I Jena, Thyringen, afholdes hvert år et større træf for amatørmusikere med en betragtelig repræsentation fra Danmark.
Mange af de tyske deltagere har været i Sønderborg til SMS-stævne. Og når man spørger en tilfældig tysk deltager om han/hun har været i Sønderborg, så er svaret enten "Ja", eller "Noch nicht".
Og i år oplevede jeg at dirigenten til den store flok musikere, ca. 150 musikere, forklarede hvordan inspirationen og modet til dette store stævne stammer fra Sønderborg. Man blev helt stolt.
(Måske fortæller jeg mere en gang. Især hvis der er nogle der spørger efter det. Så !!!)
I år indøvede og opførte vi Mahlers 3. symfoni - i al beskedenhed! Og så var blæserstemmerne i det væsentlige fordoblede.
Med stemmen og partituret foran sig forekommer den mageløst svær. Men det betyder jo så at man øver sig grundigt. Voldsomt nærmest for mit vedkommende.
Og så kom det hele sgu på plads, så nogenlunde i hvert fald, og med en fuldstændig overbevisende form. Det stemte ret godt, så det var bare forbipasserende småfejl - som gjorde at vores adskilte sig fra professionelle optagelser. (Og så lidt andet som næsten ikke fortjener at blive nævnt).
Prøverne var torsdag d. 12.5. kl. 19-22, derefter kl. 10-13, (så frokost), 15-17 og 18-20, (så aftensmad) til søndag d.15.5. kl. 20.
Forprøve mandag kl. 10 og koncert kl. 11-12:30.
D.v.s man var væk fra hotellet fra kl. 9 om morgenen til kl. 22 om aftenen (mindst). Og uden mulighed for at sidde alene med sit instrument. Det er egentlig urimelige betingelser. Men hva'? Det gik alligevel.
Arrangementet var meget vellykket. Alt det praktiske var på plads, bespisningen af de mange mennesker, vi skulle aldrig vente, (det var der heller ikke rigtigt tid til), lokaler, instruktører m.m. Og de lokale kunstneriske bidrag, damekor og Børnekor var vidunderligt velklingende og velforberedte. Dertil en skøn altsolist.
Og dirigenten havde udpræget sans for hvor han skulle sætte ind. Musikerne fik fri artikulationsret hvis det ikke stødte an. Og så er vi jo naturligvis så musikalsk bevidste at vi tilpasser udtrykket den helhed der efterhånden opstår inden for formen, naturligvis. Og så kommer der på disse få dage en herlig symfoni ud af det.
Og en fantastisk oplevelse yderligere: Mahler er jo de mangfoldige, samtidige indfalds mester. Det ved jeg. Og alligevel fik denne viden et stort kvalitativt løft fordi jeg sad midt i det hele. Det var vidunderligt! Find mig på billedet, og se at man ikke kan sidde midtere - idet I selv må forestille jer de to kor oppe på scenen!
Også solisten stod på scenen. Det var velbegrundet på den måde at hovedparten af hendes tilhørere sad i orkestret. Men det var også skønt at have hende lige i nakken. Den ekstreme koncentration og beherskelse hvormed hun satte ind og formede sine strofer opleves vidunderligt på så nært hold.
Vi var:
7 fløjter 7 oboer 6 klarinetter (en med bas-), 2 Es-klarinetter 4 fagotter (en med kontra-) |
8 horn 7 trompeter (en med flygelhorn) 5 basuner 1 tuba |
18 1. violiner 14 2. violiner 18 bratscher 19 celli 11 kontrabasser |
2 harper 2 paukesæt et antal slagværksbeskæftigede
|
Og værsgo! et lille supplerende fotoalbum: Hyggeoboister, Strygerkoncentration, Celloinstruktion, Børnene
På Friedrich-Sciller-Universitet Jena's hjemmeside beskrives årets opgaver således:
Auf dem Programm der 11. Orchesterwerkstatt vom
1.-5.6.2006 standen die
1. Sinfonie von
Anton
Bruckner und zwei Uraufführungen zum Klingenden Mythologischen Lexikon von
Thomas Schmidt-Kowalski ("Die
Wiederkehr von Atlantis")
und Wolf Günter Leidel ("Liliths
Schlaf"). Mit 80 Musikern war das Orchester ideal besetzt. Die Teilnehmer kamen
aus Dänemark, Holland, Luxemburg und Deutschland.
De tre dirigenter - og lidt andet at kigge (klikke!) på: