Oversættelser

Men skal Johannesevangeliets indsigt være gyldig her, så er den oversættelse som jeg er vokset op med, helt afgørende.

Den Nye Aftale, som kalder sig ”banebrydende nudansk oversættelse af Det Nye Testamente” lægger ud med ”Alting begyndte med at Gud talte”. Hvor kom Han så lige fra? Den første oversættelse fastholder mysteriet, miraklet. Den anden kaster mysteriet overbord som uinteressant. (Som jeg vil tolke det, kaster den Gud overbord.)

Men lad os da få sagen belyst fra hestens egen mund, af Divus Madsen selv:

Hvad siger den oprindelige græske tekst?

At søge tilbage til den for dér at finde ”sandheden” er en søgning efter en åbenbaring givet os af en instans udefra. Og så er vi faktisk ved ”Alting begyndte med at Gud talte.” Så kan man erklære at man ”tror på Gud”, og så er det fundamentale spørgsmål besvaret.

- eller skudt til hjørne, til et niveau hvor man er afhængig af at troen holder, at anfægtelserne kan overvindes. Ved at standse ved miraklet og acceptere det som et vilkår for overhovedet at tænke, erstatter man anfægtelser med forbløffelse og grænseløs taknemmelighed.

De mange oversættelser som sætter ordet forrest for derefter at gøre ordet synonymt med Gud og alt det skabte, viser at disse oversættere i teksten har fundet mysteriet fremstillet og har ønsket at fastholde det.

Den menneskelige virkelighed – og mennesket - opstår med den sprogbårne bevidsthed. Teologi er eksistens!