til et gevaldigt tordenvejr i følge DMI, men vejret i morgen bliver for blæsende til sejle over til Jylland. Og tordenvejret gik udenom os, vi fik kun lidt regn i starten af turen, derefter dejlig sol.

Nåede frem til Juelsminde lidt i kl. 17, og lidt efter fik vi rigtig regn. Jeg skyndte mig over til den gode fiskebutik. De lukker i følge skiltet kl. 17, men holder alligevel åbent så længe der står kunder i kø. Jeg blev ekspederet kl. 17.30, og der var stadig flere efter mig.

Aftensmad: stegt fjæsing (det har jeg aldrig set før) med wok grønt.

Onsdag 24.juli, dag 38, Juelsminde til Strib, 15,7 NM

Beskrivelsen i går gav ikke det rette indtryk af, hvor våde vi faktisk blev. Alt var enten vådt eller klamt. Men da vi vågnede i morges, var der høj sol, så tøjet blev hængt ud overalt på båden, og efter 2 timer var det hele tørt.

Kl. 9 gik jeg på indkøb i Rema1000 og på apoteket efter myggekløesalve. Vi har myggespray i båden, men jeg havde glemt at tage den med på cykelturen i går. Resultatet var 40 myggestik på mine ben og arme, mens Claus slet ikke blev stukket. Kl. 10 åbnede urmageren, så kunne jeg også få skiftet batteri i mit ur.

Tilbage i båden var det blevet vidunderligt varmt, men denne gang lod jeg mig ikke narre, for på vejen til båden havde jeg mærket den kolde vind. Varmt tøj på og klar til at sejle kl. 12.

Vi havde besluttet at sejle til Strib, og Claus havde med den lovede vind fra VNV planlagt at vi kunne sejle langs Jyllands kyst med fralandsvind, så bølgerne ikke ville være så store trods rigelig vind og så falde af til halv vind mod Strib. Men som sædvanligt snød vinden os og kom fra vest, så vi måtte krydse et par gange for at komme nærmere til kysten, men endte med at sejle direkte mod Strib på bidevind.

Store bølger og masser af sprøjt. Jeg kunne smage at kattegatvandet nord for Lillebælt er meget mere salt end øresundvandet.

Vi fik knipset Æbelø

hvor jeg skal gå med Thomas og Yula og Yulas mor i august. Nu hvor Claus har opdaget at han godt kan gå langt, vil han også med.

Syd for Samsø får man straks øje på Æbelø når man kigger mod SSV. Nord for Samsø får man straks øje på Hjelm når man kigger md NNØ. Og de ligner hinanden til forveksling hvis man ikke har styr på verdenshjørnerne.

Indsejlingen til havnen i Strib var vanskelig.

Efterhånden har man jo besøgt alle de attraktive (for en overfladisk betragtning) havne man lige kommer forbi. Men der er jo mange andre. Dem er jeg blevet nysgerrig efter. Strib er en sådan, og da vi tog videre fra Juelsminde, var den spændene på en helt særlig måde. Den var meget udfordrende, for der ville stå en frisk vind fra NV lige ind i havneindløbet og på langs af den ret smalle havn. Vindretningen fremgår af den del af sporet hvor vi sejler mod vinden og tager sejlene ned. Det interessante ved udfordringen var, at efter blamagen på Birkholm, repeterede jeg grundigt hvad jeg allerede den gang havde overvejet, jf slutningen af dette link.

Strib var alle tiders mulighed for at se om det virkede. Det gjorde det, og jeg tør ikke tænke på hvad vi kunne være kommet ud i hvis det ikke virkede.

Jeg er virkelig nødt til at vende motoren 180 grader for at propellen er i stand til at bremse båden når det blæser som det gjorde. Bakgearet duer ikke, for så drejer propellen den forkerte vej rundt. Motoren trak altså båden mod vinden mens båden hang efter. Havnemanøvrerne viser hvordan jeg ude i havnebassinet eksperimenterede for at få båden til at ligge gunstigt. Anløbet til pladsen lykkedes derefter i første forsøg. Det lange spor mod SSV og tilbage kan jeg ikke forklare - med andet end at det kan være en lokalitets fejl i GPSen. Det har jeg før registreret med sikkerhed.

Kl. 16 var vi på plads og kunne gå ud på en tur ud til fyret og videre rundt om pynten. Det var sjovt at se, hvordan strømmene fra nord og syd støder sammen ud for pynten. Det giver nogen meget urolige bølger, som dog ikke kan fotograferes.

På vejen ud kom vi i snak med en mand med en motorbåd tre både fra vores, som inviterede på kaffe. Efter aftensmaden gik vi hen og drak kaffe og snakkede en times tid, vældig hyggeligt og interessant. Han var arkitektuddannet, har bl.a. arbejdet med byplanlægning og 10 år hos B&O med lydteknik, men nu kører han bus. Meget interesseret i forskning og filosofi. Aktiv i den private andelsforening, der ejer og driver havnen uden at kunne få kommunalt tilskud. Der er ikke råd til en legeplads, og derfor fravælger børnefamilier denne havn. Den var oprindelig færgehavn, indtil Lillebæltsbroen blev bygget, og derefter industri havn i mange år. Det er forklaringen på at vi ligger på 7 m vand ved broen.

Aftensmad: røget laksestykker med kartofler og stegte pak choy kål.

I morgen sejler vi den korte tur til Skærbæk, som skulle rumme gode naturoplevelser.

PS. Claus faldt i søvn før jeg var færdig med at skrive, men han ville gerne have sit bidrag med. Derfor bliver mailen først sendt torsdag

Torsdag 25.juli, dag 39, Strib til Skærbæk, 5,7 NM

Nedenstående mail fra i går har ligget i min udbakke i mange timer. Nu prøver jeg at sende igen uden billeder:

Det er i den grad "hverandendagsvejr". I går onsdag var der for meget vind (Claus nød det), i dag næsten ingen vind. Turen til Skærbæk er kun en time, og til formiddag var der kraftig modstrøm, men den ville vende i løbet af eftermiddagen. Derfor blev vi i Strib og tog af sted efter frokost. Planen var at sejle langs Jyllandssiden, hvor vi kunne drage nytte af den såkaldte idvande, dvs at strømmen løber den modsatte vej langs kysten. Men vinden var som sædvanlig imod, så vi måtte krydse frem mod først den nye, så den gamle Lillebæltsbro.

Mellem de to broer sms'ede Claus til Ellen fra spiseklubben, at vi ville sejle forbi deres sommerhus "Kukkerhuset" om en time. Straks kom der svar tilbage, om vi ikke ville kigge ind til en kop kaffe? Jo tak, hvis strømmen tillader at vi kaster anker.

Vi gik først på grund og sejlede lidt længere ud igen før vi kastede anker, og så svømmede vi halvvejs ind, til vi kunne bunde. Ellen stod parat med badekåber, så vi havde slet ikke behøvet at tage tøj med i plastikposer. Hyggelig kaffeslabberas ved havebordet helt nede ved stranden, så vi kunne holde øje med at båden blev liggende.

Claus:

Da båden lå alene i Lillebælt trackede jeg positionen.

Kommentar til havnemanøvren i går:

Her er et uafviseligt eksempel på gps-fejl. Den kredsede fint omkring positionen markeret med plamagen. Hvis den faktisk havde været langt nede til højre, ville den jo ikke være kommet tilbage, og dér var den da jeg gemte tracket.

Da vi skulle ud igen, svømmede Claus forrest, rygsvømning med vores poser på maven. Jeg fulgte lige efter, og mens Claus kæmpede med at få poserne op på båden, trådte jeg vande. Pludselig gik det op for mig, at strømmen havde ført mig to meter væk fra båden, og så blev jeg bange! Det lykkedes dog at svømme mod strømmen tilbage til båden og komme op.

På vej til Skærbæk havn sejlede vi uden om 3 store fiskefarme. Fik igen en fin plads inderst i Østhavnen.

Aftensmad: vegetarisk bolognese sauce (lavet fra grunden) med spaghetti.

Fredag 26.juli, dag 40, Skærbæk

Hverandendagsvejret fortsætter. I dag har det regnet heftigt, og den gode vind, der var, var lige imod. Derfor er vi blevet i Skærbæk.

I nat og i formiddag væltede regnen ned. Der var ikke andet at gøre end at blive siddende under cockpitteltet og spille dialog spil. Efter frokost skulle det klare op, men det blev først stabilt tørvejr efter 14.30. Så tog vi for en sikkerheds skyld regntøj på og gik de 850 m til 365coop for at købe ind. På vej tilbage efter kort tid opdagede Claus at han havde glemt sin telefon i butikken. Den lå der heldigvis stadig. Vi er så afhængige af den som søkort!

Da vi kom tilbage lå der en pung med godt 60 Euro på parkeringspladsen. Ingen kort eller anden identifikation, men en kvittering fra en restaurant i Kolding i dag. De kunne godt genkende selskabet på 4 personer, men de havde ikke bestilt bord, så der var ikke noget telefonnr. Vi prøvede også forgæves cafeen her i havnen. Endte med at ringe til politiet i Skærbæk, som indskærpede os, at det var ulovligt ikke at indlevere fundne værdier. Men det viste sig at være Skærbæk ved Fanø flere timers bilkørsel herfra. Vi spildte en masse tid, men nu indleverer vi pungen i Sønderborg, når vi når dertil.

Her til aften er det blevet sol og helt vindstille. Vi besluttede at spise på cafeen i havnen, mexikansk kylling med fritter og salat. Meget lækkert, men alt for meget for mig med en halv kylling af poulard størrelse. Men skønt at sidde ude i solen.

Nu sidder vi i båden og hører musik med god samvittighed, vi er de eneste gæstesejlere i denne del af havnen. Havnefogeden kom lige forbi og mindede os om at vi havde glemt at betale for en nat mere. Pinligt!

Den meget rare havnemester viste sig at være den kendte bådkonstruktør og –bygger, Faurby himself. Det var vist også hans havn. Han havde selv en luksusudgave af en af sine både liggende inderst på vores bro.

I morgen bliver det igen sol og vindstille om formiddagen, så vi vil gå den tur i Nationalpark Lillebælt, som vi måtte droppe i dag. Efter frokost sejler vi videre til Hejlsminde, det er igen en kort tur.

Lørdag 27.juli, dag 41, Skærbæk til Hejlsminde (mellem Kolding og Haderslev) 12,5 NM

I morges slap vi af med den pung, vi fandt i går. Gæstesejleren yderst på vores bro havde ringet til havnemesteren, at han havde tabt sin pung. Han var meget glad for at den var fundet.

Turen sydpå til Hejlsminde ville have både svag modvind og kraftig modstrøm, som dog ville aftage i eftermiddag. Derfor brugte vi formiddagen til en 5 km travetur langs stranden og op over bakker og skov ved pynten ved Skærbæk. Det er en lille del af Nationalpark Lillebælt, men den kan slet ikke leve op til mindet om Nationalpark Mols.

Kl. 13 var vi klar til at sejle af sted fra Skærbæk. Den første strækning over til Fænø havde vi medvind, og vi nåede at sejle med spiler i 10 min, men ved indsejlingen til Fænøsund kom vinden foran på tværs, og vi måtte tage spileren ned igen. Fænø er en privat ø med adgang forbudt. Der stod parkeret 3 store biler ved et lille færgeleje, og på den anden side af Fænøsund (på Fyns siden) lå en lille privat færge, der kunne transportere en bil af gangen.

Da vi kom rundt om Fænø, fik vi stik modvind. Vi forsøgte at krydse i den svage vind, men med modstrøm kunne vi ikke sejle mere end 1,5 knob. Efter er par langsomme kryds gav vi op og sejlede resten af vejen for motor. Kom ind i havn, hvor vi ligger mellem to andre mindre både med hyggelige beboere.

Aftensmad: frisk stegte fiskefrikadeller fra fiskehandleren i morges med kartoffeltern og wok grønt.

Søndag 28.juli, dag 42, Hejlsminde til Haderslev fjord, 8,0 NM

Vores søde naboer i Hejlsminde havn skulle hjem til Haderslev i dag. Vi havde planlagt at sejle til Årøsund havn lige syd for indsejlingen til Haderslev fjord, men Claus spurgte naboen til råds: der er en lille bro et kort stykke inde i fjorden, som han ville anbefale.

Vinden ville blive meget kraftig i løbet af dagen, 8 m i middelvinden og op til 13 i vindstødene. Derfor startede vi tidligt.

Sejladsen startede med spiler, men vi tog den ned efter en god halv time, da vi skulle ændre kurs til halv vind (dvs. sidevind) med fok og storsejl, og farten var mellem 6 og 7 knob - både med spiler og med alm sejl.

Da vi nåede indsejlingen til fjorden havde vi næsten indhentet vores naboer, der startede et kvarter før os. Den bro, vi skulle lægge til ved på venstre side af fjorden, virkede meget forblæst, og vi valgte at lægge os for anker lige bag broen for at spise frokost. Senere sejlede vi lidt længere ind og kastede anker på den anden side i forholdsvis læ af nogle høje træer. Her har vi haft en hyggelig eftermiddag, jeg med at læse Weekendavisen, Claus med at se de danske kvinder tabe i håndbold til Norge.

Aftensmad: spaghetti med resten af vegetar Bolognesen fra i forgårs. Den blev næsten endnu bedre af at ligge i køleskabet.

Her til aften er vinden ved at løje af, og vi sidder og nyder solskinnet. Claus har limet min brille stang, der knækkede for en uge siden. Nu kan jeg trygt tage på højskole. Det ville være umuligt at få et par nye briller inden.

I morgen, hvor vinden bliver svag, vil vi først sejle halvvejs ind gennem fjorden og ud igen, for derefter at fortsætte til Barsø, halvvejs til Sønderborg.

Tracking af vores sejlads fra den første ankerplads til den anden. Udsigten m.m. fra den nye ankerpladsankerplads. Udsigten u.m. fra den nye ankerpladsankerplads.

Mandag 29.juli, dag 43, Haderslev fjord til Barsø, 21,7 NM

Lige efter at jeg havde sendt rapporten i går, fik vi besøg af 2-3 marsvin, der legede bag vores båd.

I morges vågnede vi kl. 6 til strålende sol og stille vejr - efter en iskold nat, 14°. Eftersom vi lå for anker, var der ikke noget badehus, og med den morgen temperatur havde ingen af os lyst til at hoppe i vandet.

Kl. 8 var vi klar til at sejle ind i Haderslev fjord, som vi havde besluttet at vi ville opleve. Ankeret kom op ved at sejle hen over det med motoren. Vi sejlede med sejl det meste af vejen med sidevind, men ind imellem når vi kom forbi skov, måtte vi starte motoren. Det var en meget smuk tur, både ind i fjorden og ud igen. Vi vendte der, hvor fjorden blev meget smal og snoet. Her blev landskabet mere fladt og ordinært, og vi ville få direkte modvind. Vi prøvede at sætte fiskestangen op med en snøre efter båden, men det eneste der bed på, var en musling!

Kl. 11 var vi ude i Lillebælt igen, og her var der masser af vind. Sejlede ind i en bugt, hvor vi kunne få læ fra høje klinter. Her kastede vi anker og spiste frokost. Nu var ankeret næsten umuligt at få op. Det viste sig at ankeret havde taget en stor sten med op, som netop passede i ankerets runding.

Resten af vejen til Barsø gik stærkt. Vind foran på tværs og over 6 knob. Anløbet af Barsø var svært: kraftig sidevind og stærk strøm inde i den meget åbne havn skubbede båden sidelæns mod bagbord, hvor der heldigvis ikke lå andre både. Vi fik god hjælp af naboen til styrbord.

Efter en velfortjent gin& tonic gik vi en tur langs stranden for at få et bad. Der var sandstrand med en del sten og tang, og strømmen gjorde det rigtig svært at holde balancen, da vi skulle ind igen. Jeg valgte at sidde i vandet og trække mig ind med hænderne.

Aftensmad: Ravioli med oksekød fra dåse, suppleret med den sidste rest af min vegetariske spaghettisauce og lidt grøn salat. Der er absolut ingen indkøbsmuligheder på Barsø.

Efter maden gik vi en smuk tur op til et udsigtspunkt. På vejen ned skræmte vi to rovfugle op. Hvis de var blevet siddende i træerne, havde vi aldrig fået øje på dem.

Endnu en sommer har vi sejlet i over en måned med dårligt vejr, meget blæst og regn. Men her til allersidst har vi tre skønne sommerdage, hvilket fik Claus til at kalde os "de sidste dages heldige".

Tirsdag 30.juli, dag 44, Barsø til Sønderborg, 16,7 NM

Sidste dag i årets feriesejlads.

Vågnede til en vidunderlig smuk morgen. Fuldstændig skyfri himmel og totalt havblik. En masse bittesmå kølvandsbølger gled ind mod havnen, da en kajak var sejlet forbi.

Af sted for motor kl. 9.45, og vi sejlede for motor hele dagen. Kl. 11.45 sejlede vi ind i Stegsvig og kastede anker for en frokostpause. Der var stor trafik af sejlbåde, næsten alle for motor. Vi så et enkelt marsvin på turen.

Kl. 12.15 var vi klar til at tage de sidste knap tre timer til Sønderborg. Det var hele tiden en kapsejlads med uret, om vi kunne nå broåbningen kl. 14.38. Den sidste time kom der endelig vind, men vi satte ikke sejl. Det kunne risikere at sinke os, så vi ikke nåede broåbningen. Og efter broen kunne det ikke betale sig for de sidste 20 minutter. I øvrigt kom vi til broen allerede 14.20, så der havde slet ikke været grund til bekymring.

I dag har det for første gang været varmt nok til at sejle i shorts og bh. Jeg måtte tilmed fjerne rygstødet så jeg kunne få lidt køling på ryggen.

Vi brugte noget af eftermiddagen til at køre til stranden, og nu til aften har vi ryddet op i båden og taget alt det som jeg skal have med hjem.

Dette års totalopgørelser er meget lemfældige.

Vi har brugt ca. 49 L benzin og har derfor sejlet i ca. 49 timer og tilbagelagt ca. 250 NM for motor.

Den totale sejldistance: mindst 547 NM dvs. højst 46% for motor.

’mindst’ og ’højst’ fordi krydsforlængelser er ikke medregnet. F.eks. den – godtnok - korte tur fra Kukkerhuset til Skærbæk.

Et dejligt halehæng:

Lørdag 31.august, Sønderborg til Slien

Kære alle

Vi har været på "kultur-tur" med spiseklubben til Rold Skov onsdag-fredag, og der kom vi til at overveje muligheden for en sidste sommersejltur. Den har vi gjort til virkelighed straks, for det var min eneste weekendmulighed inden efterårsferien. Og vejret var også fristende, måske for lidt vind lørdag?

Da vi kom hjem fra kulturturen fredag gik vi straks i gang med indkøb, pakning og planlægning. Og efter aftensmaden kørte vi ned til båden for at sove der, så vi kunne komme tidligt af sted i dag. Claus havde glemt sine piller og kørte tilbage, mens jeg pakkede ud og fyldte i køleskabet. Her til morgen var der noget andet glemt, som blev hentet mens jeg gik i bad. Godt der ikke er ret langt mellem Bjerggade og Lystbådehavnen.

Og det er smart at starte en længere tur med at sove i båden. Så opdager man bedre hvad man har glemt.

Vi havde besluttet at sejle ind i Slien, den fjord der ender inde ved Slesvig by, men vi vidste at vi ikke kunne nå så langt på en to-dages tur.

Klokken 9 var vi klar til at sejle ud. Vejret var strålende solskin, men det vekslede mellem ingen vind og slet ingen vind. Vi prøvede flere gange at sætte spileren, men tog den også hurtigt ned igen, når vi havnede i et "hul" med havblik. 20 m længere fremme kunne vi se på vandoverfladen, at der var vind, men vi kunne jo ikke komme derhen.

Altså sejlede vi for motor en kold formiddag (efter 3 dage med 26-28 grader føles det meget koldt, når der kun er 18-19 grader, og vi sejler i den "modvind" som vores motorsejlads genererer).

Ved 13-tiden nåede vi indsejlingen til Slien. Her var der pludselig lidt sidevind, og så føltes det dejlig varmt i solen. Slien er ligesom Mariager Fjord og Haderslev Fjord: bred til siderne, men kun en smal snoet sejlrende, hvor der er dybt nok.

Kom ind til Kappeln, hvor vi skulle vente på broåbning kl. 14.40, om 13 minutter. Alle bådene blev verfet tilbage, fordi en fin gammel hjuldamper skulle igennem først.

Men broen gik stadig ikke op. Det viste sig at være en ambulance, der skulle køre over broen først. Så gik broen op, og hjuldamperen sejlede igennem, hvorefter det lød fra højttaleren at broen skulle ned igen: endnu en ambulance! 14.53 kom vi endelig igennem, og så lagde vi os for anker ca. 15.30, et godt stykke før den næste bro.

Vi har hele tre gange i dag mødt marsvin, både ude i Østersøen og her inde i fjorden. Her er dejlig stille og fredeligt, men fuglesangen er slut for i år. I morgen kommer der mere vind, så vi regner med at kunne sejle hjem uden at bruge motoren.

Dagens menu: stegt ørred (med sprødt skind), kartofler, majskolbe og wok grønt.

Schlei Princess ligger klar til broåbning Den sejler til højre. Møllehjulet skubber.

Søndag 1.september, Slien til Sønderborg

Vågnede til en vindstille og kold morgen, så vi blev liggende under dynen og læste nyheder i en times tid, mens solen fik mere magt, inden vi stod op og spiste morgenmad.

Vinden kom fra øst, og det blæste kraftigt op allerede mens vi spiste.

Vi havde regnet med at bruge 40 min til at komme ud til broen, og med risiko for at ankeret kunne sidde fast startede vi i god tid. Ankeret kom op uden problemer, og vi sejlede for sejl fra starten, stik nord. Kom til broen 30 min for tidligt. Så måtte vi tage sejlene ned og kaste anker.

Broer passerer vi altid for motor, men straks efter broen kom sejlene op igen, indtil fjorden drejede 90° mod øst. Derefter blev det for motor indtil lige før Schleimünde, hvor vi sejlede ind i en bugt, hvor vi kunne kaste anker og spise frokost.

Vi havde en væmmelig oplevelse i Blekingeskærgården, dag 25, hvor vi var næsten en time om at få ankeret op. Så vi er forberedt på ubehag. Det skete kun en gang på denne tur. Og det var her. Det gav sig straks, men det var tungt.

Alt det ålegræs vi fik hevet op med ankeret efter frokosten

Ude i Østersøen skulle vi mod nord, gerne for sejl. Det blæste kraftigt her, og jeg syntes bølgerne var voldsomme. Claus havde forberedt at sætte storsejlet på første reb, men knuden var gået op, da vi hejste sejlet. Det blev heller ikke nødvendigt at sejle med rebet sejl, vinden tog gradvist af. Og det var kun lige ud for fjordmundingen, at bølgerne var store.

Fin sejlrute frem mod Sønderborg med vinden foran på tværs. En time før vi var hjemme drejede vinden lige netop så meget bagud, at vi kunne sætte spileren, og så fik vi fart på, 6,5-7+ knob!

Bemærkelsesværdigt så vi ikke en eneste dansk båd – og jeg gentager: ikke en eneste! - i de to dage, vi var i Tyskland, før vi sejlede ind i Sønderborg havn. Her mødte vi en uddannelsesbåd med en flok unge drenge og piger, der skulle lære at sejle i havn og lægge til uden at bruge motor

Det har været en skøn weekend at slutte sejlsæsonen af med. Skønt solskinsvejr og smukke omgivelser. Nu kan Mini få lov at komme på land, og Claus kan studere (og reparere) den skade kølen fik på vejen til Kalundborg.

På genhør næste sommer,

Claus og Edith