Under arbejdet med Sandstrøms sange for mandskor opstod ideen med at lade et pigekor kontrastere. Rækkefølgen hvori tankerne opstod, kan jeg ikke rekonstruere. Men det faldt på plads på en måde som jeg let på så mange års afstand kan efterrationalisere.

De tre satser i Sandstrøms sange er

1. Kyrie

2. Alt er tomhed

3. Agnus dei

Ad 1. Kyrie eleison, Herre, forbarm dig over os, er en bøn der rækker ud efter en tilgivende fader som kan hjælpe os i vor nødlidende åndelige tilværelse. Musikken fremstiller bønnen som desperate nødråb.

Ad 2. Teksten er fra Prædikerens bog, som rummer ordsprog og belæringer, om der overhovedet er mening med livet. Satsen ender med konklusionen, udtrykt nærmest som et mantra: "Alt er tomhed".

Ad 3. Agnus Dei, Guds lam, som påtog sig at sone vore synder hvorved vi blev givet fred; satsen slutter med Dona nobis pacem.

De to første tekster er gammeltestamentlige. Den trøst og det håb som udtrykkes i 3. sats, er  gaven fra oven  ned i den totale tomhed. Hvor kom den lige fra? Det gav mening at varsle denne gave ved den uendelige godhed og omsorg som Jomfru Maria, Jesu mødrende ophav, tilskrives, forkyndt af pigekoret som fra en anden verden. I Dorotheas Kapel stod pigekoret  på pulpituret (den del af det som kunne bære sangerne!)