Ballade på Nørrebrogade

 

Nørrebrogade var centrum for den mange voldsomme demonstrationer i slutningen af det 20. århundrede. Maastricht-dramaet som førte til de voldsomte sammenstød i nyere tid med skarpe skud som ramte demonstranter, foregik på Nørrebrogade mellem nr. 62 og søerne.

Ballade fra Den sorte firkant bredte sig ofte ud på Nørrebrogade.  Slumstormerne, en film fra 1971 af Christian Braad Thomsen.

Fra hjørnevinduet på 2. sal på Nørrebrogade 62 var der perfekt udsyn til dér hvor Griffenfeldsgade munder ud i Nørrebrogade, et centralt sted for optøjer. Her stod Anni 1. marts 2007 da Jagtvej 69  blev jævnet med jorden. Starten af videoen er Elmegade/Nørrebrogade. Ved 0:12 er det fra Sjællandsgade ind mod byen. Fra  0:17 (vist) fra Kapelvej udad byen. Fra 0:35 er det ud for Frederik VII’s Gade (Aslani Rejser). Fra 2:00 er det Nørrebrogade 55 (Al Rafidain) mellem Solitudevej og Griffenfeldsgade.

Det var ved denne lejlighed hun ringede.

½ år efter var der igen demonstrationer. Det overværede Annamarie og jeg og derfra stammer de følgende billeder.

Vi blev vækket af politiudrykning som blev ved længe. Jeg stod op og var straks klar over at der var optræk til noget og vækkede Annamarie (Opvokset i Smedeby så var det noget at stå op efter!).

Politibilerne stod opmarcheret ud for Griffenfeldsgade mens unge slæbte brændbart materiale fra sidegaderne ud på Nørrebrogade. De foretog sig ikke noget, måske fort at undgå slagsmål.

Bunkerne til bål blev større og større, og da oplevede jeg noget jeg bemærkede. Der kom en slags demonstrationsvagt ud langs Nørrebrogade og befalede ud for Peter Fabers gade med høj og tydelig røst: ”Det skal ud på midten af gaden! Ud med det!”

Da ilden blev voldsommere:  Politiet rykker frem.

Så blev der tændt ild ud for Griffenfeldsgade, se selv:  Udsigten fra Hjørnevinduet hen mod Griffenfeldsgade.

Og ud for Peter Fabers Gade flammede det lystigt, også lidt rigeligt, så brandvæsenet blev tilkaldt. Kort efter blev jeg i det vindue angrebet af politiet med tåregas. Der var sådan nogle sjove roterende små røgbomber. Dem skulle jeg fotografere og stak hovedet ud af vinduet. Meget kort efter stod jeg ude på toilettet og sprøjtede vand i ansigtet. Jeg fik ikke knipset.

Anni stod altid tidligt op. Da vi kom til morgenbordet, fortalt hun ophidset: ”Der har været en frygtelig ballade i nat…!”. Joe, det var vi klar over. Vi så det. Så overtog vi beretningen og viste billeder - og tog hjem.

Men senere da vi var kommet hjem kom hun på banen igen. Hun havde været med rollatoren gennem alt rodet helt ude ved runddelen og kunne fortælle om alle de smadrede ruder og andet efterladenskab.

 

 

 

 

 

 

 

Erik Weidekamp: ”Det er Københavns kommune der har iværksat langt, langt den mest effektive ungdomsbekæmpelse overhovedet!, 1:50)