Ekstrakten er det afgørende.

Jeg har i mange år eksperimenteret med at få smagsstofferne ud af krydderierne med metoder som ved Gud ikke var noget at skrive ud om.

Så vi går direkte til opdagelsen: Finsprit!
Jeg bruger 95% som er let at købe i Italien. Det kan vel også fås i Danmark. Jeg har ikke prøvet med vodka med 30-40%. Hvis nogle forsøger sig hører jeg gerne om det.

Krydderierne er blot nelliker, frisk ingefær og kanelstænger.
Læg dem i finsprit, og efter nogle dage er der en meget kraftig ekstrakt som også indeholder en del grums. Dette har en bitter smag og skal fjernes. Det kan slet ikke lade sig gøre ved filtrering, men må gøres ved dekantering:

Lad ekstrakten stå i et højt, smalt glas i nogle dage. Så bundfælder partiklerne sig, og den klare ekstrakt kan hældes fra indtil bundfaldet nærmer sig randen. Det tilbageværende kan stilles i et mindre, højt, smalt glas og så fremdeles sluttende med et reagensglas  indtil man kan få over sit hjerte at smide resten væk.

Ekstrakten kan blive meget koncentreret. En lille teskefuld til en almindelig kop er størrelsesordenen. Ekstrakten er perfekt, naturligt konserveret, en konservering som samtidig i den grad klæder den færdige drik.

Således ser det ud:  Ingredienserne, efter blandingen og en lille portion efter 1, 2 og 4 dage.

 

Glühwein som giver de dejligste minder om skiferier:

Rødvin varmes op nær kogepunktet og sødes med

en del sukker. Dertil
en sjat portvin,
en sjat rom og

en sjat ekstrakt.

 

Gløgg som sætter en i den dejligste julestemning:

Som ovenstående med revne mandler og rosiner.

Det er nok! Men man kan også komme lidt kardemomme (evt. ekstraheres sammen med de andre krydderier) og appelsinsaft i.

 

Etiketter.