Mine kontroversielle – mere eller mindre – synspunkter udtrykt som aforismer:

Bevidstheden er den ultimative selvreference. Den findes ikke 'derude', den opstår i sig selv af sig selv.

Bevidstheden kan ikke forstås, kun opleves i bevidstheden. Og opleves kan den kun indefra.

Vores videnskab kan ikke finde bevidstheden. Den leder nemlig ’derude’.

Bevidsthedens indhold er kontingent (arbitrært)

Descartes er grundlægger af den moderne filosofi og skabte problemerne den moderne dualisme og Sjæl-legeme problemet.

Descartes mener at kunne se verden udefra og ser den så tvedelt - en absurd verden.

Oplever vi verden som selv en del af verden, er verden en helhed.

Verden rummer ingen problemer. Problemer opstår i vores bevidsthed i dens forhold til verden.

Verden er. Lige så snart vi siger noget om hvad den er, så er det vores tolkning af vores oplevelser i verden.

Vores tolkning er vores virkelighed så længe den virker.

Når vores virkelighed ikke virker mere, må vi udvikle en ny, dvs. finde et nyt videnskabeligt paradigme.

Det næste paradigme vil afgørende hvile på selvreference og komplementaritet.

Fri vilje og determinisme er ikke kompatible, de er komplementære.

At forstå et problem i vores paradigme er at se det udefra og indpasse det i en større sammenhæng som vi allerede har accepteret.

En større sammenhæng kan kun forstås i vores paradigme ud fra en endnu større sammenhæng. Osv.

En endelig forståelse er ikke opnåelig.

"Det er forkert at tro, at det er fysikkens opgave at finde ud af, hvordan naturen er. Fysik handler om hvad vi kan sige om naturen".

Niels Bohr

"Vi er ophængt i sproget".

Niels Bohr

"Den sikreste beskrivelse af den europæiske filosofitradition er, at den består af logiske luftkasteller på basis af Aristoteles"

Undertegnede (Parafrase over Whitehead)

"We are such stuff as dreams are made on, and our little life is rounded with a sleep."

William Shakespeare

Synspunkterne begrundes – så godt jeg kan - i min bog, Arven efter Niels Bohr. Det vigtigste mangler.