Svend Brinkmann & Lene Tanggaard
(red.): Kvalitative
metoder side 191.
Om Heidegger:
”Dasein er Heideggers betegnelse for mennesket
som fortolkende og verdensudlæggende væsen. Hos Heidegger forlades Husserls
strenge deskriptive fænomenologi, og i stedet udvikles fænomenologien i
hermeneutisk retning. Heideggers hoved-værk Væren og tid forsøger at besvare
spørgsmålet om, hvad et fortolkende væsen grundlæggende er, og bogen kan derfor
kaldes en fortolkning af fortolkningsakten (Richardson, Fowers & Guignon,
1999) - eller en fortolkning af fortolkeren.
Ifølge Heidegger adskiller Daseins væren sig
fra andet i universet. Fysiske genstande som stole, biler og bøgetræer har
kategoriske ontologiske karakteristika (fx højde og vægt), hvorimod
mennesker som Dasein betragtet er historier eller begivenheder og har
eksistentialer som deres ontologiske karakteristika (Brinkmann, 2008). Det vil
sige, at mennesket primært eksisterer som involveret i en verden af betydning,
relationer og formål og kun sekundært i en verden af rent fysiske genstande, og
for Heidegger udlægger vi ikke bare verden igennem vores livsførelse, for vi
ved tillige, at vi fortolker verden.”