Sommerturen 2023

Hiddensee, Rügen.

Nu har vi været nord og øst. Så måtte det blive syd i år, Hiddensee og Rügen.

Rügen er noget helt særligt. Det er en meget stor ø, og en del af en ret speciel kyst, hvor land og hav deles fint om et stort areal, så man i høj grad kan sejle i bølgebeskyttelse og i nogen grad vind ditto.

Det starter til venstre i billedet nordøst for Rostock og fortsætter mod sydøst forbi Usedom og ender omkring Świnoujście (Swinemünde).

Edith har som sædvanligt været flittig til at skrive undervejs. Claus sætter op og tilføjer med kursiv.

Om vores første sommertur, 2020, sagde DMI: Den koldeste juli i 41 år – i hvert fald indtil videre. Og vi husker at vejret fortsatte i samme skure indtil præcis 1. august hvor vinden slog om i øst, og solen skinnede, og vinden blæste, og havde en herlig sejlads til Sønderborg.

I år hed det: Vi har lige haft den vådeste juli, der nogensinde er blevet målt.

Alligevel havde vi også i år en god tur så længe det varede.

Så går det løs. Først min tur fra Sønderborg til Vordingborg.

Edith var til ringridning hernede og tog hjem mandag d. 10.7. Vi skulle til fødselsdag i København fredag d.14.7. Jeg planlagde så at sejle båden til Vordingborg, så vi kunne spare flere dage og tage hurtigt til Hiddensee. Tre dage måtte være fint, tirsdag-torsdag, og så ligge for anker undervejs og nyde det.

Men planlægge vejret kan man jo ikke flere dage i forvejen. Da tirsdagen nærmede sig, var onsdag umulig på grund af uvejr og efterfølgende meget regn. Torsdag var umulig pga. for meget vind. Men tirsdag var fin, allerede fra mandag aften.

Så jeg traf en hurtig beslutning og tog af sted mandag Kl. 20, destination Onsevig evt. Femø, og så måtte jeg finde et vejrhul hvor jeg kunne komme videre.

Syd om Langeland man må sno sig mellem Vejrø og Fejø-Femø

Det blev en skøn sejlads fra starten, næsten plat læns, styrbord halse og spileren var slet ikke til at komme uden om. Vindstyrke 4-5 m/s vil jeg skyde på, meget stabil. Jeg sejlede ca. 5 knob, og i en længere periode 6+ knob. Ved midnat drejede den til halv vind. Det varede ved til Keldsnor, hvor jeg skulle skifte kurs og måtte bjerge spileren og vinden lagde sig samtidigt.

Jeg har rekonstrueret vinden ved DMI’s hjælp. Der var ikke nogen målestationer der kunne bruges, øst for Abed.

Det er jo de lyse nætter, og jeg kunne hele tiden følge sejlet og skøderne. Det var sjovt.

Ved 1-tiden så jeg noget der lignede et rødligt oplyst tårn på lang afstand, retning Rudkøbing. Lidt efter lignede det en totalt oplyst spiler. Men den sejlede den forkerte vej. Nå, så opdagede jeg at det var månen.

Senere stod solen op under en smuk portal.

Op gennem Langelandsbæltet gik det med 7+ knob for motor og medstrøm - som jeg var forberedt på. Strømmen skal man være obs. på i Langelandsbæltet. Det kan være slemt. Heldigvis er dette ikke da jeg skulle nordpå, men i forbindelse med sommerstormen Hans.

Men det hele kørte så løfterigt, at jeg besluttede at gå direkte efter Vordingborg.

På resten af turen var vinden flov, og jeg sejlede kun for sejl i få timer. Spileren holdt mig dejligt vågen hele natten. Om dagen for motor vågnede jeg ved at hånden faldt ned fra rorpinden, og jeg måtte straks orientere mig om hvor meget jeg havde mistet kursen.

Summa summarum: 90 sømil på 18 timer.

Også løfterigt: Jeg havde de kræfter, der skulle til (der var nu ikke store udfordringer). Men jeg var meget, meget, meget træt bagefter.

Alligevel fastholdt jeg skibets tradition og lavede varm mad tirsdag eftermiddag. Spaghetti bolognese som jeg havde med hjemmefra.

Mens jeg spiste, faldt jeg flere gange i søvn og vågnede med et sæt med opmærksomhed på hvordan min kurs nu var - inden det gik op for mig at jeg lå fortøjet i havn. Det var blevet en refleks.

Jeg blev på båden til fredag eftermiddag hvor jeg tog toget til Veksø til Nannas fødselsdag.

Det er vigtigt at få indrettet tingene ordentligt, og huske hvor de er. Flere småting skulle ordnes, og motoren havde sat ud pludseligt og uforståeligt ved Femø hvor jeg brugte ca ½ time i konference med Rune fra værkstedet i Augustenborg. Den kom i gang, og jeg tror den fungerer som den skal nu.

Onsdag var menuen tunbøf marineret med soja og citronpeber med stegte løg, wok og salat.

Torsdag en fiskefrikadelle fra det lokale fiskeudsalg med wok og salat.

Fredag fin middag i Veksø, og lørdag, hvor Edith endelig påmønstrede MINI, gentog jeg tunbøffen, som jeg selv havde fundet vidunderlig. Edith samtyggede - om jeg så må sige.

Herefter tager Edith fat, tilbage fra lørdag morgen

Lørdag-søndag 15-16. juli, dag 1-2, Vordingborg -> Hårbølle på Møn

Lørdag morgen kørte vi så med toget til Vordingborg, hvor vi om eftermiddagen tog imod Henrik (Claus' lillebror) og hans venner Kirsten og Erik. De ville have været til Rügen, men opgav pga. vejret. Vi så hans flotte båd, og bagefter kom de på besøg hos os.

Vejret lørdag: sol og 30°, ingen vind. Men da vi ikke skulle sejle, betød vinden ikke noget. Nat regn og kraftig vind.

Menu: Stegte tunbøffer fra havnens fiskehandel med wokgrønt og grøn salat. Meget lækkert.

Der var musikfestival i Vordingborg, det hørte vi heldigvis ikke så meget til, for der var pålandsvind. Men kl. 00:45 vågnede vi af et brag, og så var der et fantastisk fyrværkeri de næste 15 minutter. Jeg har aldrig før stået så nær et stort fyrværkeri, og det var en storslået oplevelse.

MINI lå uden på en husbåd, og først på natten lå den og gned på fenderne og gyngede en del, dejligt søvndyssende. Efter fyrværkeriet blev det kraftigt regnvejr og derefter voldsomt blæst.

Men da vi vågnede i morges var det solskin og vekslende vind fra SV. 23°

Hurtigt bad og morgenmad, og så af sted inden vinden blev for kraftig. Uden for havnen var der skum på bølgerne, og med vinden imod krængede båden meget. Der kom også masser af skumsprøjt, så tak for godt regntøj.

Da vi nåede Farøbroen, blev vinden pludselig ganske blid og behagelig, men det varede ikke ved. Uden for Hårbølle havn blæste det så voldsomt, at det var virkelig svært at komme ind i havnen, og endnu sværere at manøvrere inde i havnen. Jeg prøvede at bakke op mod vinden, men motoren var ikke kraftig nok, og vi drev ind og lå på tværs op ad et par stolper. Vi fik heldigvis hjælp af en tysk båd, som kunne kaste en line tværs over vandet og trække os over til hans båd, hvor vi nu ligger fortøjet på langs.

Efter frokosten mødte jeg pludselig Kirstine fra Holte Kammerkor og hendes mand Erik på broen. De inviterede os ned på deres båd til en øl, og senere kom de over til os til kaffe og honningsnitter. Kl. 18 mødtes vi igen på deres båd til gin og tonic sammen med Jette og Henrik, der ligger lige bag ved os. Super hyggeligt.

Her til aften er det blevet helt vindstille og havblik, men i morgen kommer der igen for meget vind til sejlads.

Menu: Stegte fiskefrikadeller fra fiskehandelen, mange gange bedre end dem man kan købe i supermarkedet.

Mandag 17.juli, dag 3, Hårbølle

I dag, mandag, vågnede vi til stille vejr, men blæsten ville tage til, så vi valgte at blive i Hårbølle. Næste udfordring var Klintholm, som ligger udsat for Østersøens vestenvind. Vekslende skydække og korte små byger.

Midt under morgenmaden bad den tyske båd, som vi var fortøjet til, os om at flytte, så de kunne sejle ud. Det gik nemt ved bare at trække i fortøjningerne, og så kom vi ind til broen og slap for at kravle over hans båd, når vi skulle i land. Senere endnu måtte vi rykke sammen, så en anden båd kunne få plads yderst på broen.

Senere tog vi en kort svømmetur fra badebroen og fortsatte til brusebadet. Claus justerede tomgangsskruen så motoren ikke igen skulle gå ud under havnemanøvrer.

Imens gik jeg de to km til Fanefjord Kirke og genså de skønne kalkmalerier af Elmelundemesteren. På vejen tilbage kom jeg til at tage en forkert vej, der gjorde turen dobbelt så lang. Jeg måtte ringe til Claus og få ham til at smøre nogen madder til mig, så vi kunne nå bussen kl. 12:25.

Andel Energi kører gratis ture på Møn med en lækker el-bus. Vi sad forrest i bussen og den hyggelige chauffør var meget glad for at snakke. Kørte ad smalle landeveje og så steder, hvor man ikke normalt ville komme forbi i bil.

Stege er en gammel købstad med en meget stor kirke fra 1200-tallet. Den var lukket for restaurering da vi var her sidste år, men nu fik vi set den. Ved siden af ligger en "Middelalderhave" med mange typer blomster, buske, krydderurter og medicinplanter. Fine skilte ved hver type plante - undtagen opiumsvalmuerne! Haven bliver passet smukt af lokale frivillige.

De fleste af bygningerne omkring kirken var ufatteligt grimme og misligholdte. En skændsel at de får lov at ødelægge middelalderkvarteret.

Is og kaffe på torvet og indkøb i Netto inden hjemturen.

Vinden hyler i rigningerne, og der er skumtoppe på bølgerne, men pt ser det ud til at vi kan sejle til Klintholm i morgen tidlig og videre til Rügen på onsdag.

Menu: Citronkylling med broccoli og nye kartofler, samt kogt majskolbe.

Tirsdag 18.juli, dag 4, Hårbølle -> Klintholm

Vågnede til solskin og vind fra vest og max temp 19°. Straks efter morgenmaden sejlede vi af sted mod Klintholm Havn på Østmøn. Claus havde været bekymret for om motoren kunne trække os ud af havnen, men den kørte helt uden problemer, både i tomgang og når den skulle skubbe.

Vi sejlede med vinden i ryggen fra vestenden af Møn til østenden med en fart af 6-7 knob og nåede frem på 3 timer. Der var kraftig vind og store bølger uden for havnen, men en lang bølgebryder sørgede for stille vand inde i havnen.

Keep Sailing som har tracket vores ture så fint, er ophørt. Jeg har sammen med min gamle L23-kollega Erik Riis eksperimenteret med andre muligheder uden klar succes. Men der foreligger nogle spredte successer. Her er en.

Vi ville leje cykler for at komme ud til Møns Klint, men der var ingen ledige. Men en ung argentinsk pige i den kiosk, der stod for udlejningen, havde netop fri og tilbød at tage os med derud, hvor hun skulle på arbejde i et pizzeria ved campingpladsen. Og en anden argentinsk kollega derude skulle tilbage kl. 19 for at hente den anden medarbejder i kiosken, så han kunne da køre os hjem igen!

Der var godt 2 km fra campingpladsen til klinten. Det gav os 2 timer til rådighed ude ved klinten, så vi fravalgte det kæmpestore Geocenter museum og gik i stedet op til toppen af klinten ved Dronningestolen. Fantastiske høje bøgetræer med selvsåede ahorntræer i bunden. Og en pragtfuld udsigt langs klinten.

Vi var ved at fare vild på vejen tilbage, og hvis vi ikke havde mødt nogle flinke mountainbike cyklister, der kunne fortælle os at vi gik den modsatte vej, var vi endt tilbage ved klinten!

Tilbage på campingpladsen spiste vi pizza på restauranten inden vi blev kørt tilbage til Klintholm.

Det bliver koldere de næste dage, men næsten ingen vind. Derfor sejler vi over til Rügen i morgen tidlig, dvs. til Hiddensee, som faktisk er en ø for sig. Her kommer overblikket. Tallene angiver de dage hvor vi var de pågældende steder.

(Putgarten øverst er ikke den færgerne fra Rødby sejler til. Den hedder Puttgarden på Fehmarn)

Onsdag 19.juli, dag 5, Klintholm -> Vitte, Hiddensee

Som sædvanlig begyndte dagen med stille vejr og solskin. Solskinnet var lidt on-off, men vinden forblev stille. Køligt, max 18°

Sikkerhedsmæssigt var det den perfekte dag at krydse Østersøen og sejle til Rügen. Men sejlmæssigt var det det ikke, der var alt for lidt vind.

Vi kom nemt ud af havnen i Klintholm med vinden i ryggen. Senere kom den mere skråt fra styrbord side. Vi prøvede at sætte spiler. Den store spiler var helt umulig i sidevind, og den mindre spiler gav ikke nok fremdrift. 2-3 knob duer ikke til en sejlads på 32 sømil!

Så det meste af turen foregik med motor. Den støjer så det er svært at snakke sammen, og turen blev ret søvndyssende. På et tidspunkt gik motoren i udu, formentlig fordi der var kommet snavs fra bunden af benzintanken ind i karburatoren. Det lykkedes Claus at løse problemet med æterspray.

Spiste resten af pizzaerne fra i går til frokost, de ville have været bedre, hvis vi kunne varme dem, men det er umuligt mens vi sejler.

Ud på eftermiddagen tog vinden til, og resten af vejen blev det en perfekt sejlads med fok og fuldt storsejl, og en fart på mere end 6 knob. (Jeg har ikke fortalt at første dag sejlede vi kun med fok, anden dag med fok og rebet storsejl).

Området omkring Rügen kan nærmest sammenlignes med Limfjorden med masser af snoede farvande. Men her er der meget lavvandet, så man kan kun sejle i de markerede lige sejlrender. Det går fint når vinden kommer ind fra siden, men da vi skulle skifte retning til ren modvind, var der ikke andet at gøre end at tage sejlene ned og sejle for motor. Der er absolut ikke plads til at krydse.

Vitte er den mellemste af de tre marinaer mod vest. Find ind! Man kommer oppe fra venstre hjørne.

Nåede i havn i Vitte, den nordligste del af Hiddensee, omkring kl. 17.30 og fik dejlig hjælp af nabobåden til at komme ind på den inderste lavvandede plads, dér hvor vi (næsten) altid finder plads.

Vi har betalt for 3 nætter og planlægger at udforske den bilfri ø på lejecykler.

Menu: panerede kyllingefileter med majskolber, kartofler og sovs!

Torsdag 20.juli, dag 6, Vitte, Hiddensee.

Vekslende skydække, max 18°, og alt for meget vind fra vest til at sejle.

Vi startede dagen med at gå til lægen. Claus har gået med et plaster på et sår, som for længst var lægt, og han havde regnet med at plasteret ville falde af af sig selv. Men i nat opdagede han at der var gået betændelse i det. Lægen spurgte om han havde badet i Østersøen, og det kunne han bekræfte (dag 3, Hårbølle).

Der trænger vand ind under plasteret, og det bakteriefyldte vand har så rig lejlighed til at udvikle en betændelse. Nu har han fået penicillin tabletter til 6 dage og påbud om at møde i klinikken i morgen kl.8. Dejligt med en læge, der er så omhyggelig, også med helt fremmede patienter.

På vejen tilbage lejede vi cykler for to dage, og efter morgenmaden begav vi os ud for at udforske nordøen. Der er fine brolagte cykelstier indtil den næste by, som hedder Kloster. Derefter bliver det brede beton plader, som ikke er så rare at cykle på.

Vi nåede op til nordspidsen af øen, Enddorn, hvor vi spiste frokost, mens vi betragtede en kæmpestor bygesky, der heldigvis gik lige nord om øen. Vi så også nogle sejlskibe ude i det vilde vejr. Vejen derfra mod vest til fyret viste sig at være spærret pga. risiko for nedstyrtning. Derfor måtte vi samme vej tilbage til næste sidevej. Derfra var der 700 m til fyret og kun 2,1 km videre til vores by Vitte.

Men halvvejs til fyret nåede vi til et sted, hvor det ikke var tilladt at medbringe cyklerne. Fortsatte til fods, og udsigten oppe ved fyret var alle anstrengelserne værd. Og tænk så hvis vi havde kunnet komme 30 m højere op. Men fyret er desværre lukket for renovering.

Vi kunne tydeligt se Møns Klint fra toppen af Enddorn, til venstre på nedenstående billede. Klinterne her på Hiddensee er ikke kridt, men ler og sand. Og når man står på toppen af klinten, kan man meget tydeligt se, hvordan bølgerne er brune inde langs stranden af det ler, der bliver vasket ud.

Det aflejrer sig i det store flade område, som er lidt svært at se på billedet. Til højre ses tydeligt et indpakket Leuchtturm Dornbusch.

Samme vej tilbage til Kloster.

På vejen hjem til Vitte kom vi forbi et sted, hvor der kun var få meter ud til vestkysten, Vesterhavet, som Claus kom til at sige. (Man har en total vesterhavsfornemmelse.) Og bølgebruset var større end jeg nogensinde har oplevet det ved Vesterhavet! Og alligevel så vi nogen der badede!

Resten af eftermiddagen slappede vi af i båden. Det blæser "en halv pelikan", og ind imellem kommer en voldsom regnbyge forbi, men alt i alt har vejret været bedre end vejrudsigtens spådomme.

Menu: kyllingegryde med grøntsager, pikantost og ris. Det er tre meget forskellige retter, jeg har fået ud af den pakke kyllinge-inderfileter, men nu er det også slut.

I morgen skulle vinden blive svagere, og så går turen til Sydøen, på cykel.

Fredag 21.juli, dag 7, Vitte, Hiddensee.

Mest sol, stille vejr, max 22°

Claus var til lægecheck i morges, med påbud om at blive checket igen i Stralsund på mandag!

Efter en sen morgenmad cyklede vi hen til Asta Nielsens sommerhus, som ligger lige nord for vores havn. Her boede hun hver sommer fra 1928-36, hvor hun flyttede tilbage til Danmark.

Efter frokost cyklede vi ned til den sydlige del af øen. Fiskerbyen Neuendorf lignede slet ikke en by. Der var masser af store smukke hvide huse med stråtage, som lå meget spredt, uden veje imellem.

Videre mod syd til Leuchtturm Gellen, som er ganske lille og tilmed ligger i et dybt hul bag en klit!

Da vi kom tilbage, viste vores bådnabo os alt det rav han havde fundet i dag, 10-15 store stykker. Det er selvfølgelig stormvejret i går, der har skyllet det op.

Menu: fiskefrikadeller med kartofler, wokgrønt og resten af kyllingesaucen fra i går.

I morgen sejler vi mod syd til Stralsund. Vinden kommer fra vest, så vi kan sejle for sejl hele vejen i de smalle sejlrender. Men vinden bliver for kraftig allerede før middag, så vi planlægger at sejle allerede kl 5 morgen.

Lørdag 22. juli, dag 8, Vitte -> Stralsund.

Dagens beretning insisterer kaptajnen på selv at skrive.

Det var den mest mangfoldige og specielle sejltur, jeg nogensinde har gennemført. Pragtfuld sejlads for en gammel jollesejler, rusk og sprøjt, nye manøvrer, nyt udfordrende farvand og under omstændigheder som var en hårsbredde fra at ende helt galt undervejs, og oveni et mirakel, som, da vi troede at vi var i havn, måtte redde os på falderebet.

Vejret er vanskeligt for tiden, meget blæsende om dagen, men roligere om natten. Vi ville til Stralsund. I toppen af Hiddensee varsledes 10-12 m/s som middel fra tidlig formiddag, men 4-6 m/s tidlig morgen. Nede ved Stralsund skulle vindstyrken også vokse, men fra et lavere udgangspunkt.

Vi besluttede derfor at tage af sted kl 5. Det har jeg aldrig prøvet før.

For ikke at forstyrre de omkringliggende besluttede jeg at gå ud for sejl. Det har jeg aldrig gjort før, men det var ikke noget problem. Fokken hjalp os ud, og lidt senere kom storsejlet op med maksimal rebning.

Vinden tog hurtigt til. Et par gange så vi i længere tid striber af skum trukket parallelt med vinden. Det skulle i følge

https://www.kitesale.dk/vindstyrketabel/ indtræffe ved 14-17 m/s - på havet. Men jeg tror det sker før ved de små bølger over det overalt lave vand.

Etaperne med sejl, maksimalt rebet storsejl og fok, var perfekte.

Men et det regnede mere end lovet, og det kunne være svært at finde bøjerne i morgendæmringen og med vand på brillerne og undertiden regntykning. Temperaturen var næppe over 15 grader. Efterhånden som vores tøj blev vådt, blev det også koldt trods kasket og handsker.

Der er imidlertid det gode ved at sejle på bidevind, at der er tørvejr inde under sprayhooden, så vore søkort på mobilen fungerede ubesværet.

I dagene op til i dag var varslet vestenvind, ideelt som man kan se på vores rute. Men som altid(!) vil vinden det anderledes. Den valgte sydvest. Undervejs var vi derfor afhængige af motoren. Og det var ubehageligt, for den havde to gange, jf. min solosejlads til Vordingborg og d.19.7. sat ud, uden at min enestående velvillige mekaniker i Augustenborg, som jeg er i telefonkontakt med, kunne finde en diagnose, som kunne føre til definitiv helbredelse. Og som man kan se, så kan det bringe en i store vanskeligheder hvis motoren sætter ud i en af de snævre render, hvor sejlet ikke kan bruges. Man bliver let blæst ind på et meget lavt vand med en hjælpeløs grundstødning til følge. Jeg sad hele tiden med en mulig plan for tilfældet.

I Vitte havde jeg flere gange prøvet at starte motoren. To hiv, og den gik i gang.

Således også på turen. Da vi skulle til at anløbe City Marina i Stralsund, var det hele gået perfekt, 5+1 knob delvis for sejl alene, delvis for sejl plus motor og delvis for motor alene. Og vi følte os reddet.

Men så var motoren helt død. Helt uden tænding. Marinaen er meget stor og meget besøgt, men det ville nok(!) være muligt at finde en plads, når vi kom så tidligt, havde vores tyske nabo i Vitte fortalt. Men at sejle rundt uden motor og lede efter en plads, som nok var der, var en skræmmende tanke. Vi trak derfor ind til kysten og kastede anker på det mørkeblå (0-2m). Det var heldigvis fralandsvind.

Og så gik jeg i gang, prøvede alle mulige kombinationer af gashåndtaget og chokeren og hjælp med æter-starter og kort og lang pause imellem forsøgene. Jeg skiftede tændrøret efterfulgt af samme forsøg. Helt død.

Vi lagde så en plan for hvordan den skræmmende proces kunne gribes an.

Men først prøvede vi at skabe 'ro på' og spiste de medbragte madpakker, som vi ikke skænkede en tanke under sejladsen.

Efter denne længere pause til motoren og i denne ultimative situation drejede jeg gashåndtaget helt i bund, en position jeg aldrig har brugt. Og så lød der en antydning af tænding. Så kom ætersprayen igen i brug, og det reagerede den på med voldsomme hostelyde som efterhånden gik over i noget der lignede normal gang dog i hysterisk udgave. Normalt blev det aldrig. Når jeg drejede ned for gassen, lød det som om den kunne gå i stå, og det turde jeg ikke risikere. Så den kørte hele tiden med ret høj omdrejning, og jeg regulerede farten ved at rive den brutalt i gear og ud igen, da vi anløb.

Først frem og tilbage langs broerne. De yderste pladser, vi kunne se, var røde. Vi måtte så ind og kigge et sted hvor vi kunne se båse uden skibe. Vi fandt en grøn blandt mange røde. Nr. seks fra højre. Sct. Nicolai kirke til højre.

Vi gled ind uden problemer, fik fortøjet - og åndede lettet op. Edith bad mig skrive at hun havde været rædselsslagen ved tanken på hendes opgaver, da vi planlagde anløb uden motor. Det er fuldt forståeligt. Og meget klogt at hun først fortalte det bagefter.

Det var så den sidste store udfordring. Men alle udfordringerne var gået perfekt under de givne omstændigheder. Men tænk hvis motoren havde sat ud undervejs.

Vi kom til Stralsund kl. 8:30 og lå på pladsen lidt før 12.

Men hvad så nu?

Ja, jeg tør ikke sejle videre med den motor i de farvande. Jeg må måske købe en ny for at komme hjem - og få båden med.

Det er ikke helt urimeligt. Den har været udsat for meget, også allerede for meget.

Claus glemte at skrive at vi fik stegt laks med wokgrønt. En usædvanlig lækker laks, selv om den var købt i supermarkedet!

Stralsund har to meget imponerende kirker. Jeg troede ikke det kunne blive bedre end Sankt Nicolai. Men det kunne det…

Søndag 23. juli, dag 9, Stralsund

Heldagsregn, max 16°

Vi besluttede fra starten at blive i Stralsund mindst indtil mandag, hvor Claus' betændte ben skal checkes.

Sådan en søndag med regn må bruges indendørs, så vi valgte at gå i Stralsunds flotte aquarium, Ozeaneum. Vi kom hurtigt ind, da vi kom 1 minut efter åbningstid, men der var enormt mange mennesker allerede. Fantastisk flot museum i mange etager, med fine beskrivelser på tysk og engelsk. Her kunne vi tilbringe mange timer i udstillinger med plancher og udstoppede fugle, fisk og havdyr fra de forskellige områder i Norden, skiftende med akvarier fra Østersøen og fra Nordsøen.

En af de spændende ting var en model, der viste dybderne i Østersøen, hvor man bl a. ser Gotland og Bornholm ligge på toppen af hver sit undervandsbjerg med meget dybt vand omkring.

En anden ting jeg lærte, var at der findes langt flere koldtvandskoraller end tropiske koraller. Koldtvandskorallerne findes hele vejen langs Europas Atlanterhavskyst fra Norge til Spanien.

Claus blev træt før mig og gik hjem til båden. Da jeg kom ud en time senere var der en 100 m lang kø for at komme ind!

Eftermiddagen har vi tilbragt med at slappe af i båden. Claus leder efter hvor/hvordan han kan komme til at købe en ny motor. Vi har ikke meget lyst til at opleve en situation som i går, når vi skal i havn næste gang. Claus har dog lige prøvestartet motoren, og det gik fint.

Dagens Menu: Omelet med blandet seafood.

Mandag 24. juli, dag 10, Stralsund

Vekslende skydække, max 22°, næsten ingen vind. Til aften tordenregn.

Dagen startede med at Claus ringede til en motorreparatør i Stralsund, som han havde fundet på nettet. Nej, han reparerede kun elektronik, og i øvrigt var han på ferie i Sydtyskland. Han hyggesnakkede samtidigt med at han anbefalede hvad der skulle vise sig at være det helt perfekte værksted. Der gik vi så ud og fandt en meget venlig mekaniker, som gerne ville kigge på motoren. Han kørte os tilbage til havnen og tog motoren med sig. Vi skulle vende båden for at han kunne tage den af. Claus startede motoren, og da den gik ud og ikke lod sig starte straks, kunne mekanikeren straks høre, hvad der var galt! Da var klokken 11. Kl. 13.30 ringede han at han havde fjernet snavs fra karburatoren, og nu kørte motoren perfekt. Det bliver dog først i morgen, vi kan hente motoren. For i mellemtiden var Claus gået ud til hospitalet for at få checket sit ben. 4 timers ventetid på at komme ind til lægen, og yderligere 2 timers ventetid på at få taget en blodprøve. Derefter en times venten på resultatet. Hvis der er betændelse i kroppen, skal han have intravenøs antibiotika.

Nu, kl. 20:15, har Claus endelig fået svar, at der ikke er noget galt. Det har så lige taget i alt næsten otte timer på hospitalet for at få den besked, plus 20 minutter til fods hver vej. Men dejligt at få bekræftet at alt er ok.

Jeg brugte eftermiddagen på indkøb og derefter Marienkirche. Den er sengotisk, bygget i røde mursten, og udefra virker dem monumental og enormt stor. Indenfor er det en meget smuk, helt hvid, høj, 3-skibet gotisk kirke med meget lys.

Nu kl. 22 har vi spist og sidder under cockpitteltet, hvor vi nyder at sidde i tørvejr og høre regnen piske på teltet udenfor.

Dagens menu: Spaghetti Carbonara med champignon.

Tirsdag 25. juli, dag 11, Stralsund

Mest sol, max 21°, og så meget vind at vi endelig har kunnet få tørret vores halvvåde tøj. Det er ikke så sjovt at tørre sig med et fugtigt håndklæde efter badet. Alting har været klamt, selv den papæske hvor mine tebreve ligger!

Efter en halv morgenmad gik Claus ud til værftet for at se og høre den reparerede motor. Han fik endda forevist det snavs, der var pillet ud af karburatoren! Imens klarede jeg opvasken fra i går, hvor vi ikke gad efter den meget sene middag.

Mekanikeren kørte motoren og Claus tilbage, og stoppede endda ved en pengeautomat, så Claus kunne få kontanter til betalingen, 266 euro.

Efter at have afprøvet motoren gik vi sammen ud til Marienkirche. Claus havde givet os to timer til turen incl indkøb på vejen tilbage, så vi kunne nå broåbningen kl 12.20. Men kirken var så stor en oplevelse for os begge, at vi valgte at give os god tid og blive en nat mere i Stralsund.

Ud over at kirken i sig selv er skøn, er der pt. to fantastiske/rystende udstillinger. Den ene er under tårnet og viser en række smukke moderne Madonnabilleder af den tyske kunstner Juliane Ebner, der mellem billederne havde anbragt korte tekster mod krig.

I rundgangen i apsis bag højalteret er der en udstilling af billeder og tekster fra 2.verdenskrig. Det værste var en erklæring fra Hitler så sent som 24.februar 45, hvor han er overbevist om, at når krigen en gang slutter, står Det tyske Rige som sejrherrer. Efterfulgt af bl.a. en erklæring fra Göbbels 23.april om at krigen vil være vundet senest om 3 måneder. Hvordan kunne de stikke sig selv så meget blår i øjnene?

Efter kirken så vi et lille museum i et af Stralsunds ældste huse, en købmandsgård fra 1320, dvs. 100 år ældre end Marienkirche! Først så vi en film om restaureringen i 1995-96, hvor man har ønsket at bevare detailler fra hele husets levetid i stedet for at prøve at rekonstruere det oprindelige hus. Derefter en rundgang gennem alle 6 etager.

Eftermiddagen har vi tilbragt på båden, bl.a. med at vende skibet, så forenden igen kom ind mod broen. Det foregik uden brug af motor, blot med sejl af sprayhooden og vores to sejlerjakker, der hænger til tørre.

Menu: stegte panerede torskefilet med kartofler og grøn salat.

I morgen skal vi nå broåbningen kl. 8:20, og så sejler vi til Lauterbach ved Putbus, hvor vi vil blive nogle dage.

Onsdag 26. juli, dag 12, Stralsund -> Lauterbach

Vi stod tidligt op og kom af sted i god tid til broåbningen 8.20. Rügen Brücke er en meget elegant høj bilbro, som vi sagtens kan sejle under. Men bagved den ligger en jernbanebro, som kun er 8 m høj. Den åbnes hver 3. eller 4. time.

Den renoverede motor fungerede perfekt, startede med det samme og kunne køre ganske langsomt, mens vi ventede på broåbningen. Efter broen satte vi sejl, og vindretningen var perfekt til at sejle i sejlrenden under den første del af turen. Vi fulgte fint med i flokken af større både.

Senere blev der bedre plads på vandet, men samtidig tog vinden til, og vi måtte rebe storsejlet for ikke at krænge alt for meget. Nåede frem til Lauterbach før kl. 13, og fik (som sædvanligt) en fin plads allerinderst i havnen, hvor vandet er for lavt til de store både.

Sidst på eftermiddagen gik jeg en tur ind mod Putbus, som ifølge Nene (min søster) skulle være en meget yndig by. Men der var for langt. Efter 2,5 km var jeg kun nået til udkanten og vendte om.

Menu: Mini fiskefrikadeller med wokgrønt og grøn salat.

I morgen lader vi båden ligge og prøver at finde ud til Prora, Hitlers stort anlagte ferieby.

Torsdag 27. juli, dag 13, Lauterbach

En del sol, max temp 21°, svag vind.

Efter morgenmaden tog vi med tog til Prora. Først et gammelt damptog - dog ikke helt så gammelt som Rasende Roland, som vi også så - til Bergen auf Rügen, hvor vi skiftede til et moderne hurtigtog til Prora. I hurtigtoget var der totalt blokeret for både internet og gps, så vi måtte spørge konduktøren, hvor det var bedst at stå af.

I Prora var der ikke langt til den første af Hitlers store feriehusblokke. De 7 blokke strækker sig over mere end 4 km. Det hele var planlagt til at kunne rumme 20.000 ferierende arbejderfamilier i 10.000 helt ens værelser. Der skulle have været teater og mange andre faciliteter samt en stor festsal til alle 20.000! Men det blev aldrig gjort færdigt, der kom en krig i vejen. Men de var vel anbragt. Ved en af Rügens bedste strande.

Efter bombardementet af Hamborg i 1943 blev det brugt til at indkvartere flygtninge. Efter krigen har det været brugt som militær kaserne.

I 2012 var det hele ved at falde sammen, de fleste vinduer knust. Først da blev det muligt at rejse kapital til renovering. Der er nu hoteller, ferielejligheder, vandrerhjem. Den første blok er et mondænt hotel. Den næste blok er ved at blive sat i stand, og de følgende blokke orkede vi ikke at opsøge.

På vejen hjem stod vi af i Putbus, men stationen ligger i den anden udkant af byen i forhold til hvor jeg gik i går, så vi nåede endnu engang ikke ind til centrum. Fik bare købt ind i Netto og nåede det næste tog hjem en time senere.

Vi kørte ikke med Rasende Roland. Men vi så togvognene står klar med forlystelsesrejsende mens lokomotivet varmede op (røg) i baggrunden. Vores tog så sådan ud. Så det var da tæt på. Vogene var af nyere dato.

Menu: stegte fiskepinde med kartofler og en sovs, som Claus lavede af kartoffelvand, hummus og fløde. Det smagte forbavsende godt. Dertil salat med druer og æbletern.

I morgen er planen at sejle nordpå til havnen Lohme, som ligger vest for kridtklinten Königstuhl, pendenten til Møns Klint. Det bliver smukt vejr uden vind, så turen bliver for motor. Lørdag er der så tid til at udforske Königstuhl og omegn, og søndag ser ud til at byde på den rigtige vind til at vende tilbage til Danmark.

Fredag 28. juli, dag 14, Lauterbach -> Saßnitz

Vekslende skydække, skiftende vind fra NV, max 22°

Af sted kl 8.15. Der var lidt mere vind end vejrudsigten havde forudsagt, NNV, så de første to timer, hvor vi skulle mod SV, kunne vi nyde stilheden og det flade vand for sejl med en hastighed af 4-5 knob. På vejen kom vi forbi et nedlagt afmagnetiseringsanlæg, et flydende 3-etages hus med tomme vinduer. På et tidspunkt kom vi igen forbi en konvoj af 1000+ skarver, der kom flyvende lavt over vandet fra styrbord side ind mod den bugt vi var på vej forbi. Inde i bugten arrangerede de sig som en lang linie fra pynt til pynt. Kan de mon spærre fiskene inde på den måde?

Da vi havde passeret den sidste pynt og skulle mod nord, fik vi vind og bølger lige imod, og så måtte vi kapitulere og sejle for motor igen. Vi "bankede pæle“ og kunne ikke holde mere end 4,5 knob.

Derfor besluttede vi kun at sejle til Sassnitz i dag og tage de sidste to timer rundt om Königstuhl i morgen tidlig, hvor vinden vil komme fra S og SV.

Nogle perioder på vejen mod Sassnitz var der igen muligt at bruge sejlene. På et tidspunkt gik motoren ud, men det var bare fordi den havde brugt benzinen hurtigere end vi ventede, og den startede straks igen. Puh ha!

Nåede Saßnitz kl. 14:30 til vidunderligt blå himmel og dejlig varme.

Det er en overalt meget dyb havn, så vi havde ingen præferencer her. Men lå da fint.

Særlig skønt efter at have siddet og frosset i vinden ude på vandet. Efter en sen frokost gik vi op i byen, som ser aldeles ny ud. Gad vidst om den har været udbombet under krigen. Der går en meget smuk slynget fodgængerbro op til byen, bygget efter et princip der ligner cykelbroen over Åboulevarden i Kbh. Broen igen - igen

Spiste is og købte ind i et stort supermarked. Kan ikke lade være med at undres over, at køledisken for mælkeprodukter rummer en hel meter af skyr-produkter, en anden meter for youghurt og en tredie meter for mælke-ris-produkter.

Og så er det myrernes flyvedag i dag. De vrimler overalt, både i båden og oppe i byen.

Menu: Sejfilet med champignon topping, tilbehør: kartofler, wokgrønt og salat med æbler og druer. Det smagte dejligt, men så forfærdeligt ud! Fisken var beregnet til at tilberedes i ovn, men den mulighed har vi jo ikke. Så det kom til at ligne ruskomsnusk!

Her til aften har vi studeret vejrmeldingerne igen. Det ser ud til at dagen i morgen bliver den eneste indenfor overskuelig fremtid, hvor vinden er til at krydse Østersøen. Så går vi glip af Königstuhl oppefra, men vi kan jo nyde synet fra vandet. Og så måske bruge en hel dag på Møns Klint, hvor vi sidst måtte skippe Geocenteret pga. tidsnød.

Lørdag 29. juli, dag 15, Saßnitz -> Klintholm

Morgen- og formiddagssol, senere overskyet, max 22°, men som vanligt koldt på vandet, svag vind, mest V

Stod op kl 5, og kl 6.50 startede vi sejladsen. Først for motor, helt uden vind, men mange dønninger efter de foregående dages blæst. Efter 1,5 time kom der lidt vind, så vi satte sejl og stoppede motoren. Vind nok til at sejle 4-5 knob, men kun i en time.

Turen forbi Königstuhl var betagende. En lang kridtklint med høje træer over, ligesom på Møn, et lille bitte fyr, der putter sig halvt nede på klinten. Til sidst selve Königstuhl der er 118 m højt - 10 m mindre end Dronningestolen på Møn. Der er bygget en gangbro næsten ud til klinten, efter samme princip som gangbroen i Saßnitz.

Det var helt åbenbart et område der tiltrak rigfolk. Der var en overdådighed af luksusbyggerier, hoteller og boliger både nede og oppe. Alle kridt-hvide.

Videre mod den næste pynt, Arkona. Her faldt vinden igen af, så vi måtte have gang i motoren, næsten 6 knob. En sky drev ind over os, men endnu ingen regn.

Derefter bare tværs over Østersøen, kurs 290, for motor. Kl. 12 kom vi ind i et meget kortvarigt skybrud, som lagde ud med en ret kraftig blæst. Regnen var tæt nok til at vi kunne se de hvide bobler, hvor dråberne rammer havoverfladen. Det hele varede dog højst 10-15 minutter.

Derefter sejlede vi i flere timer i havblik, inden der kom lidt vind til at kruse bølgerne. Vi satte sejl og prøvede et par gange at stoppe motoren, men det blev alt for langsomt.

Kl. 15.30 fik Claus øje på Møns Klint, men det var så diset, at vi først var i tvivl om det bare var en grå sky!

Kl. 17.30 var vi på plads i havnen i Klintholm på en plads, der er for smal til de store både. Dejlig hjælp fra naboen, som også er dansk. Og vidunderlig varmt.

Menu: De sidste fiskepinde med ris og stuvet spidskål. Mens vi lavede mad og spiste, kom der et tordenvejr forbi. Godt vi havde sat cockpitteltet op.

Gik en aftentur og fik fyldt vores slunkne benzintanke og vandflasker.

I morgen regner vi med at blive her og tage gratisbussen ud til Møns Klint og Geocenteret.

Søndag 30.juli, dag 16, Klintholm

Vejret startede som vanligt bedre end sit rygte: meget varm og solrig morgen, mindst 22°, helt vindstille. Fra kl 13 kraftig regn, derefter igen sol, men meget koldere, og blæst.

Vi sov for en gangs skyld længe begge to, helt til kl 7. God tid til morgenmad, tørring af håndklæder og luftning af sengetøj. Alt blev dog taget ind inden vi begav os af sted til Andel Energis gratisbus kl. 10.50.

Stod af ved Geocenter Møn efter 15 min kørsel gennem et smukt kuperet terræn. Valgte at nyde solen så længe som muligt ved at gå ud til Forchhammers Pynt, som er det flotteste sted på klinten. Her lå vi for anker i 2022 (solopgangsbillede).

Derefter frokost (lune frikadeller/veganske deller med broccolisalat) på terrassen ved cafeen ved siden af Geocenteret. Vi havde set på vejrappens radar, at der ville komme regn fra kl 13, og vi nåede netop at blive færdig med frokosten og komme ned til Geocenteret da det begyndte at dryppe.

Geocenterets udstilling er meget flot sat op, og med mange aktiviteter for børn. Men i modsætning til Ozeaneum i Stralsund viste den ikke ret meget, vi ikke vidste i forvejen. Dog sluttede vi af med at se en meget flot 3D film om dinosaurer. Den var det hele værd. Claus synes den var forfærdelig: fri fantasi, man kan ikke vide ret meget om hvordan dinosaurerne faktisk så ud og opførte sig. Men det var utrolig virkningsfuldt at se fugle flyve helt ud i hovedet på os!

Da vi kom ud skinnede solen igen, men alt var vådt, og træklatring var blevet aflyst pga. regnen. Kaffe med Othello lagkage på cafeens terrasse, dyrt og ikke overbevisende godt. Bestillingssystemet på cafeen er det samme som jeg arbejdede med at teste da jeg stoppede på NCR for 5 år siden: Man vælger sin mad ud fra billeder på en skærm, betaler med kort og går hen og får det udleveret.

Bus tilbage 15.20 og nu sidder vi i læ på båden og nyder eftermiddagssolen og lytter til til vindens hylen i rigningerne.

Inden vi nåede til aftensmaden, trak en meget mørk sky op, og snart var vi inde i et voldsomt tordenvejr. Vi talte 25 lyn på kort tid og det regnede meget kraftigt i en times tid, men fra kl 19.15 skinner skinnede solen igen dejligt.

Menu: smørrebrød. Vi har ikke noget middagsmad i køleskabet, og jeg har ikke lyst til dåsemad, og der er absolut ingen indkøbsmuligheder her i havnen og vi fik jo lun frokost på cafeen.

I morgen planlægger vi at sejle rundt om klinten til Præstø. Pt. ser vejrmeldingen ud til at det er det bedste rutevalg. I så fald går hjemturen rundt om Sjælland og Fyn. Men vi beslutter først i morgen tidlig. Alternativet er at sejle mod vest til Bogø og hjem gennem Smålandshavet. Vinden er stadig vest, men på torsdag lover de lige nu østenvind. Der kan stadig ske store ændringer.

Mandag 31.juli, dag 17, Klintholm->Præstø

Vekslende skydække, kraftige byger, vind fra V og SV, max 18°

Vinden skulle blive brugbar til at sejle til Præstø i dag, V eller SV, mindst ved 10-tiden og tiltagende i løbet af dagen.

For første gang kunne jeg holde varmen på havet. Det føltes helt absurd mens jeg klædte mig på: 3 lag uld, to lag bomuld, min tykke fleece jakke, sejlervest og yderst min gode vandtætte sejlerjakke plus hue. Men det virkede perfekt. Claus kan stadig klare sig med en tyk bomuldsbluse plus jakke, men han bruger jo også mange kræfter på at håndtere sejlene.

Masser af regn mens vi spiste morgenmad, men det klarede op, så vi kunne komme af sted kl 10. Store bølger med skumtoppe lige uden for havnen, men det blev nok bedre, når vi havde passeret revlerne, tænkte jeg. Det blev det ikke. Vi startede med fokken alene og satte rebet storsejl lidt senere. Jeg fik lært at styre ud mod de store bølger og dreje tilbage langs bølgen, så vi kunne glide ned ad bølgens bagside. Claus syntes jeg var tapper, men jeg blev ikke bange, og syntes bare det var sjovt at lære en ny teknik.

Da vi kom rundt om pynten til Møns Klint, faldt vinden af. Vi kom simpelthen i læ under klinten og måtte starte motoren for overhovedet at komme frem. Så snart vi var forbi klinten, kom vinden igen, og vi kunne standse motoren og sejle for fuldt sejl. Senere tog vinden til og vi rebede til det mellemste reb, sikkert svarende til de lovede 8 m/sec. Lidt kedsommelig sejlads lige ud mod Præstø, et par voldsomme byger undervejs.

Turen ind gennem Præstø Fjord var igen sjov. Her skal man sejle i en smal sejlrende mellem de røde og grønne bøjer. Det blev igen for motor, mens Claus tog sejlene ned. Der var mange ledige pladser i havnen. Den første Claus valgte var ikke dyb nok, vi gik på grund. Den næste længere inde i havnen var fin, men Claus fik viklet en af bagfortøjringerne ind i motorens skrue, så den gik i stå. Han måtte ligefrem ned ad badestigen for at få løst den fri (med bukser og gummistøvler på, som blev sjaskvåde). Imens klamrede jeg mig til nabobåden med hænder og tov. En hollandsk dame kom til hjælp, og da vi havde fået trukket båden ind til broen og jeg ville gå i land, gled min våde gummistøvle på bådens spids, så jeg faldt. Jeg var ikke ved at falde i vandet, men jeg kunne ikke trække mig selv op. Damen tog et solidt tag i ryggen på min jakke og fik mig hevet op. Kl. 15.30 var vi på plads.

Vaskemaskine og tørretumbler er gratis i denne havn, så jeg satte vasketøj over, og så gik vi ud for at spise på restaurant (Vi havde kun spist nogle små madpakker, og fortjente lidt forkælelse oven på en ret strabadserende tur) - Skindstegt kulmule med kartofler og gemyse, dejligt. Da jeg kom tilbage til vaskemaskinen, havde en anden taget tøjet ud for mig, så hun selv kunne starte sin vask. Og da jeg kom tilbage for at hente det tørrede tøj, lå der en seddel om at komme hendes tøj i tumbleren.

Vi tager måske en dag i Præstø i morgen og sejler til København onsdag.

Tirsdag 1.august, dag 18, Præstø

Vekslende skydække, kraftige byger, stort set ingen vind.

Vi valgte at leje cykler og blive en nat mere i Præstø. Om formiddagen cyklede vi lidt rundt i byen, som er meget yndig med små gamle huse. Store pakhuse på havnen med en præstøfarve som gik igen på flere, vist især officielle, huse. Var også inde og se den store klosterkirke fra 1400-tallet. Organisten sad og øvede sig, da vi kom. Det er altid så hyggeligt. Kirken er to-skibet, og det venstre skib med prædikestolen har den moderne altertavle. En stor, flot, udskåret altertavle i det andet skib. Noget af den ses i buen til højre.

Der er et orgel bagerst i begge skibe. Det andet ses i buen til venstre.

Efter frokost tog vi på cykeltur rundt om Jungshoved, som cykeludlejeren havde anbefalet. Det var en smuk og dejlig tur. Og utrolig heldige med vejret, ingen byger på turen.

Der står bænke med fuglebilleder og tilhørende navne rundt omkring. Ved den anden bænk, vi mødte, sad en mand med hund, som vi kom i snak med. Han er pensioneret pilot fra Dragør og fortalte, at han havde søgt en hund, der kunne hjælpe med at socialisere hans egen. Og den han fandt var hundens bror, fra det samme kuld!

Da vi nåede ind til Præstø igen, faldt jeg med cyklen. Jeg kom for tæt på kantstenen, og da mine bremsereflekser sidder i hænderne, nåede jeg ikke at træde på pedalbremsen før jeg væltede ind på det meget grusede fortov.

Jeg blev hentet af en ambulance og kørt til Nykøbing F. sygehus, hvor jeg nu ligger med et brækket kraveben, til observation for hjernerystelse. Jeg havde ikke hjernerystelse, men asfalteksem og masser af hudafskrabninger og blå mærker. Forventer at blive udskrevet i morgen formiddag, og så er det toget hjem til Rødovre.

Jeg er ked af at jeg ikke kan hjælpe Claus med at få båden hjem til Sønderborg, men jeg tror på at han kan klare det selv.

Og det har været en dejlig tur, vi har haft sammen. Ja, og for Edith sejlmæssigt kulminerende netop på turen fra Klintholm til Præstø.

Onsdag d. 2.august, dag 19, Præstø -> Vordingborg 

Det er så den første dag under de helt nye omstændigheder.

Det var vores plan at sejle nord om Sjælland. Den tur har Edith ikke prøvet. 

Nu er planen pludselig alene at få sejlet båden hjem. Det er en udfordring at sejle vestpå i det aktuelle vejrlig, konstant vind omkring vest, ofte meget kraftig.

Dagens vejr var en dejlig undtagelse. De første mange timer med dejligt solskin, men for lidt vind til at opfylde mit strenge krav, 5+ knob (jeg må derudad/hjemad!). Det kunne jeg holde de første flere timer, og ideen om at fortsætte til Onsevig opstod. Men så blev det modstrøm og modvind, og farten sank til ca. 4,5 knob, og jeg besluttede at gå ind i Vordingborg. 

Sporet af min tur. Turens varighed var  fra 9:10 til 15:00. Jeg standsede appen en time efter jeg anløb Vordingborg 

Nu sidder jeg med bar mave og nyder en rom og cola med honningkager.

MINIs høje kulinariske niveau bibeholdes under de nye omstændigheder. Det vil endog sige i udvidet omfang. Vi havde købt ind til tre dage til to personer, så det er så yderligere en opgave til mig: Spis inden det bliver dårligt. I går spiste jeg kylling for to med masser af broccoli i woken, en hel majs og salat dertil.

I dag spiste jeg nogle dejlige veggie-boller med samme wok og en halv majs.

PS. Jeg er meget træt og kan ikke holde mig vågen mere. Slutter her.

Torsdag d. 3.august, dag 20, Vordingborg -> Onsevig

Ja, det er jo mine ensomme ture, og beretningerne bliver tilsvarende ensformige. Jeg sejler, og sejler, og så sejler jeg. Det var med motor hele tiden - det er sandelig også ensformigt - men dog undertiden med hjælp fra sejlene. Så er der lidt at lave...

Det småregnede da jeg startede, men det udviklede sig til en ordentlig byge som trak længe ud. Senere kom der endnu en, men vejret var opklarende, og mod Onsevig var det sol. Jeg har nydt at kunne foretage et par småreparationer i solen, og nu nyder jeg den mens jeg skriver.

Dagens sejlads var lidt ud og ind. Her er en detalje hvor opmærksomheden skal være vakt:

Jeg valgte altså her en lidt kortere rute end på udturen. Min båd stikker 1,3m. Det mørkeblå er 0-2m vand. Jeg sejler hen over banken syd for mig uden bekymring.

Men det er tydeligt at se på sporet, og jeg husker det også tydeligt, da jeg nærmede mig banken nord for mit spor, blev dybden bekymrende lille,

og jeg slår et pludseligt slag mod sydvest. Dvs. kortet er tegnet forkert, eller sandet har flyttet sig.

Jeg tager lange stræk for at nå hjem inden på søndag aften og mandag. Jeg mindes ikke at have set så ekspressiv en farvelade på vejrkortet.

Der loves østenvind fra lørdag aften til søndag middag. Måske skal jeg ud i endnu en natsejlads. 

Menuen bliver den samme som i går.

Fredag d.4.august, dag 21, Onsevig

Lolland er Udkantsdanmark og Onsevig er tydeligvis Udkantslolland. I går og i morges kunne jeg ikke se de farvandsudsigter, på hvilke jeg plejer at beslutte dagens sejlads. Jeg kunne se udsigter for byer, in casu Onsevig og Bagenkop, med lidt tålmodighed. Jeg ville gerne til Bagenkop for at komme hjemad.

Det sidste jeg husker fra farvandsmeldingen i Vordingborg var 8-10 m/s og vestenvind. Jeg ville gerne have en tur for sejl, og med vest kunne jeg lige holde Bagenkop. Imidlertid var jeg bekymret for anløb af havnen, idet jeg har vænnet mig til at motoren kan svigte. Og det ville blive i pålandsvind og motorstart i store bølger. Og alligevel var det fristende...

Men her til morgen kunne jeg se melding for farvandet på appen Sejl Sikkert. Og den nuancerer vindretningen, hvor varslerne for byerne afrunder til V eller SV. Og dér så jeg en tendens mod SV. Og det kunne meget vel blive på kryds derover med en forlængelse af turen på 40% eller direkte for motor. Og det var i begge tilfælde så nok en gang modvind og stampen i bølgerne. Det gider jeg ikke mere.

Så jeg så konstruktivt på alternativet. Og det er gunstigt. Jeg besluttede mig til en overliggerdag i Onsevig, af alle...

Her har vi solopgangen over Vejrø, 04-08-2023 kl. 05:33

Jeg tager til Bagenkop i morgen. Hvis jeg tager af sted kl. 05, så vil jeg kunne få en dejlig sejlads, 6-8 m/s fra lidt nord for vest. Senere løjer vinden, og bliver det sådan, så har motoren bedre chancer. 

I Bagenkop beslutter jeg hvornår på søndag jeg tager det sidste stræk mod Sønderborg. Vinden drejer mod øst (endeligt!), men er svag og har svært ved at beslutte sig yderligere. Men jeg kommer hjem inden stormvejret på mandag. 

Jeg agter ikke at se mig om i Onsevig. Alligevel giver dagen i dag mening. Dejligt vejr. Jeg har pakket Ediths kuffert, det gav plads, luftet mit sengetøj og tørret de puder vi sidder på i cockpittet. Og så har jeg nedfældet en tekst, der er opstået i hovedet, og ført en hyggelig samtale med Folmer om bl.a. sejladsvilkår(!). Og frokost har jeg spist. Båden bugner af fødevarer. Jeg gør min indsats. Der er også flere samtaler på programmet. 

Resten af dagen har jeg ladet som om jeg hyggede mig. Og det virkede!

I aften vil jeg skifte wok ud med brasekartofler. Men samme lækre veggieboller købt i Menu. 

Derefter gør jeg klart skib, så jeg kan komme af sted i morgen kl. 05.  Det der afgjorde sagen, var at jeg kunne få kontakt ned min foretrukne sejlervejrsapp og så, at kl. 5 ville jeg få medstrøm og kl. 8 modstrøm. Strømmen i Langelandsbæltet han jo være voldsom. I morgen er det dog kun 1-1½ knob både med og mod.

Og så må det vist være nok.

Lørdag d.5.august, dag 22, Onsevig > Bagenkop

Den plan jeg lagde i går aftes blev en fiasko. Jeg bemærkede at visse varsler havde vestenvind med en note af nordlig tendens. Det satsede jeg på.

Jeg afgik kl. 04:45 og lagde ud med en fin fart mod Langeland på bagbord halse. Jeg skulle jo over til medstrømmen. Men der var intet nordligt i vindretningen som gjorde styrbord halse sydpå gunstig, og jeg fjernede mig mere og mere fra Langelands sydspids, og der var meget langt over til medstrømmen. Det duede slet ikke. Altså gik jeg over stag. Men så blev bølgerne mere imod og vinden aftog. Jeg gik fra 5+ knob til 4- og jeg kunne ikke holde pynten i det fjerne. Altså blev det igen i modvind for motor.

Efter Dovns klint ville jeg sejle på den vind, der nu kom lige fra siden selv om den var svag. Jeg sejlede for sejl!

Som i Onsevig gled jeg lige ind på den udsete plads og fik fastgjort begge agterfortøjringer, standset båden perfekt og fik fat i kajen fra stævnen. Det har vi ikke gjort så godt når vi var to, men det har på ingen måde været Ediths skyld. Det er mig der styrer og kommanderer.

Bagenkop er en skøn havn, fotograferet fra det røde tårn. Og vejret var vidunderligt. Stort set bar mave til ud på aftenen.

Efter Edith er stået af, har jeg fået det vejr vi drømte om sammen. Det er heller ikke Ediths skyld. Men hvorfor er det altid sådan? 

Menuen bliver stort set en gentagelse af de sidste tre dage. Der er ingen fiskeforretning ud over en enkelt, hvor ejerne er så ubehagelige, at både jeg og mange lokale går uden om den. De vil kun have én kunde ind ad gangen. I år bemærkede jeg en seddel på døren: ”Her tørrer vi fødderne af i måtten”. Vi husker begge forretningen fra sidst vi var her. Der mangler en konkurrent. De fiskere hvor man førhen kunne købe fra kutteren, er standset i erhvervet. 

Til gengæld har byen en meget charmerende kirke.

Men morgenmaden, som jeg forberedte i går aftes, fortjener en beskrivelse. Der var kun én skive rugbrød tilbage. Den blev til en sammenklapper med en solid skive hvidskimmelost. Så to plader knækbrød med en skive skæreost imellem. Der var ikke meget knæk tilbage efter natten i madkassen. Dertil en kartoffel fra i går skåret igennem og krydret med citronpeber og aromat, meget lækker, og sluttelig resten af skærekagen. Koldt vand fra køleskabet.

Søndag d.6.august, dag 23, Mission accomplished

Om den sidste tur til Sønderborg er der kun ét at fortælle. Det er til gengæld også helt enestående: 

Jeg satte ikke spiler selvom vindstyrke og -retning var perfekt. Det er aldrig sket før. Det perfekte vejr var varslet, og i går skiftede jeg skøder, fald og bom til den side som passede med vejrmeldingen. Alt var klart. I morges var vinden i overensstemmelse med varslet. Og så tøvede jeg. Mange tanker var igennem mit hovede. 

Overordnet: Nu var det gået så godt med sejladsen hidtil, og hvis jeg havde oparbejdet lidt tillid til mine færdigheder til søs, ville det være synd at slå skår i en sådan.

Konkret: Jeg kunne jo lige mærke vind og sø, inden jeg forsøgte. Det tog lidt tid, og i mellemtiden var bølgerne blevet mærkbare. Når jeg er alene, skal jeg fiksere roret, og når bølgerne kommer skråt bagfra, ruller båden voldsomt, og det betyder også at den slingrer. Så skal jeg måske pludseligt ned til roret, og hvis det er midt i processen med at sætte spileren, er der en periode hvor det ikke er mig der styrer tingene. Det har jeg hidtil altid reddet, men hvis nu...

Skal - skal ikke. Det blev ikke. Men hvor jeg dog savnede den undervejs. Og jeg rejste mig også flere gange for at gøre noget ved det. Men så satte jeg mig ned igen. Jeg tror jeg er ved at blive gammel. Eller også bare voksen. Legebarnet måtte vige.

Det blev derfor en meget rullende sejlads (en spiler stabiliserer båden  meget), og min venstre arm har fået meget motion og styrketræning. 

Vinden løjede som forudsagt. Kl 13, 2,8 sømil fra Kegnæs fyr, startede jeg motoren og gik fra under 3 knob til ca. 5,5 knob. Efter en times tid kunne jeg igen komme fremad med sejl alene. 

MINI og jeg fandt ind på vores plads ca. 15:30. Det var så det!

Så forestår tømning og oprydning, men det kan I forestille jer uden nærmere beskrivelse.

Tak for opmærksomheden!

Kærlig hilsen Edith og Claus

PS. De kvantitative opgørelser ser således ud:

	Sejlads	NM				Heraf med motor	Benzin	L
solo	Sønderborg-Vordingborg	86		86			Start	30
	Vordingborg-Vitte	62					Vordingborg	14,7
	Vitte-Stralsund	17					Klintholm	17,22
	Stralsund-Sassnitz	47					Vordingborg	11,92
	Saasnitz-Præstø	81					Rest	-18
solo	Præstø-Vordingborg	27		27				56	~56 timer
solo	Vordingborg-Sønderborg	88		88			Anslået middelhast	5 knob
		408	NM	201	NM				280 NM
	Anslået middelhast	4,5 knob		91 timer					~56 timer