Året 2005

Kære familie og venner

Sidste år startede jeg med en hensigtserklæring.

Og hvordan gik det så? Ja, man kan jo sammenligne. Indledningen disponeres som hensigtserklæringen.

Man kan også bare læse:

 

Jeg har rigtigt fået gang i mit obospil.  Jeg spiller i to orkestre og en blæserkvintet.

Men jeg har søreme måttet kæmpe for det. Jeg var heldig at der lige blev en oboplads ledig i SASO lige inden jeg standsede på Statsskolen. Det var netop det orkester jeg havde udset mig som inspirationen der kunne få gang i oboen. Så det var jo noget af en bet at orkestret ved generalforsamlingen i marts 2005 nærmest var ved at gå i opløsning. Vi havde været ude for nogle meget mislykkede prøver med koncertaflysning til følge. Formanden orkede ikke mere, og der var ingen der ville stille op til bestyrelsen. Ja, så måtte jeg jo redde min hensigtserklæring og stille mig til rådighed. Ved et konstituerende bestyrelsesmøde var jeg den eneste nyvalgte og de andre ville gerne beholde de opgaver de havde, så det var jo oplagt, sagde de - tre gange, så blev jeg også formand.

Og således har jeg fået nok at se til. Bl.a. holder vi gang i orkestret med en hjemmeside, en officiel og en intern som man skal kende adgangen til.

Det kræver meget at redde et symfoniorkester. Det er nu sket. Nu kører jeg pr. automatpilot videre med en arbejdsindsats i SASO som ikke er meget mindre end den på SSS. (Sønderborg StatsSkole får vist sit gamle navn tilbage nu hvor amterne bliver nedlagt.)

Men det er på en meget tilfredsstillende måde:  Det betyder nemlig at jeg er vendt tilbage til forholdene som de var da jeg startede med at undervise: Dér hvor man er, gør man hvad man kan, og når man er der, får man en løn man kan leve af. Det endte i gymnasieskolen med at vi gjorde hvad vi skulle, og så fik vi en pedantisk og meget tidskrævende afmålt aflønning som alligevel aldrig kom i tilfredsstillende sammenhæng med hvad vi alligevel blev nødt til at gøre hvis det hele skulle give mening.

Det man præsterer er meget bedre når man gør hvad man kan, end når man gør hvad man skal. Og lønnen? Pyt, det rækker!

Så skal man jo også lige med til nogle internationale oplevelser med. Jeg var i Jena og spille Mahlers 3. symfoni! Man tror det er løgn, men det var det ikke!!

 

"I efteråret 2003 begyndte jeg i Filharmonisk Kor, et kor oprettet af Sønderjyllands Symfoniorkester. Til jul 2003 opførte vi Messias" skrev jeg sidste år. Messias opførte vi igen til jul 2005. Sidste år var det Bachs juleoratorium. Det bliver det igen til næste år. Og således fortsætter det. Og til påske opførte vi Johannespassionen. Den imponerede mig for øvrigt. Den er mere dristigt eksperimenterende end den Matthæuspassion som jeg kender bedst. Og elsker uændret. Den skal vi synge til næste påske. Og så vender Johannespassionen vel tilbage næste år igen? Det er meget barokt.

Heldigvis er der også nogle forskellige romantiske opgaver ind imellem. F.eks. Brahms Deutsches Rekviem og Mahlers 2. symfoni.

 

Og så de sædvanlige hovedpunkter:

Fødselsdage i Esbjerg

Katrine fyldte 7 år d. 19.4. Det blev fejret i Esbjerg d. 16.april. Jeg gav pigerne hende mit elklaver. Og så blev der spillet og sunget.

        Der blev sagt: spillet og sunget! 

og Ditte fyldte 5 år d. 21.5. Det blev fejret d.23.5. 

 

Mette

knokler på med sit andet studium, folkesundhedsvidenskab, og sine to piger. Hun nyder begge dele ud over alle bredder. Det må være hemmeligheden bag den succes hun har med begge dele. Det er utroligt hvad hun kan magte. Hun består et utal af eksaminer, hvilket betyder at vi har jævnlig kontakt, for hun ringer gerne og siger, nu har jeg lige bestået... og med meget fine karakterer.

Til foråret afleverer hun sin bacheloropgave. Derefter skal hun i gang med et specialestudium.

Katrine er begyndt i 1. klasse. Og hun læser fremragende. Ja, der er ingen hindringer hvad det angår når hun synger med på julesangene. Ditte forbereder sig på børnehaveklassen.

Morten

blev færdig med sit studium i august da han afleverede sit speciale:

Kontemplativ erfaring, naturvidenskab og dialog

- En idéhistorisk undersøgelse af et møde mellem naturvidenskab og tibetansk buddhisme med refleksioner over muligheden for at inkludere kontemplation som problemfelt i videnskabsteori ved at inddrage sider af fænomenologien.

 

hvabbehar?!!

Det blev betragtet som en udfordrende murbrækker i faget til et nyt muligt studieområde.

Læs specialet! På eget ansvar!!

Vi var flere familiemedlemmer som hjalp til med sproglige problemer i det store arbejde. Det var Morten glad for, og jeg, for bare at tale for mig selv, fik fat i mange pointer inden for områder jeg allerede har forsøgt at tænke nærmere over efter jeg i mit afsluttende arbejde på Statsskolen blev sat i gang af FiFy. Bare jeg dog havde lidt mere tid til at følge op på sådan noget!

Det er kolossalt spændende og det fremgår også klart af specialevurderingen at vejlederen opfordrer Morten til at forske videre i emnet.

Og ve' I hva' han så laver? Ve' I hva' han laver?? Han rister kaffe!

En sær bibeskæftigelse under studiet har bragt ham i kontakt med nogle baristanørder med evner, forbindelser og penge. Det har bragt ham til Island, Athen og Seattle. På hans hjemmeside kan man læse mere om også denne hans interesse og se præsentationen i TV-avisen.

Næppe havde han afleveret specialet før han fik tilbudt ansættelse i  Kontra A/S på Østerbro. Og da han modtog den første løn havde han allerede fået lønforhøjelse uden forhandling af nogen art! Han slipper dog ikke det akademiske miljø, idet han skal redigere en bog om mælkeprodukter som udgives af Landbohøjskolen som han naturligvis også har fået kontakt med.

Og så d. 11.9. havde Morten og Solveig inviteret begge familier til hhv. kandidatfest og 30 års fødselsdagsfest. I den anledning skrev Mette og jeg en sang til Morten som afspejler både hans sære interesser og vores arbejde med at rette sprog og andre gennemskuelige småfejl i specialet. Men hovedbegivenheden var en overraskelse som værterne havde i baghånden: De fortalte sgu at de skal giftes!

Sommerhuset og flipperen

Arbejdet på sommerhuset fortsætter. Men vi bruger det ikke til så meget andet. I efteråret løb lagde jeg en terrasse i træ foran hoveddøren. Jeg sejlede flipperen derud inden vinteren, så den kunne få en grundig gang maling inden den kom i vandet i sommers. Det skete altså ret sent. Til gengæld blev sæsonen ved meget længe. D. 25. september sejlede jeg fra Sønderborg til sommerhuset og tilbage igen, i almindeligt sommertøj. Den første time lå jeg og ventede på vind 300 m fra havnen sammen med 150 optimistjoller. SYC afholder hvert år opticup. Der var en vidunderlig stemning blandt ungerne derude. Men så kom vinden, og den holdt sig rimelig hele dagen. Heldigvis. Det var langt at svømme hjem.

13. oktober tog jeg den allersidste tur i dejligt blæsevejr og stadig uden regntøj eller våddragt.

Jeg kunne have fortsat måneden ud!

Skiferie

Det er ikke let at få Annamarie med til andet end Italien. Så man må jo finde på. I år blev det så Val di Fiemme,  Obereggen, stadig Italien og stadig Dolomitterne.

- Og så fik jeg hende alligevel med til Nordsverige hvor vi stod på ski St. Hans aften, dvs. midt om natten, dvs. nat var det jo ikke... Det må du da lige kigge nærmere på!

Og mens det altså om sommeren er lyst nok til at stå på ski omkring kl. 00 midnat, så kunne man tro at det ved midvinter er kulragende mørk nat. Men det er ikke tilfældet.

Se selv en rigtig gråvejrsdag d. 23.12.

og en herlig dag d.25.12. Dag og dag, hvad må man egentlig sige?

Og det gribende øjeblik da solen igen viste sig:

 

 

Julen

blev fejret hos Morten i år. Se bare:

Jeg blev hentet af Karen, Johan og Mette i en moderne udgave af Rudolfs kane:   

Så hentede vi pigerne hos Michael og fortsatte til Morten.

 

   

 

Kærlig hilsen og godt nytår, Claus