Ballade på Nørrebrogade
Nørrebrogade var centrum for den
mange voldsomme demonstrationer i slutningen af det 20. århundrede. Maastricht-dramaet som
førte til de voldsomte sammenstød i nyere tid med skarpe
skud som ramte demonstranter, foregik på Nørrebrogade mellem nr. 62 og søerne.
Ballade fra Den
sorte firkant bredte sig ofte ud på Nørrebrogade. Slumstormerne, en film fra 1971 af Christian Braad Thomsen.
Fra hjørnevinduet på 2. sal på Nørrebrogade 62 var der
perfekt udsyn til dér hvor Griffenfeldsgade munder ud
i Nørrebrogade, et centralt sted for optøjer. Her stod Anni 1. marts 2007 da
Jagtvej 69 blev jævnet med jorden. Starten
af videoen er Elmegade/Nørrebrogade. Ved 0:12 er det fra Sjællandsgade ind mod
byen. Fra 0:17
(vist) fra Kapelvej udad byen. Fra 0:35 er det ud for Frederik VII’s Gade
(Aslani Rejser). Fra 2:00 er det Nørrebrogade 55 (Al Rafidain)
mellem Solitudevej og Griffenfeldsgade.
Det var ved denne lejlighed hun ringede.
½ år efter var der igen demonstrationer. Det overværede
Annamarie og jeg og derfra stammer de følgende billeder.
Vi blev vækket af politiudrykning som blev ved længe. Jeg
stod op og var straks klar over at der var optræk til noget og vækkede
Annamarie (Opvokset i Smedeby så var det noget at stå op efter!).
Politibilerne stod opmarcheret ud for Griffenfeldsgade
mens unge slæbte brændbart materiale fra sidegaderne ud på Nørrebrogade. De
foretog sig ikke noget, måske fort at undgå slagsmål.
Bunkerne til bål blev større og større, og da oplevede jeg
noget jeg bemærkede. Der kom en slags demonstrationsvagt ud langs Nørrebrogade
og befalede ud for Peter Fabers gade med høj og tydelig røst: ”Det skal ud på
midten af gaden! Ud med det!”
Da ilden blev voldsommere:
Politiet rykker frem.
Så blev der tændt ild ud for Griffenfeldsgade,
se selv: Udsigten
fra Hjørnevinduet hen mod Griffenfeldsgade.
Og ud for Peter Fabers Gade flammede det lystigt, også lidt
rigeligt, så brandvæsenet blev tilkaldt. Kort
efter blev jeg i det vindue angrebet af politiet med tåregas. Der var sådan
nogle sjove roterende små røgbomber. Dem skulle jeg fotografere og stak hovedet
ud af vinduet. Meget kort efter stod jeg ude på toilettet og sprøjtede vand i
ansigtet. Jeg fik ikke knipset.
Anni stod altid tidligt op. Da vi kom til morgenbordet,
fortalt hun ophidset: ”Der har været en frygtelig ballade i nat…!”. Joe, det var vi klar over. Vi så det. Så overtog vi
beretningen og viste billeder - og tog hjem.
Men senere da vi var kommet hjem kom hun på banen igen. Hun
havde været med rollatoren gennem alt rodet helt ude ved runddelen og kunne
fortælle om alle de smadrede ruder og andet efterladenskab.
Erik Weidekamp: ”Det er Københavns kommune der har iværksat langt, langt den mest effektive ungdomsbekæmpelse overhovedet!, 1:50)