Året 2004

Kære familie og venner

Dette var så året hvor jeg transcenderede fra den store, krævende, skemalagte, hårdpumpede, centrale voksenlivsfase til den afsluttende ramme om samme.

Og det uundgåelige spørgsmål: hvordan føltes overgangen? har svaret: Den føltes slet ikke! Jeg tænkte gonnok på den på visse datoer, da min ansættelse ophørte og da mine kollegaer begyndte igen - på sikker afstand, se Sommerferieturen til Færøerne. Men ellers forsatte sommerferien bare umærkeligt. I den har jeg altid haft travlt med mange opgaver som jeg ikke nåede i årets løb. Disse opgaver er fortsat, syns jeg. Men med den kvalitetsforbedring at jeg nu tager opgaverne når jeg føler dem spændende og relevante. Førhen måtte jeg ofte lægge den slags opgaver hen i bunken af aktuelle sager, en bunke som blev større og større og i stigende grad ikke levede op til det navn jeg gav den da den startede. Nu vokser den ikke mere. Det er dog heller ikke svundet i den; det  komme! Men således går det derudaf. Jeg står op sammen med Annamarie kl. 7, og så er jeg i gang. Det rummer dog en fare, se særligt afsnit Efterårsferien.

 

Og en slags overblik må man også søge at skaffe sig:

 

 

(Sancta Claus hos psykolog) - sagt på en anden måde:

Til dette bemærker Piet Hein:

Sku ikke grånede

slægtled på hårene.

Ungdom er noget

som kommer med årene.

- men det vil også frem gå af følgende

Hensigtserklæring

Denne afsluttende ramme agter jeg at lade ligne voksenlivets indledende ramme, studietiden. Den forlængede jeg med mit obospil. Min mor har mindet mig om at jeg, hver gang jeg dumpede eller meldte fra til eksamen, sagde ”det gør ikke noget. Jeg får det aldrig så sjov igen”. Jeg spillede fast i to orkestre og to blæserkvintetter. Med Amatørsymfonikerne i Musikverreins store sal og Concertgebouw i Amsterdam som højdepunkter. Dertil alt det løse, og der var meget, højdepunktet var nok den obligate obo i en Bachkantate i Roskilde Domkirke med radiotransmission. Eller Carl Nielsens blæsekvintet på konservatoriet eller verdensbegivenheden i 1970, opførelsen af alle Beethovens 9 symfonier på en aften og nat. Vi spillede 1., 2., 3., 4. og 5. symfoni inden pausen. Og vi skulle helt hen til 5. symfoni inden det gik galt (bemærk den seriøse tyssen inden vi går i gang igen). Derefter 9. symfoni af hensyn til koret. Så 6., 8. og 7. Fuglene pippede (Beethoven) da vi gik hjem.

Det var også en periode hvor jeg tog på mange skiferier. Jeg husker Hemsedal, Hemsedal, Bruck, Gerlosplatte, Hinterglemm, Zell am See, for bare at nævne dem jeg husker. Og levede et i alle måder udsvævende liv. (Øh.. syns jeg, jeg husker.)

Alt dette nævnes blot for at give et indtryk af hvordan jeg vil forholde mig til den forestående fase. Nogle af mine nuværende instumentalistvenner er jævnligt til orkesterstævne med en pensioneret oboist fra et berlinsk operaorkester. Han er godt oppe i 80’erne. Og forespurgt om hvordan han holder sig så frisk, er svaret: klassisk musik og god sex. Jo, jeg har gode forbilleder (han må nu gerne vige pladsen, i hvert fald som oboist, vedr. den anden har jeg en fast aftale - så vidt jeg husker).

I efteråret 2003 begyndte jeg i Filharmonisk Kor, et kor oprettet af Sønderjyllands Symfoniorkester. Til jul 2003 opførte vi Messias, i foråret 2004 Faurés Pavane og Requiem, om et par dage opfører vi Juleoratoriet, såmænd.

Lige inden sommerferien startede jeg i SASO, Sønderjylland AmatørSymfoniOrkester. Det er et velbesat orkester med mange meget dygtige musikere. Lige efter sommerferien kiggede jeg inden for hos Nordborg Amatørorkester. Også dygtige folk (en del gengangere!) men noget tyndt besat. Vi lavede imidlertid en dejlig samarbejdskoncert med Broagers Amatørorkester.

Og så er jeg begyndt i en blæserkvintet. Se hvor det ligner studietiden! Jo, studeret har jeg også (næsten i modsætning til dengang!). Jeg har fulgt nogle forelæsninger i Odense om Tid og Rum (filosofi). Afgang Sønderborg rutebilstation kl. 7:15 tilbage samme sted kl. 18:25. Forelæsning fra 12:15 til 14. Ved at tage over Bøjden-Fynshav sparede jeg 200 kr. hver onsdag i forhold til toget (ud 8:00, hjem 17:11). Jeg nød turen meget; den indeholdt jo bl. a. en dejlig sejltur. Men det var jo lang tid. Og da jeg slet ikke brød mig om lærebogen, og forelæseren var meget loyal over for bogen, så syns jeg det blev for meget efter 6 gange; jeg sprang fra: Se hvor det ligner!). Men sjov igen at genopleve universitetsstemningen. Søde unge mennesker som tog pænt imod mig. Det er et meget åbent og fordomsfrit miljø sådan et universitet.

Det var såddenlidt generelt. Der er jo også de mere specielle begivenheder i

 

Året der gik

Her er jeg hæmmet af at jeg mistede min lommebog omkring 1. september. Så det bliver på hukommelsen - og så i min alder. (Jeg fornemmer lettelsen brede sig!)

OK. Hovedpunkterne er:

 

Tilegnelse af sommerhus

Vinterferie i Madonna di Campiglo

Fødselsdage i Esbjerg

Sommerferietur til Færøerne

Efterårsferien (som jeg jo blev snydt for)

Tur til København

Tur til Aros

Bonusbarnebarn

Slut

Sommerhuset

Annamarie købte et sommerhus på Sydals med overtagelse 1. november 2003 hvor det så sådan ud. Jeg havde forsikret hende om at jeg ikke ville røre en finger før jeg gik på efterløn. Hun har nu nogle mærkelige evner, eller snarere umærkelige. Uden at opdage det, var jeg i hvert fald alligevel i gang i en eller anden udstrækning næsten hver weekend. Hendes evner er nok at hun ved jeg kan lide det. Og det gik da også alt sammen. Inden jul havde vi det nydeligste soveværelse med ny lækker, smal dobbeltseng (1. prioritet) og det nydeligste badeværelse. Vi var klar til at holde jul derude. Min gamle mor, mine børn og børnebørn og Annamaries mindste med kæreste sad til bords. Alle undtaget de to sidstnævnte overnattede derude.

Inden  sommeren havde vi malet og ludbejdset alle lofter. Med en kolossal virkning, se loftet lige inden vi var færdige.

Vi brugte det ikke meget selv i sommerferien, men udnyttede det som et godt tilbud til mine børnebørn som var der i en uge sammen med deres fader, samt som et bytteobjekt som bragte os til Færøerne.

Vi havde altså det nydeligste sommerhus da sommeren var ovre - og så fandt vi en fugtskade i badeværelset. Det var en oplagt konstruktionsfejl. Og det havde vi ikke drømt om da vi faktisk købte sommerhuset af en VVS-mand - og tilmed en respektabel en af slagsen. Vi nænner ikke at spørge om hvordan det ku gå til! Den 9.10., kl. 14:16 så det sådan ud. Og den 10.10. kl. 15:18 sådan. Nu er det helt fint igen - og lavet ordentligt!

Vinterferie

Efter at have været i Val Gardena 15-20 gange (På hjemmesiden vil man kunne ane hvordan stedet kan trække i en så mange gange) så var det på tide at se noget andet. Men Annamarie har (ikke uden grund) forelsket sig i klimaet og bjergene i Italien, så vi prøvede Madonna di Campiglio. Adgangen sker fra Trento. Det er en mærkelig fornemmelse: Nedadbakke fra Brennerpasset. Det virker som om bremserne bare slippes og toget drøner skramlende dernedad. Først en time til Bressanone hvor vi plejer at stå af. Så yderligere en time nedad/sydpå, sneen forsvinder solen tiltager, forårstegnene dominerer i stigende grad landskabet. Og i Trento er man helt nede i Italien, palmer og cypresser og nærmest toskansk landskab.  Så tog vi en bus og kørte mod nordvest. Og pludseligt rejste bjergene sig med stor voldsomhed. Og så pludseligt at jeg ikke fik det foreviget. Men her får man et indtryk den anden vej. Bjergområdet Adamello-Brenta er imponerende. Bjergene ligner i karakter fuldstændigt dem omkring Sella, men faktisk er det højeste punkt højere end Marmolada.

Pisterne er brede og meget velpræparerede. Men området er ikke så stort. Efter 2-3 dage havde vi været rundt overalt. Dog kunne vi hele tiden finde en piste vi ikke havde været nede ad. Den sidste dag fandt Annamarie en pukkelpiste... - men det må hun nok hellere selv fortælle.

Fødselsdage i Esbjerg

Katrine fyldte 6 år d. 19.4 og Ditte fyldte 4 år d. 21.5. Det blev fejret i Esbjerg d. 24.april. Børnene fik et gynge-/klatrestativ.

Mette fylde 30 år d. 25.11. (den forreste sky er et 3-tal). Denne begivenhed gjorde mere ved min opfattelse af min alder end da jeg selv fyldte 62. ("Min datter på 30!". Det er som når min mor siger: "Min søn, pensionisten" - hvad jeg ikke er, kun efterlønner, men det lyder ikke så sjov). Hun fejrede den i to omgange, familie, M/K, på Sct. Jørgensgade d. 27.11. og vennerne, K, i Esbjerg d. 3.12.

Fra den første er dette dejlige familie(-den nærmeste)portræt. Og dette af fødselaren.

I løbet af festen holdt jeg en lille tale. At Morten senere ville holde en stor tale og Mette sidst en gribende tale, anede jeg ikke. Jeg takkede min Gud (om nogen) for at jeg tilfældigvis kom til at fyre min af først, ellers havde jeg stukket piben ind. Også børn kan blive modne - frygtindgydende endda!

Sommerferie

Annamarie arbejder sammen med en færøsk læge. Da han hørte om hendes huskøb sagde han: "Er det noget du vil leje ud?" (Han får hvert år besøg af sin søn med familie i august måned. Sønnen arbejder på Island, Nordatlanten er vist sådan et samlet arbejdsmarked). Annamarie vil (foreløbig) ikke leje ud, så hun replicerede: "Er der ikke noget med at du har et hus på Færøerne?" "Johh, men det er udlånt til min nevø," Så snakkede de ikke mer om det - før dagen efter, så fortsatte sætningen (med småt) "men I kan bo hos min mor!" Og således kom vi til Færøerne. Vi var lige hjemme et par dage, så tog vi til København hvor vi bl.a. var på en stor udstilling hvor Annamaries søn, Carsten, udstillede billeder.

Efterårsferien som jeg blev snydt for

En uges tid inden skolernes efterårsferie snakkede jeg med en af mine tidligere kollegaer. Han sukkede over hvor stresset han var, men tilføjede: "Nu har vi snart efterårsferie - det skal blive pragtfuldt!" Og det ramte mig at det bliver jeg snydt for fremover. Annamarie tog en ferie i uge 48. Da var vi i København (næste afsnit). Det var jo en variation. I denne forbindelse tror jeg også sommerhuset er sundt for mig. Vi er ofte derude i weekenderne og det giver en variation i min uge pr. automatik som er sund - også for sommerhuset.

Københavnertur

I stedet for den traditionelle efterårsferie tog vi til København i uge 48. Vi var inde at se Sound of Music på Det ny Teater. Fin forestilling. Og der havde jeg den glæde at gense og -høre Tove Hyldgård. Hun var naturligvis den gamle abbedisse. Men gammel så hun overhovedet ikke ud, og lød ej heller. Dagen efter var Annamarie og jeg i Glyptoteket, hvor jeg kunne fortælle: "Og så sad jeg der og spillede obo og Tove Hyldgår stod der og sang Pamina så der ikke var et øje tørt."  Det var en gang omkring 1964-65 hvor jeg var med til en scenisk opførelse af Tryllefløjten. Det var en meget stor oplevelse i det rum i Glyptoteket med de store højtidelige søjler bag scenen.

Og nu vi er ved kunsten:

Tur til Aros

Sønderborg Kunstforening arrangerede en tur til Århus Kunstmuseum, fredag d.3.12. Der er søreme mange gode og også kendte værker. Der står ikke København på alt sådan noget. Der var en stor guldalderudstilling. Og moderne ting som Boy, Bjørn Nørgårds hesteofring og Andy Warhols Marylin.

Bonusbarnebarn.

Nu griber det om sig. Annamarie er blevet bedstemor! Hun er noget ambivalent i den forbindelse, undtaget når hun ser barnet. Her er den 10 timer gammel. På sønderjysk er det en "den" så længe den er en bajse, og det er den vist et års tid endnu. Til den tid bliver det til en lille Mathilde. Bonusbarnebarn er den stolte fars egen karakteristik. Det er sådan en man får oveni uden rigtigt at have ydet til opsparingen.

Slut

Og så sluttede min karriere i flere omgange:

  1. med den sidste gerning med eleverne d. 16.6.2004 kl. lidt før 12. Da jeg kom ud blev jeg modtaget af mine børn og børnebørn. Det havde de jo ikke sagt noget om! Jeg: "Jamen, så må vi lige se om vi kan få lidt mere frokost i kantinen" De: "Vi skal hjem på Bjerggade og spise". Jeg: "så kan jeg lige lave lidt majonæse". De: "Vi har købt ind"..."Og vi har også aflyst din bordtennis med Ole Molsted". Så faldt jeg til ro og nød dagen. Børnene havde også inviteret min FiFy-makker, Peter og vores censor, Pawel, som har været min trofaste ven gennem al livsens omskiftelighed siden ca. 1976. (Og som lige har suppleret sin fysik- og matematikeksamen med en i filosofi.) Det er ikke lige det man forstår ved et eksaminator-censorforhold, men det sagde vi ikke noget om til direktoratet. Det blev en fantastisk dag for mig.

  2. da min ansættelse ophørte pr. 31.7. 2004 mens vi var på vej til Færøerne.

  3. da mine kollegaer (og gamle elever) begyndte på arbejdet igen i smeltende sommervarme, og jeg nød den friske, høje luft i Nordatlanten.

  4. da jeg fik færdiggjort eksamensrapporten og dermed afsluttet min del af FiFyforsøget.

 

Herefter skulle det stå klart at jeg har ændret på indholdet af mit arbejde, men at jeg stadig har meget at lave!

 

Hov, hvaddevarjegvillesige:  Glædelig jul - for fuld musik!

 

PS.

Året er jo for så vidt ikke gået endnu. Og sådan en julehilsen som denne kan jo opdateres.

Vi blæste lillejuleaften op til fest, fordi vi da kunne være sammen med børnebørnene:

Katrine pynter juletræ. Ditte blinker til fotografen. (Hun er en filur med mimikken)

Og julemanden kom. Ingen af børnene genkendte deres mormor. Katrine ræsonnerede: "Mormor er kørt, og Morten sidder der. Så må det jo være en rigtig julemand. Katrine syntes det var rigtig sjov. Men Ditte, ja, ... hvordan skal man nu tolke det udtryk?

Dagen derpå.