Almindelig snak.

Helt banalt

Definitionen er i fuld overensstemmelse med vores normale anvendelse af begrebet bevidsthed.

"Jeg har ondt i maven." "Hvorfor har du det?“. "Det ved jeg ikke." Årsagen indgår ikke i min bevidsthed. Den standser ved ordene "Det ved jeg Ikke".

Så går jeg til lægen som finder ud af at jeg har mavesår. Så er jeg bevidst om årsagen og kan sætte ord på, "Jeg har mavesår". Det er bevidsthed selvom det måske senere må opfattes som en falsk bevidsthed. F. eks.: Behandlingen mod mavesår hjælper ikke. Lægen finder ud af at jeg har tarmslyng. Så får jeg en ny bevidsthed og sætter nye ord på. 

Sådan udvikler vores bevidsthed sig og omfatter mere og mere meningsfuld information. Og sådan udvikler den videnskabelige forståelse sig, og ordene (og den videnskabelige formalisme, ofte matematik, som også er sprog) udvikler sig til stadighed og undertiden radikalt ved paradigmeskift.

 

For at foregribe: Jeg har selv en indvending. Der er nu om stunder eksempler på computerprogrammer som kan simulere et (bevidst) menneske og føre en samtale. Det er jo på basis af ord, og med min definition af bevidsthed betyder det jo at computeren er i besiddelse af bevidsthed. Det tiltaler mig ikke umiddelbart. Så nu bliver det meget dybsindigt. Skal vi acceptere at en tilstrækkelig modtagelig, fleksibel og selvrefererende(!) og -korrigerende software kan besidde bevidsthed? Her standser mine overvejelser desangående – desværre.